TEKNIQ Arbejdsgiverne

Tiltrængt hjælp til selvstændige – nu skal der tænkes langsigtet

Del
Hos TEKNIQ Arbejdsgiverne kvitterer man for, at regeringen vil give små og mellemstore virksomheder mulighed for rentefrie lån. Men der er også brug for at hjælpe virksomhederne med at holde gang i hjulene både under og ikke mindst efter coronakrisen.
Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Effekten af den øjeblikkelige coronakrise kan for alvor mærkes i ikke mindst mange små og mellemstore virksomheder. Derfor er det også fornuftigt, at regeringen nu foreslår, at netop disse virksomheder skal have mulighed for rentefrit at låne et beløb, der svarer til det, de indbetalte i moms i starten af marts.

”Det er vigtigt at holde hånden under SMV’erne, som udgør fundamentet under dansk erhvervsliv, i disse måneder. Og i den forstand er alle tiltag velkomne – også dagens udspil,” siger Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, som repræsenterer 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metal.

Han understreger dog samtidig, at det nu er tid til også at kigge på mere langsigtede løsninger, der kan bringe virksomhederne godt ud på den anden side af krisen.

”Det vil være sund fornuft at give de eksisterende støtteordninger et serviceeftersyn og kigge på, om der er brug for forbedringer. Men det er mindst lige så vigtigt, at man fra politisk hold arbejder på tiltag, som kan sikre en større aktivitet i virksomhederne – ikke mindst når vi forhåbentlig inden længe vender tilbage til en mere normal hverdag. Man skal med andre ord gå fra kun at kompensere til også at stimulere virksomhederne,” siger Niels Jørgen Hansen og uddyber:

”Derfor gælder det om både at fremrykke investeringer og understøtte eksporten – ikke mindst ved at fokusere på investeringer i den grønne omstilling,” siger Niels Jørgen Hansen.

TEKNIQ Arbejdsgiverne fremlagde i sidste uge et forslag til en strakspakke, der netop fokuserer på at øge aktiviteten i dansk erhvervsliv med fokus på den grønne dagsorden.

Se forslaget til strakspakken her!

Nøgleord

Kontakter

Yderligere oplysninger:
Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, tlf. 40 74 43 60

Billeder

Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Download

Information om TEKNIQ Arbejdsgiverne

TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup

4343 6000http://www.tekniq.dk/

TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed15.4.2024 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse

Unge søger i stigende grad efter meningsfulde arbejdsliv, hvor de ikke kun får en løncheck hver måned, men også bidrager til et større formål. Og her har Danmarks faglærte al mulig grund til at ranke ryggen og være stolte over det, de bidrager til samfundet med. TEKNIQ Arbejdsgiverne har derfor taget initiativ til kampagnen “Værdi Hver Dag”, der bliver bakket op af Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye