Vejdirektoratet

To klapbroer over Limfjorden får nye åbningstider

Del

Der er indført nye broåbningstider for Aggersundbroen og Vilsundbroen ved Limfjorden, så de to broer nu får nyt fast tidspunkt for gennemsejling klokken kvart over hvert hele timetal. Der er samtidig indført spærretider for lystsejlere i morgen- og eftermiddagstrafikken på hverdage.

Aggersundbroen går over Limfjorden ved Løgstør. Foto: Vejdirektoratet.
Aggersundbroen går over Limfjorden ved Løgstør. Foto: Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet har skruet ned for antallet af planlagte åbninger af limfjordsbroerne Aggersundbroen og Vilsundbroen og givet de to broer nye åbningstider.

På hverdage går broklapperne ikke længere op, når klokken slår hel og halv, men vil fremover gå op én gang i timen, når klokken er 15 minutter over hel.

I weekender og om sommeren fra uge 27 til 31, hvor der er højsæson for lystsejlads, vil broerne fortsat være åbne for gennemsejling to gange i timen – når klokken er 15 og 45 minutter over hel. 

Teknisk konsulent Marianne Bom Hansen, Vejdirektoratet, siger:
”Vi har indført de nye broåbningstider, fordi vi har set nærmere på, hvornår der er stor aktivitet i søtrafikken, og hvornår der er stor belastning af vejtrafikken. Vi kan se, at der har været et stort pres på vejene særligt i hverdagene, når folk kører til og fra arbejde, mens der er klart flest lystsejlere i sommersæsonen. Med de nye åbne- og lukketider kan vi forhåbentlig tage toppen af den værste kødannelse både til vands og til lands.”

I tillæg til de nye åbningstider er der også indført spærretider for lystsejlere i morgen- og eftermiddagstrafikken på hverdage uden for juli måned. Fremover vil det i tidsrummet mellem kl. 06.30 og 07.30 og igen mellem kl. 15.30 og 16.30 (14.30 og 15.30 på fredage) kun være erhvervsskibe, der kan ønske broåbning.

Betydning for trafikanter

For trafikanter på vejene betyder de nye broåbningstider, at der vil være størst risiko for kødannelse omkring broerne klokken kvart over hver hel time, mens der fra uge 27 til 31 også vil være øget risiko klokken 45 minutter over hel.

Det meste af året vil risikoen for kødannelse dog være reduceret fra to til én gang i timen, og der vil være knap så stor kødannelse i den travle morgen- og eftermiddagstrafik.

Broernes åbningstider

Januar: kl. 08.00-16.00
Februar: kl. 06.00-20.00
Marts: kl. 06.00-20.00
April:  kl. 06.00-20.00
Maj: kl. 06.00-22.00
Juni: kl. 06.00-22.00
Juli: kl. 06.00-22.00
August: kl. 06.00-21.00
September: kl. 06.00-20.00
Oktober: kl. 06.00-20.00
November: kl. 07.00-17.00
December: kl. 08.00-16.00

Læs mere om forskellige detaljer og undtagelser på danskehavnelods.dk.

Læs mere om Aggersundbroen

Læs mere om Vilsundbroen

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Aggersundbroen går over Limfjorden ved Løgstør. Foto: Vejdirektoratet.
Aggersundbroen går over Limfjorden ved Løgstør. Foto: Vejdirektoratet.
Download
Vilsundbroen forbinder Mors og Thy. Foto: Vejdirektoratet.
Vilsundbroen forbinder Mors og Thy. Foto: Vejdirektoratet.
Download
Vilsundbroen og Aggersundbroen fører begge over Limfjorden. Illustration: Vejdirektoratet.
Vilsundbroen og Aggersundbroen fører begge over Limfjorden. Illustration: Vejdirektoratet.
Download

Information om Vejdirektoratet

Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum