To kæmpe events i København bliver en realitet efter udfasning af restriktioner
18.6.2021 06:00:00 CEST | Sparta Atletik og Løb | Pressemeddelelse

Tusindvis af løbere kan nu snøre løbeskoene og begynde træningen. For takket være den seneste udfasningsaftale vender to af Danmarks største løbeevents, nemlig DHL Stafetten København og Copenhagen Half Marathon, med sikkerhed tilbage i september. Og det bliver præcis som vi kender dem – og uden mundbind, afstand og coronapas.
Begge events arrangeres af idrætsforeningen Sparta Atletik og Løb, som pga. corona måtte aflyse begge events sidste år og dermed vinke farvel til størstedelen af foreningens indtægtsgrundlag.
Begejstringen er derfor stor hos løbsarrangøren, der glæder sig over at være blandt de første til at genstarte idrætsfællesskaberne rundt omkring i landet og samle de mange frivillige, der hvert år er med til at skabe de to events, der er kendt som hhv. verdens største firmastafet og et af verdens hurtigste halvmaratonløb.
Og der er rigtigt meget at fejre, når Sparta den 1. september skyder DHL Stafettens første dag i gang:
“At vi nu kan afvikle disse to flagskibsevents giver motivation og engagement ude i løbeklubberne og løbefællesskaberne landet over, som har brug for noget at samles om og holde sig aktive omkring. Det er hele det frivillige idrætsliv og foreningsdanmark, der nu kan starte op igen,” lyder det fra Dorte Vibjerg, direktør i Sparta Atletik og Løb.
Sparta har i det seneste år kæmpet en kamp for at kunne få lov at afholde sikre motionsevents.
“Der skal lyde stor cadeau til idrættens organisationer, som sammen med os og landets største foreningsbårne løbsarrangører har kæmpet for at idrætslivet, foreningslivet og de store motionsevents kunne komme i gang igen. Det er vigtigt for folkesundheden og for fællesskabet,” mener Dorte Vibjerg.
DHL Stafetten flyttes to dage
At udfasningen først træder i kraft den 1. september betyder, at de første to dage af DHL Stafetten København må flyttes ind i september. DHL Stafetten afholdes således over 5 dage fra onsdag den 1. september til og med tirsdag den 7. september.
Copenhagen Half Marathon vil blive afholdt den 19. september på den superhurtige rute, der har gjort løbet verdenskendt. Det vil samtidig være det første store motionsløb i verden, der vender tilbage på den internationale løbescene efter corona-pandemien. Og interessen for at løbe er enorm, konstaterer Dorte Vibjerg:
“Vi ligger på nuværende tidspunkt foran tilmeldingstallet for 2019, som var det første år, hvor CPH Half var udsolgt, og vi ser kun, at tendensen fortsætter. Folk vil gerne tilbage til normale tilstande og opleve suset ved at være en del af et stort løbefællesskab,” fortæller hun.
- Copenhagen Half Marathon afholdes for 7. gang søndag den 19. september
- Der er plads til 25.000, og der er pt. over 11.000 tilmeldte
- Copenhagen Half Marathon er et World Athletics Road Race Elite event (tidligere IAAF Road Race Gold Label event)
- Løbet arrangeres af Sparta Atletik og Løb i samarbejde med Dansk Atletik. Det er sponsoret af Zalando, Nordea-fonden er bidragsyder, partnere er Københavns Kommune, Frederiksbergs Kommune, Sport Event Danmark.
- DHL Stafetten afholdes i sin 40. udgave over 5 dage: 1., 2., 3., og 6., 7. september
- DHL Stafetten har ca. 120.000 deltagere fordelt på mere end 3000 virksomheder
- Med undtagelse af 2020, hvor DHL Stafetten blev aflyst grundet Covid-19, så er DHL Stafetten blevet afholdt i Fælledparken, København, hvert år siden 1981.
- Sponsor er transport- og logistikfirmaet DHL
Tilmeldingen til CPH Half er åben på www.cphhalf.dk
Tilmeldingen til DHL Stafetten er åben på www.sparta.dk/dhl
Nøgleord
Kontakter
Dorte VibjergAdministrerende direktør i Sparta Atletik & Løb
Tlf:+45 22622026Vibjerg@sparta.dkBilleder




Information om Sparta Atletik og Løb
Sparta Atletik og Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med 1500 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som CPH Half, CPH Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games.
Vi står desuden for den tekniske afvikling af store events såsom Royal Run, Tour de France Grand Départ og VM Halvmaraton i 2014.
Sparta Atletik og Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletiklub båret af et passionerede trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til det højeste internationale eliteniveau.
I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.
Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Sportslig oprustning: Sparta henter tidligere OL-chef som ny sportschef1.4.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med ansættelsen af Morten Rodtwitt træder en stærk profil ind i den daglige ledelse i Sparta Atletik & Løb. Oprustningen skal styrke den sportslige udvikling for både ungdom, bredde og elite.
DHL Stafetten København slår ny rekord: Virksomheder vælger det sunde fællesskab til5.3.2026 10:40:51 CET | Pressemeddelelse
DHL Stafetten København fylder 45 år i 2026 – og interessen fra danske arbejdspladser har aldrig været større.
Løbere med demens træner op til VM4.3.2026 08:29:00 CET | Pressemeddelelse
Et gratis løbehold skal fremme fysisk aktivitet for mennesker med demens og sende 15 deltagere direkte ind i folkefesten ved verdensmesterskaberne i København i år.
Copenhagen Marathon becomes part of a new European marathon series25.2.2026 19:45:00 CET | Pressemeddelelse
Eight iconic marathons. One new series. Copenhagen Marathon joins forces with seven other marathons in a new series that takes participants on running experiences across Europe.
Copenhagen Marathon bliver del af ny europæisk maratonserie25.2.2026 19:40:00 CET | Pressemeddelelse
Otte ikoniske maratonløb. Én ny serie. Copenhagen Marathon går sammen med syv andre maratonløb i en ny serie, der sender deltagerne ud på løbeoplevelser på tværs af hele Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
