To første megaprojekter på AAU officielt skudt i gang
12.9.2019 13:02:33 CEST | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse

Scenen er sat. AAU-studerende på tværs af fag og studieretninger er nu klar til at kaste sig over den spændende og udfordrende opgave at hjælpe kommune og erhvervsliv med at skabe en bæredygtig udvikling på en lang række områder. Det sker med et helt nyt initiativ: megaprojekter, der er udviklet af universitetet under devisen: Store problemer skal løses på tværs af fagligheder, uddannelser og semestre.
Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen og pro-rektor Inger Askehave fra AAU har netop underskrevet samarbejdsaftale om universitetets to første megaprojekter: ”Let at være bæredygtigtig” og ”Den cirkulære region.”
Et grønt Aalborg og et grønt Danmark
Den officielle underskrift fandt sted ved den officielle åbning af bæredygtighedsfestivallen, hvilket er helt i tråd med festivallens hovedbudskab: At bæredygtig udvikling kun sker gennem fælleskab og partnerskab – Verdensmål #17 Partnerskaber for handling.
Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen talte ved åbningsceremonien. Han sagde blandt andet, at han glæder sig meget over det nye initiativ. Han er sikker på, at de mange tusinde studerende på AAU med deres viden og indsigt kan være med til at sætte endnu mere skub i den grønne omstilling og arbejdet hen imod et grønt Aalborg og et grønt Danmark.
Innovation og nytænkning nødvendig
Inger Askehave, prorektor på Aalborg Universitet påpegede i sin tale, at man på AAU elsker problemer samt at deltage i løsningen af dem. Det er en del af universitetets DNA, som det er kendt for verden over.
− Men, vi må også erkende, at bæredygtig udvikling er en meget kompleks problemstilling. Hvis den ikke var, havde vi jo nok løst den for længe siden. Den egner sig ikke til at blive løst af én faglighed i isolation. Det udfordrer dermed på sin vis en traditionel tilgang til uddannelse. Og fordrer derfor innovation og nytænkning, også i vores ellers velafprøvede læringsmodel.
Inger Askehave ser meget frem til at følge de studerendes vigtige arbejde og fortalte afslutningsvis, at hun i næste måned rejser til Harvard, som har vist stor interesse for AAU’s koncept med megaprojekter.
Kontakter
Inger Askehave, prorektor for uddannelse, AAU, tlf. 2787 9829, prorektor@aau.dk
Nelly Sander, pressekontakt AAU, tlf. 9940 2018, nsa@adm.aau.dk
Billeder

Links
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Aalborg Universitet investerer i AI-kompetencer for alle undervisere1.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aalborg Universitet indfører som det første universitet i Danmark systematisk kompetenceudvikling som livslang læring for universitetets undervisere.
Aalborg Universitet er et af Europas bedste ingeniøruniversiteter28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen er Aalborg Universitet (AAU) i toppen af europæiske ingeniøruniversiteter ifølge en internationalt anerkendt bedømmelsesinstitution.
Forskere opdager biologisk ur i nyfødtes immunsystem23.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning afslører, at nyfødtes immunsystem følger en præcis biologisk tidsplan fra de allerførste timer efter fødslen. Opdagelsen kan på sigt gøre det muligt at spotte sårbare spædbørn tidligere og finde det bedste tidspunkt for vaccination.
Fremtidens cement er levende22.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Aalborg Universitet peger på en fremtid, hvor cement kan reparere sig selv, lagre energi, optage CO2 og reagere på omgivelserne ved hjælp af mikroorganismer.
VR-træning kan styrke børn og unges vej til en mere selvstændig hverdag17.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
AAU-forsker Ali Adjorlu har udviklet en VR-platform, hvor socialt udsatte børn og unge kan træne hverdagssituationer som transport, indkøb og undervisning i trygge, realistiske rammer. Erfaringer fra både forskning og praksis peger på, at teknologien kan styrke selvhjulpenhed, læring og trivsel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
