Aabenraa Kommune

Tip Aabenraa Kommune: Borgere kan hjælpe med at holde kommunen i god stand

Del

Ser du en overfyldt skraldespand, træer der skaber problemer for trafikken eller ujævne fortove, så tip Aabenraa Kommune, så vi kan vurdere de enkelte gener, og hvad der i givet fald kan gøres. Vi har fået en ny app "Giv et tip - Aabenraa Kommune", hvor det bliver nemmere at indberette observationer.

Giv et tip-appen har fået et helt nyt udseende og design samt mulighed for at medsende billeder. Det skal bidrage til, at de ansatte i Aabenraa Kommune hurtigere kan hjælpe borgere, der indberetter om for eksempel huller i en kørebane eller beskadigede skilte.

- I Aabenraa Kommune bestræber alle medarbejdere sig på at afhjælpe de gener, som kan opstå for bilister, cyklister og gående. Via borgernes indberetninger bliver vi hurtigere opmærksomme på generne og kan derfor løse dem hurtigst muligt. Derfor er jeg glad for, at det nu vil blive lettere for borgerne at indberette til Aabenraa Kommune via Giv et tip-appen, siger Arne Leyh Petersen, formand for Teknik- og Miljøudvalget.

Når borgeren ønsker at sende tips ind via Giv et tip-appen, så vil det være muligt for appen at registrere ens lokalitetsplacering. Efter afsending af tippet vil man modtage en kvittering og vil kunne følge status på sagen. Forvaltningen vurderer løbende de indkomne opgaver og løser dem i prioriteret rækkefølge.

- Hvis vi har modtaget det, vi har behov for, for at kunne løse en opgave, så tager vi ikke yderligere kontakt til vedkommende. Men i de tilfælde, hvor vi vil have behov for flere oplysninger, vil vi tage kontakt til vedkommende, hvis man har oplyst telefonnummer eller mailadresse. Jeg vil dog gerne komme med en opfordring til, at man i videst muligt omfang sender et billede med, så vi kan se opgaven, siger Peter Kierkegaard, teamleder Drift og Vedligehold.

Giv et tip-appen er tilgængelig for download på iPhone og Android-telefoner samt kan findes på Aabenraa Kommunes hjemmeside .

Information om Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa

7376 7676https://www.aabenraa.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum