Finansforbundet

Tilliden skal genskabes efter hvidvasksagen

Del
Efter offentliggørelsen af advokatundersøgelsen fra Danske Bank er der nu i allerhøjeste grad behov for at trække en streg i sandet og få skabt ro omkring banken og dens medarbejdere oven på en ulykkelig sag, der har fyldt alt for meget de seneste mange måneder. Forude resterer et helt afgørende arbejde for at genskabe tilliden omkring banken, mener Finansforbundet.
Sideindhold

​​I dag onsdag. 19. september kom den længe ventede undersøgelse af de hvidvaskproblemer i Danske Banks estiske filial frem til 2015, og bankens topchef Thomas Borgen er fratrådt som følge heraf.

'Det er på mange måder en ulykkelig sag, der har kastet skygger over både banken, medarbejderne og også sektoren som sådan. Der er ingen tvivl om, at enhver form for hvidvask selvfølgelig ikke er acceptabelt, og at man som finansiel virksomhed har et markant samfundsmæssigt ansvar for at dæmme op for den slags aktivitet i forretningen. Det er også en opgave, som sektoren tager enormt seriøst, og et område, hvor der er sket rigtig meget på området i løbet af de seneste år. Derfor er den konkrete sag også både dybt beklagelig, trist og problematisk, fordi den er på ingen måde er repræsentativ for arbejdet i sektoren, men alligevel kommer til at farve omdømmet i den brede befolkning og det samfund, vi er en del af', siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet.

Netop indsatsen for at modvirke og dæmme op for hvidvask og hele compliance-området er helt blevet helt centralt for at drive finansiel virksomhed.

'Hvidvask er et problem, som sektoren gør enormt meget for at bekæmpe, og hele complianceområdet er under voldsomt fokus og i hastig vækst, fordi der gøres en enorm indsats for at dæmme op over den slags. Sagen om Danske Bank handler jo grundlæggende om, at bankens estiske filial er blevet misbrugt af russiske kriminelle over en periode for nogle år tilbage, hvor beredskabet var anderledes, og ledelsen ikke har ageret med tilstrækkelig rettidig omhu. Det har kostet vanvittigt dyrt – ikke kun for banken, men for også for medarbejdere og for sektor, fordi den slags smitter desværre af', siger Kent Petersen.

Danske Bank oplyser, at banken som led i en omfattende oprustning på området nu har 1.200 medarbejdere ansat, der arbejder med compliance og bekæmpelse af økonomisk kriminalitet.

'Hvidvaskbekæmpelse og compliance er opgaver, som kommer til at fylde endnu mere i finansiel virksomhed. At være det ansvar bevidst er og bliver helt centralt for det store billede: Nemlig at genskabe tilliden til banken og for så vidt hele den finansielle sektor – og det er pinedød nødvendigt, for det er faktisk det, vi lever af', siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet.

Nøgleord

Kontakter

Kent Petersen via Kristian Lind, 61204214, kl@finansforbundet.dk

Information om Finansforbundet

Finansforbundet
Finansforbundet
Applebys Plads 5, Postboks 1960
1411 København K

32 96 46 00https://www.finansforbundet.dk/

Følg pressemeddelelser fra Finansforbundet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Finansforbundet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye