Codan Forsikring A/S

Tjek boligen for klimasikring inden køb

Del

Når boligkøbere tager på boligjagt i påsken, bør de tage ejendommens klimasikring med i overvejelserne. Under halvdelen af boligkøberne lægger i dag vægt på, at der er lavet forebyggende tiltag i forhold til ekstremt vejr, når de skal købe ny bolig. Det viser den årlige vejrundersøgelse fra forsikringsselskabet Codan.

Påsken er højsæson for boligsalg, og derfor tager mange boligsøgende på rundtur for at finde deres nye hjem. De senere års storme og skybrud har efterladt mange boligejere med vand i kælderen og skader på tagkonstruktionen. Alligevel er det kun 42 procent af danskerne, der i høj grad eller meget høj grad vil lægge vægt på, om deres næste bolig er klimasikret med fx omfangsdræn, regnvandsfaskine eller renoveret kloakering. Det viser Codans årlige vejrundersøgelse, der har fokus på danskernes forhold til klima, vildt vejr og skadeforebyggelse.

Over de seneste fem år har hver tredje (29 procent) boligejer oplevet skader på deres bolig, som følge af især blæst og storm. I den samme periode har hver fjerde boligejer foretaget forebyggende tiltag på boligen. Og selvom mere end halvdelen af alle boligejere forventer flere storme i 2017, så slår det ikke igennem, når de skal skrive under på skødet til den næste bolig.

”Vejret er i stigende grad blevet en del af boligejernes bevidsthed, men altså ikke i samme grad i boligkøbernes bevidsthed. Vi mener, at det er en god ide for boligkøberne at vurdere de forebyggende tiltag på linje med skaderne i tilstandsrapporten, da omkostningerne til etablering af klimasikringstiltag kan være i samme økonomiske størrelsesorden,” fortæller Henrik Bundgaard, skadedirektør i Codan.

Tjek de store udskrivninger først
Listen over tiltag, der kan klimasikre boligen er lang. For kommende huskøbere er det derfor en god ide at fokusere på de dyrere af slagsen.

”Især et område som kloakering på grunden og dræn er væsentlige at undersøge inden et boligkøb. Hvis det skal udbedres efter boligkøbet, kan det økonomisk være i samme størrelsesorden som en større indvendig istandsættelse,” understreger Henrik Bundgaard.

Der er et meget bredt spænd i de tiltag, som boligejerne har valgt for at sikre deres bolig i dag. De fleste har fældet træer og fjernet løse grene (40 procent) eller lavet ny rørføring enten indvendigt i boligen eller udvendigt på grunden.

Fem effektive løsninger til at klimasikre din bolig

• Installer højtvandslukke
• Etabler omfangsdræn
• Sæt regnvandstønder ud
• Lav regnbed i haven
• Etabler regnvandsfaskiner

Yderligere information om sikring mod vejrskader:

www.codan.dk/skybrud og få en visuel guidet rundtur til, hvordan du sikrer dit hus her: www.klimatilpasning.dk/vaerktoejer/klimaklar-bolig/klimaklar-bolig.aspx

Tal fra Codans undersøgelse

- 42 procent af boligejerne lægger ’i høj, eller meget høj grad’ vægt på, at der er lavet forebyggende
tiltag i forhold til ekstremt vejr, når de skal købe ny bolig.
- 29 procent af boligejerne har i løbet af de seneste fem år oplevet skade på deres bolig, som følge af vejret.
- 27 procent har inden for de seneste fem år foretaget skadeforebyggende tiltag.
- Det har boligejerne gjort:
• 40 procent har fældet træer eller skåret grene
• 30 procent har lavet ny rørføring indvendigt i boligen eller udvendigt på grunden
• 15 procent har etableret en regnvandsfaskine
• 14 procent har gravet dræn ned
• 13 procent indsat højtvandslukke
• 9 procent lavet rørføring indvendig

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført for Codan af analyseinstituttet Epinion. Der er i alt gennemført 1.310 interviews med repræsentativt udvalgte danske boligejere på 18 år og derover. Undersøgelsen er gennemført som en webbaseret undersøgelse på Epinions Danmarkspanel i januar 2017.

Codans årlige vejr-undersøgelse har fokus på danskernes forhold til klima, vildt vejr og skadeforebyggelse og bliver offentliggjort i starten af hvert nyt år.

Yderligere oplysninger
Mads Houe, pressechef hos Codan: mobil: 30 37 83 53 / e-mail: mdq@codan.dk

Information om Codan Forsikring A/S

Codan Forsikring A/S
Codan Forsikring A/S
Gammel Kongevej 60
1790 København V

3355 5555https://www.codan.dk/

Om Codan Forsikring
Codan Forsikring har 255.000 danske husstande og godt 50.000 små og store virksomheder som kunder. Codan Forsikring er en del af Codan-koncernen, der bl.a. ejer det svenske forsikringsselskab Trygg-Hansa. Codan-koncernen er i dag 100 % ejet af den britiske forsikringskoncern RSA, der har 13.500 medarbejdere på verdensplan. Læs mere om Codan på www.codan.dk.

Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring A/S

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum