E.ON Danmark

To hurtigladere opstillet på efterspurgt lokation i Nordvestsjælland

Del

Hurtigladere langs Holbækmotorvejen har længe været efterspurgt blandt elbilister, og med to styks opstillet i syd- og nordgående retning ved Springstrup bliver det nu markant nemmere at køre elbil på Nordvestsjælland. Tidligere på året vandt energiselskabet E.ON Vejdirektoratets udbud om at opstille 10 hurtigladere på rastepladser langs de danske motorveje, og de sidste to er altså nu klar til brug.

I foråret vandt E.ON Vejdirektoratets udbud om at opstille 10 nye hurtigladere på rastepladser langs motorvejene i Nordjylland, Nordvestsjælland samt Midt- og Østjylland. Især hurtigladere på strækningen ved Holbækmotorvejen har længe været efterspurgt af elbilister. Derfor er det med stor tilfredshed, at energiselskabet og Vejdirektoratet nu kan melde de nye hurtigladere på rastepladserne ved Springstrup klar til brug. Især elbilister, der kører mellem Hovedstaden og Sjællands Odde, får glæde af de nye hurtigladestandere.

”Vi modtager ofte ønsker fra vores elbil-kunder om nye lokationer til hurtigladere og især Holbækmotorvejen har længe været et ønske hos mange. Derfor er det også med stor tilfredshed, at vi kan melde de to nye ved Springstrup klar til brug. Med de nye hurtigladere bliver livet som elbilist markant lettere. De giver elbilisterne langt større tryghed og bevægelsesfrihed og betyder, at vores ladenetværk nu er endnu mere tætmasket,” siger Tore Harritshøj, adm. direktør i E.ON.

Om de nye hurtigladere tilføjer Trafikdirektør, Niels Tørsløv, fra Vejdirektoratet:

"Vi arbejder hele tiden på at gøre forholdene på vejene bedre for trafikanterne. Jeg håber, at vi med de nye hurtigladere gør det lidt lettere at være elbilist på statsvejene".

Tidligere i år rundede elbilernes infrastruktur en symbolsk milepæl, da antallet af offentlige ladepunkter oversteg antallet af traditionelle tankstationer. I dag er der mere end 2.030 ladepunkter og med et stadigt stigende antal hurtigladere, får elbilister bedre adgang til nem og hurtig opladning. Til trods for udbygningen af ladestandere går elbilsalget dog stadig langsomt. I årets første syv måneder blev der kun solgt 196 elbiler. Til sammenligning blev der solgt 138.998 fossilbiler. 

”En af de største barrierer for udrulningen af elbiler er, at mange er bekymrede for manglende rækkevidde og lademuligheder. Derfor udvider vi løbende vores ladenetværk, og vi sikrer tilmed, at al strøm i vores netværk kommer fra vedvarende energikilder,” siger Tore Harritshøj og pointerer, at E.ON i dag har over 1.300 ladepunkter fordelt over det meste af landet.

De nye hurtigladere står klar til brug på rastepladserne Springstrup Nord og Syd. Betaling for opladning foregår enten via abonnement hos E.ON, gennem EasyParks app eller engangsbetaling. De sidste to løsninger tillader brugere, som ikke har et ladeabonnement hos E.ON, at oplade.

De nye hurtigladere fordeler sig på følgende adresser:

  • Springstrup Nord - Holbækmotorvejen, 4300 Holbæk
  • Springstrup Syd - Holbækmotorvejen, 4300 Holbæk

Fakta om E.ONs hurtigladere:

  • Har tre udtag: CCS, Mennekes type II og CHAdeMO
  • Har en kapacitet på 43 kW AC og 50 kW DC (afhængig af biltype)
  • Kan lade to biler samtidigt (en AC og en DC)
  • Det tager 20-30 min. at lade batteriet op til 80 pct. (afhængig af batteristørrelse)

Find E.ONs ladestandere i app'en E.ON Drive til Android og iOS eller her: http://www.eon.dk/ladepunkter

Få ubegrænset opladning til din elbil. Læs mere om All Inclusive fra E.ON: www.eon.dk/all-inclusive

Kontakt:

  • Communications Manager i E.ON, Karen Marie Jensen, tlf. 3038 6183, mail: karen.jensen@eon.dk

 

Nøgleord

Kontakter

Karen Marie Jensen
Communications Manager
tlf.: +45 3038 6183
mail: karen.jensen@eon.dk

Billeder

Information om E.ON Danmark

E.ON Danmark
E.ON Danmark
Dirch Passers Alle 76
2000 Frederiksberg

70 27 05 77https://www.eon.dk

Et af Europas største privatejede energiselskab

E.ON Danmark A/S er et dansk energiselskab, der indgår i en af Europas største privatejede energikoncerner med 43.000 medarbejdere og 32 millioner kunder. Vores ambition er at drive den grønne omstilling og være den foretrukne partner inden for bæredygtige energiløsninger. Derfor har vi investeret massivt i udviklingen af grønne og innovative energiløsninger; fra at forsyne elektrisk transport med strøm fra egen havvindmøllepark, Rødsand II, til udviklingen af nogle af Danmarks største og mest effektive biogasanlæg. Vi driver Danmarks største netværk af ladeløsninger til elbiler til erhverv, private og den offentlige sektor, og driver ligeledes tre biogastankstationer i partnerskab med OK samt fire biogasanlæg sammen med lokale partnere. E.ON sælger og rådgiver om el, gas, varme og energieffektivisering og ejer og drifter cirka 30 lokale kraftvarmeværker og fire fjernvarmeværker.

Følg pressemeddelelser fra E.ON Danmark

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra E.ON Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum