Tingbjerg får et nyt plejehjem
Tingbjerg får efter planen sit andet plejehjem i 2022. Det skal ligge på Ruten og er en del af den nye plan for bydelen, som igen i år er med på den årlige ghettoliste. Butiksarkaderne på Ruten skal rives ned, og som en del af det nye kompleks får Tingbjerg altså også et nyt plejehjem.
De 120 nye almene plejeboliger får alle tilknyttet fælleskøkken, spisestue og opholdsstue, og beboerne får en let adgang til udearealer som tænkes som en integreret del af bebyggelsen. Plejehjemmet bliver indrettet så beboere og foreninger i lokalområdet kan gøre brug af faciliteterne til gavn for både de ældre og livet i omkring plejehjemmet.
Stedfortrædende sundheds- og omsorgsborgmester Klaus Mygind er meget begejstret for udviklingen i Tingbjerg:
”Bydelen er inde i rivende positiv udvikling. Og udviklingsplanen for området omkring Ruten skal være med til at skubbe på for at gøre bydelen mere tryg og mere sammenhængende. Da mange ældre historisk set har fravalgt at flytte på plejehjem i Tingbjerg stiller det nogle særlige krav til projektet, som vi håber at kunne indfri med mere fællesskab og bedre kontakt til det omgivende samfund”.
Den bygning som plejehjemmet skal ligge i kommer til at have butikker i stueetagen, og der vil være sammenhæng mellem ude og inde, med store fælles terrasser og altaner. Projektet kommer til at koste 241 mio., og vil også føre en masse arbejdspladser med sig til bydelen. Der planlægges fire boligtyper, som alle har to vinduer og en fransk altan, hvor de fleste vil være på 46,5 kvadratmeter med stue, soveværelse og bad. Plejehjemmet forventes at stå færdigt i slutningen af 2022.
Kontakter
Kontakt pressekonsulent Helene Marie Hassager for yderligere oplysninger: 31203160
Billeder
Information om Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavns kommune Sundheds- og OmsorgsforvaltningenRådhuspladsen 1
1599 København V
https://www.kk.dk/
Følg pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
København udbreder fast læge-ordning til hjemmeplejen28.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ældre københavnere, der bor i eget hjem og modtager kommunal hjemme- eller sygepleje, får fremover mulighed for at blive tilknyttet en fast læge, der samarbejder tæt med kommunens tværfaglige teams.
Københavnske politikere har afsat 33 mio. kr. til at forkorte ventetiden til ADHD/ADD-tilbud23.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være slut med at vente i mange måneder for at få hjælp, hvis man som voksen københavner med ADHD/ADD har store udfordringer i hverdagen. Det mener de københavnske politikere, som derfor med næste års budget sender knap 33 millioner kroner afsted til kommunens ADHD/ADD-tilbud for senudredte.
Københavnske ungdomsuddannelser har taget hul på nyt skolefag22.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ni klasser fordelt på to københavnske ungdomsuddannelser har som de første prøvet kræfter med et helt nyt undervisningsforløb, der sætter ’mental sundhed’ på skoleskemaet. Undervisningen har til formål at give de unge plads til fælles refleksion og redskaber til at styrke trivslen.
København vil hjælpe flere end 1.000 kvinder hvert år med gener efter fødsel9.10.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Derfor udvider Københavns Kommune nu det eksisterende genoptræningstilbud, som åbnede i foråret. Tilbuddet får tilført yderligere 13 millioner kroner.
Nye is skal give mere styrke og energi til borgere på plejehjem17.9.2025 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Et energiboost i form af egenudviklede protein-is er opskriften på mere overskud og bedre livskvalitet på Københavns plejehjem
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum