Tipper fra Odense vinder over 1 million på 13 rigtige: ”Det var befriende at vinde et stort beløb”
8.8.2022 13:49:05 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

Der var spænding til det sidste, da lørdagens vindende tipskupon gik hjem. De første 12 kampe på kuponen blev spillet kl. 16.00, og da resultaterne var tikket ind, sad tipperen pludseligt med 12 rigtige. Det ville have givet en fin gevinst på et par tusinde kroner.
Kuponens sidste kamp var Everton-Chelsea med kickoff kl. 18.30. Hvis Chelsea vandt kampen, ville tipperen fra Odense ramme 13 rigtige. Men det vidste han i første omgang ikke.
”Jeg havde passet børnebørn i fire dage, og havde været offline i den tid. Så jeg havde siddet på en campingplads og lavet kuponen, og sendt den på SMS til mine venner i spilleklubben. Så ringede min kammerat pludselig og spurgte, om jeg havde fulgt med. Det havde jeg overhovedet ikke, haha," fortæller den grinende vinder.
Vennen kunne fortælle, at første halvleg i den sidste kamp var færdig, og Chelsea var foran 1-0. Holdt den stilling hjem, ville de vinde over en million kroner.
Spilleklub i fire årtier
Den glade vinder har i små 40 år haft en spilleklub med to venner, hvor de spiller for små beløb hver uge. Når der så en gang imellem er en gevinst, deler de den og rejser for pengene. Og nu stod den lille klub altså til en stor gevinst på præcis 1.006.963 kroner.
”Så måtte jeg jo følge med i kampen, og der var lige temmelig meget overtid, synes jeg, 12 minutter. Der tænkte jeg, at jeg da i det mindste havde 12 rigtige. Men det var befriende at vinde et stort beløb,” siger manden fra Odense.
Da pulsen havde lagt sig lidt, gav manden sig til at vente på en mail fra Danske Spil, og hans venner ventede også. Dagen efter kom den lykkebringende bekræftelse på mail.
”Op ad morgenen sendte jeg mailen til begge de venner, som jeg spiller med. Den ene plejer at sove længe, men det gjorde han ikke den dag, haha, han havde mobilen ved sin seng,” fortæller den fynske tipper.
Mandens dygtighed og held bragte altså lykke med sig, og vanen tro skal der bruges nogle penge på en rejse – men denne gang med hustruen.
”Min kone og jeg tager en længere cykeltur på 1.100 km, fra syd for Paris, ned til Lyon og til middelhavet over Camarguen og ned til den spanske grænse. Det gør vi allerede her til september. Min kone taler fransk, og vi kommer der ofte,” slutter den glade vinder.
Det er sjette gang i år, at Tips 13 har haft en enlig vinder med en gevinst på over 1 million kroner.
Fakta om vinderkuponen
Kunden havde tippet Danske Spils mest populære system, R 0-7-16, dvs. 7 halvgarderinger på 16 rækker. Han havde tilsat 3 matematiske halvgarderinger, således at systemet kostede 128 kr. De 3 sikre kampe var Newcastle hjemme over Nottingham Forest, Reading hjemme over Cardiff og Stoke hjemme over Blackpool.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Var ved at luge ukrudt - vandt 12 millioner på Lotto12.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Østjylland hjalp nogle venner med lidt havearbejde, da Danske Spil ringede ham op og fortalte, at han havde vundet 12.000.000 kroner: ”Så stoppede havearbejdet rimeligt prompte!”
Vinder i Keno og opretter ’festfond’ for familien9.9.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Bryllupper, sølvbryllup, rund fødselsdag og en konfirmation – en kvinde fra Roskilde vinder 1,1 million i Danske Spils talspil, Keno, og øremærker straks penge til familiens fester de næste mange år.
Fik million fra Klasselotteriet i bryllupsgave7.9.2026 10:34:50 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Viborg kan se tilbage på en vanvittig uge, hvor ALT flaskede sig: ”Jeg vil næsten skamme mig, hvis jeg får mere held!”
Dansker napper førstepræmiepuljen: Vinder 12 millioner skattefrie kroner6.9.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Én heldig dansker ramte alle syv rigtige ved lørdagens trækning i Lotto og kan nu se frem til 12 millioner skattefrie kroner. Trækningen finder yderligere to millionærer – se hvor i landet her.
Vinder million i Lotto – så er der bedre råd til amerikanerbilen5.9.2026 09:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Mand fra Egedal Kommune vinder i Lotto og køber straks en elbil til hverdagsbrug: Så føler han, at han bedre kan tillade sig at køre rundt i amerikanerbilen i weekenden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

