To idrætspriser uddelt til sportsfolk i én stærk klub
16.4.2021 07:59:19 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

I år har Esbjerg Kommunes to traditionsrige idrætsfester desværre ikke kunnet sætte scenen for fejringen af 2020’s mange idrætsmestre og prismodtagere. Heldigvis er idrætsmestrenes flotte præstationer tidligere på året blevet anerkendt med en hilsen og en lille gave, og i går var det tid til uddelingen af to af årets priser. Ved små og coronavenlige ceremonier udendørs i Ribe blev Talentidrætsprisen og Esbjerg Idrætsråds Lederpris uddelt, og faktisk var Ribe Ju-Jutsu i centrum for begge priser.
Skulderklap til talent og rollemodel
Talentidrætsprisen 2020 gik til 19-årige Jacob Lund, der siden han var omkring seks år har trænet i Ribe Ju-Jutsu. Som ungdomsidrætskæmper har Jacob Lund vist stort talent og vundet danske mesterskaber fem år i træk. Også internationalt har den unge kæmper opnået flotte resultater og vandt i 2019 sølv ved et Grand Slam stævne og blev nummer 7 ved EM. Desuden har Jacob Lunds træningsindsats og talent givet ham adgang til Ju-Jitsu Danmarks bruttolandshold.
”Jacob Lund er en dynamisk og alsidig kæmper, og som en del af Esbjerg Ordningen kombinerer han elitesport med en uddannelse som tømrer. Jacob er rundet af en klub med et godt ungdomsmiljø, og nu giver han tilbage ved også at finde tid til at være hjælpetræner ved siden af sin egen karriere. Derfor er det netop et ungt talent og en rollemodel som Jacob, vi gerne vil give et ekstra skulderklap med Talentidrætsprisen,” siger formanden for Kultur & Fritidsudvalget, May-Britt Andrea Andersen, der overrakte prisen til Jacob Lund.
Kapacitet i sport og klub
I samme klub gik Esbjerg Idrætsråds Lederpris til Claus Tobiasen, som er en stor kapacitet i både Ribe Ju-Jutsu og sporten i det hele taget. Claus Tobiasen har en lang historie i klubben, hvor han både har været udøver, aktiv i bestyrelsen og formand for klubben, og i dag er han leder for trænerstaben. Claus Tobiasen har arbejdet målrettet på at få forbedret klubbens faciliteter og spiller en væsentlig rolle i den sportslige succes, der bygger på et stærkt socialt fællesskab.
”Claus Tobiasen er simpelthen motoren i Ribe Ju-Jutsu, og der er næppe den post eller opgave, han ikke har haft. Han er en favnende leder, der er dygtig til at sætte retning og motivere, og han sørger for, at trænerne er up to date og kvalificerede til at løfte opgaven, så klubben kan favne både bredden og eliten. Det er ledere som Claus Tobiasen, der er med til at styrke og udvikle vores stærke og velfungerende foreningsliv i Esbjerg Kommune,” siger formanden for Esbjerg Idrætsråd, Villy Grøn, der overrakte prisen til Claus Tobiasen.
Idrætsprisen uddeles senere
For Esbjerg Kommune var det vigtigt at få holdt en lille festlighed og ønske tillykke med priserne, som der selvfølgelig ligger helt den samme store anerkendelse i som altid. Også derfor bliver der nu med glæde set frem til, at Idrætsprisen senere på måneden bliver uddelt.
Kontakter
May-Britt Andrea Andersen, formand for Kultur & Fritidsudvalget, tlf. 53 10 50 09, maa40@esbjerg.dk
Villy Grøn, formand for Esbjerg Idrætsråd, tlf. 27 24 15 45, vg@esbjerg.dk
Billeder


Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Nye grønne byrum i Esbjerg indvies30.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En parkeringsplads er blevet til en park, Stormgade har fået mere grønt, og den vestlige del af Kongensgade har fået et helt nyt udtryk. Alle er velkomne til indvielsen onsdag den 7. oktober, når der sættes punktum for områdefornyelsen i Bymidte Vest.
59 klimapartnere har sat rødder i Esbjerg29.9.2026 09:15:18 CEST | Pressemeddelelse
Langs Estrupvej står 59 nye træer som et synligt symbol på Esbjergs grønne erhvervsliv. Ét træ repræsenterer hver af kommunens klimapartnere, som sammen med Esbjerg Kommune arbejder for at gøre den grønne omstilling til konkret handling.
Fire stærke frivillige indsatser hædret med priser28.9.2026 08:57:13 CEST | Pressemeddelelse
Social Sundhed Sydvest, De Hjemløses Venner og Bindeleddet i Esbjerg modtog årets Frivillighedspriser, mens Johan Hoffmann Fondens Pris gik til Unge for Ligeværd, UFL Sydvest. Priserne blev overrakt ved fejringen af Frivillig Fredag på Esbjerg Rådhus.
Den Grønne Trepart kan forandre landskabet omkring Ribe25.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen og Esbjerg Kommune inviterer til informationsmøde 8. oktober om de kommende natur- og klimaprojekter omkring Ribe. Deltagerne kan få mere at vide om projekternes indflydelse på klima, vandmiljø og naturen i området.
Fem gratis arrangementer inviterer indenfor til Arkitekturens Dage i Esbjerg Kommune25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad skal der ske med en skole, når den lukker? Hvordan bevarer man en historisk bygning? Og hvordan får byens rum nyt liv? Fra 5. til 8. oktober kan alle gå på opdagelse i arkitekturen ved fem gratis arrangementer i Esbjerg og Ribe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
