Bareentshirt.dk

To Løver hopper ombord i dansk t-shirt-succes

Del

Den danske startup Bareentshirt.dk har netop sikret sig 1.000.000 kroner fra de to Løver og serieinvestorer Christian Arnstedt og Jacob Risgaard, der gik fra aftenens udgave af Løvernes Hule med 25 procent af virksomheden.

Mathias Rokkjær Klitgaard (t.v.), Frederik Pitter og Anthon Louis forlod Løvens Hule med en investering på 1 mio. kroner fra Christian Arnstedt og Jacob Risgaard, der fremover ejer 25 procent af virksomheden Bareentshirt.dk

Coolshop-medejer Jacob Risgaard og CEO i Blazar Capital Christian Arnstedt har netop købt sig ind i det blot fire år gamle T-shirt-brand, der i al sin enkelhed hedder Bareentshirt.dk

Ejerne Frederik Taylor Pitter, Mathias Rokkjær Klitgaard, Anthon Louis og Frederik Skovgaard-Holm etablerede i sin tid virksomheden fordi, de havde svært ved at finde en helt simpel T-shirt, der kunne konkurrere med selv de dyreste mærkevarer – til langt færre penge. Samtidig ønskede de at skabe T-shirts i økologisk bomuld, der kunne vaskes igen og igen uden at miste hverken pasform eller farve. Det lykkedes, og den kombination skal de to Løver nu være med til at gøre til endnu en vaskeægte e-handelskomet.

T-shirten har været en del af garderoben for både mænd og kvinder siden 1920’erne, og der er gjort talrige forsøg på at skabe den helt rigtige balance mellem kvalitet, holdbarhed og pris. Markedet er langt fra blue ocean, men ikke desto mindre er det netop Bareentshirts super enkle tilgang, der skal bane vej for en erobring af markedet for bæredygtige T-shirts.

-          Holdet bag Bareentshirt har formået at ramme plet med et helt simpelt produkt, der kan hamle op med de dyre mærker på kvalitet. Samtidig er de konkurrencedygtige på prisen sammenlignet med de billigere T-shirts, som man alligevel ikke gider gå med, fordi pasformen er for ringe. Bareentshirt har gjort det til en kunstart at producere markedets bedste langtidsholdbare T-shirt, og den rejse vil jeg gerne være en del af, siger Jacob Risgaard, medejer af Coolshop og nu også Bareentshirt.dk. Med-Løve Christian Arnstedt ser store muligheder for vækst i virksomheden:

-          Vi tror på, der er kæmpe markedsandele i et helt simpelt koncept som dette, og derfor har vi lagt et relativt stort beløb i virksomheden. Bareentshirt har skabt en millionforretning uden nogen fuldtidsansatte, og det er virkelig imponerende. Nu handler det om at opbygge en organisation omkring brandet, der kan håndtere både vækst og internationalisering, kommenterer han.

Bareentshirt er vokset organisk hvert år siden etableringen i 2016 og omsatte i 2020 for knap tre mio. kroner. Og selvom produkterne ikke har logoer på brystet som andre kvalitetsprodukter, vidner omsætningen om en meget høj loyalitet blandt kunderne.

-          Fit, feel og økologi er de tre grundprincipper, vi har bygget Bareentshirt op omkring. Bæredygtighed handler for os om, at vores T-shirts holder formen og farven, så de kan bruges igen og igen. Vi har ingen kollektioner eller sæsonfarver, og vores T-shirts går aldrig ’af mode’. Det har vakt genklang hos vores kunder, og budskabet om at eje en T-shirt, som skader planeten mindst muligt, har aldrig været mere aktuelt. siger Mathias Rokkjær Klitgaard på vegne af Bareentshirt.dk, der skal bruge investeringen til at opretholde væksten.

Nøgleord

Kontakter

Mathias Rokkjær Klitgaard, medstifter af Bareentshirt.dk, 23 21 65 35 / mrk@bareentshirt.dk
Jacob Risgaard, medejer af Coolshop.com, 51 24 33 42 / jacob@coolshop.com
Christian Arnstedt, CEO, Blazar Capital, ca@blazarcapital.com
Presseservice og billeder: Jacob Lange, Lange PR, 20 76 30 20 / jacob@langepr.dk

Billeder

Mathias Rokkjær Klitgaard (t.v.), Frederik Pitter og Anthon Louis forlod Løvens Hule med en investering på 1 mio. kroner fra Christian Arnstedt og Jacob Risgaard, der fremover ejer 25 procent af virksomheden Bareentshirt.dk
Mathias Rokkjær Klitgaard (t.v.), Frederik Pitter og Anthon Louis forlod Løvens Hule med en investering på 1 mio. kroner fra Christian Arnstedt og Jacob Risgaard, der fremover ejer 25 procent af virksomheden Bareentshirt.dk
Download
Anthon Louis (t.v.), Mathias Rokkjær Klitgaard og Frederik Pitter etablerede i sin tid virksomheden Bareentshirt.dk, fordi de havde svært ved at finde en helt simpel T-shirt, der kunne konkurrere med selv de dyreste mærkevarer – til langt færre penge.

Information om Bareentshirt.dk

Bareentshirt.dk
Wilhelm Marstrands Gade 26
2100 København Ø

26709153http://www.bareentshirt.dk

Følg pressemeddelelser fra Bareentshirt.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.