Tilskud og udligning fylder mere i kommunernes økonomi
Tilskud og udligning fylder en større del af kommunernes samlede bruttoindtægter end tidligere.
I 2021 var andelen af bruttoindtægterne, som kom fra tilskud og udligning på 23 procent mod 21 procent året før.
Det svarer til 118 milliarder kroner. Det er 11 mia. kr. mere end i 2020, viser analysen, der gør status over den udligningsreform, der trådte i kraft sidste år.
Stigningen dækker både over et øget statstilskud og større kommunale bidrag.
”Tilskuds- og udligningssystemet skal sikre, at den sammenhæng, der for den enkelte kommune er mellem det serviceniveau, der tilbydes, og den skatteprocent, der opkræves, ikke afviger for meget i forhold til andre kommuner. Og analysen bekræfter, at der er en række af landets kommuner, hvor ordningen udgør en forholdsmæssigt høj andel af de samlede bruttoindtægter,” siger projektchef hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), Niels Jørgen Mau Pedersen, der er medforfatter til analysen.
Få betaler til flertallet
En beskeden del af landets kommuner bidrager fortsat til det store flertal i det samlede udligningsregnskab, viser analysen.
Således havde syv kommuner i 2021 nettoudgifter til udligning og tilskud, mens de resterende 91 kommuner havde nettoindtægter.
”De kommuner, der samlet set har udgifter på ordningen, ligger i og omkring Hovedstadsområdet. I Gentofte Kommune afleverer hver indbygger for eksempel over 30.000 kroner årligt,” siger analysens forfatter, Magnus Bo Nørtoft, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik med ansvar for statistikken over kommunernes regnskaber.
Af de kommuner, der har nettoindtægter på udligningsordningen, er der store forskelle på, hvor stor en del af deres samlede indtægter, der kommer fra den.
For 19 af landets kommuner er der tale om, at over 30 procent af deres samlede indtægt kommer fra ordningen. Disse kommuner ligger typisk langt fra de store byer, umiddelbart vest for København eller på de små øer. Således modtog hver indbygger i Læsø Kommune over 56.000 kr. i tilskud og udligning i 2021 – ca. 6000 kr. mere end året før.
Kontakter
Har du spørgsmål til analysen, kan du kontakte Magnus Bo Nørtoft på 39 17 34 66 / mnt@dst.dk
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Fald i produktionen af økologisk mælk11.4.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Både produktionen af økologisk mælk samt mængden af økologisk oksekød, der bliver solgt i forretningerne, er faldet efter at have været stigende i flere år.
Hvem bruger slankelægemidler?8.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Danmarks Statistik beskriver brugerne af slankelægemidler. Analysen undersøger brugernes køn, alder, civilstand, indkomst og bopælskommune. Analysen viser blandt andet, at andelen af brugere af slankelægemidler stiger med familieindkomsten.
Bookingtallene tyder på en travl påske for feriehusudlejerne i Danmark21.3.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Påsken står for døren, og i år var der i slutningen af januar 63.600 bookede husuger i påskemånederne marts og april. Størstedelen af bookingerne kommer som altid fra Tyskland.
Nyt banebrydende register giver nye forskningsmuligheder på uddannelsesområdet15.3.2024 09:45:31 CET | Pressemeddelelse
Har størrelsen på en klasse betydning for elevernes karakterer? Har kønsfordelingen? Og hvor skal politikerne sætte ind, hvis de skal vende det faldende elevoptag på erhvervsskolerne? Det er spørgsmål, som forskere nu kan nærme sig svarene på med det udvidede Lærer-elev-register.
Priser på kulturoplevelser stiger mere end forbrugerpriserne generelt14.3.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Prisen på kulturoplevelser som fx museer, zoologiske haver, forlystelsesparker og biografer er i en årrække steget mere end forbrugerpriserne generelt – dog bremsede stigningen lidt op sidste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum