Tips-vinder vandt million på overtidsscoring
8.2.2021 16:16:47 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Forestil dig dette:
Vi er dybt inde i overtiden på Old Trafford. Manchester United fører 3-2 i kampen mod Everton, som har frispark inde på Uniteds banehalvdel. Bolden sendes ind i feltet, og efter lidt klumpspil lander den hos Everton-angriberen Dominic Calvert-Lewin, som prikker den i mål. 3-3. Kampens resultat.
Målet er ikke alene vigtigt for Everton og et tungt slag i hovedet på United. Det er også et ganske betydningsfuldt mål for en tipper hos Danske Spil.
Tipperen kunne med scoringen nemlig konstatere, at netop den udligning havde stor værdi. Mere specifikt: Syvcifret værdi.
Kunden havde spillet en Tips 13 til 128 kroner i Bispeparkens Kiosk, København NV og havde halvgarderet syv ud af 13 kampe på kuponen. En halvgardering betyder, at man kan spille på to udfald i en kamp. For eksempel 1X eller X2.
Tips 13 kuponen bestod af ni kampe fra den næstbedste engelske række - Championship. De resterende fire var Premier League-kampe.
Langt størstedelen af kampene fra Championship havde tipperen lavet halvgarderinger på, og da det var tid til kick off i Manchester lørdag aften klokken 21, var 12 af kampene allerede gået, som Tips 13-spilleren havde forudset.
Nu manglede altså blot kampen mellem Manchester United og Everton, hvor tipperen havde lavet en halvgardering. Dermed ville både United-sejr og uafgjort give 13 rigtige.
Dog ville der være markant forskel på en hjemmesejr og en uafgjort. Hvis det blev United-sejr ville førstepræmiepuljen blive delt med andre, mens uafgjort ville sikre tipperen fra København 13 rigtige som den eneste denne lørdag - og eneret til præmien på over en million kroner.
Calvert-Lewins mål i overtiden gjorde dermed, at tipperen på få sekunder forvandlede sit indskud på 128 kroner til 1.051.639 kroner.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Så Lotto som ’investering i drømme’ – så vandt hun29.6.2026 08:55:52 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Aalborg var i årevis fint tilfreds med smågevinster, når hun spillede Lotto. Hun spillede nemlig ikke kun for pengenes skyld.
12 millioner i Lotto på årets varmeste dag28.6.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Dagen i går, lørdag 27. juni 2026, blev alletiders varmeste dag i Danmark – men for tre af Danske Spils allerheldigste kunder er det nok ikke det, de vil huske dagen på: De blev nemlig millionærer på Lotto – se her, hvor millionerne landede.
Kolossale 546 millioner i puljen i aften: Her havnede de største danske gevinster26.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med 546 millioner kroner i førstepræmiepuljen til aftenens trækning i Eurojackpot er der plads til at drømme stort: Se her, hvor i landet de største drømme gik i opfyldelse.
Kan blive Danske Spils dyreste verdensmester nogensinde22.6.2026 16:08:48 CEST | Pressemeddelelse
Kunderne hos Danske Spil kaster fortsat deres kærlighed på Norge, nu hvor Danmark ikke er med – det kan ende med en historisk udbetaling til danskerne.
Hele OTTE nye millionærer i sidste uge22.6.2026 10:08:55 CEST | Pressemeddelelse
Der var tryk på de store gevinster hos Danske Spil i sidste uge – hele otte danskere blev millionærer på alt fra Eurojackpot og Lotto til Tips og Klasselotteriet. Se her, hvor gevinsterne havnede henne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
