Tillid gør os næppe mindre ansvarlige i krisesituationer

Samfundet er markant bedre rustet til at håndtere krisesituationer, når forholdet mellem borgere og myndigheder er præget af gensidig tillid og respekt frem for mistro og fjendtlighed. Det bekræfter et nyt studie med data fra COVID-19-pandemien første nedlukning i Danmark i foråret 2020.

Studiet viser, at folk med høj tillid til folkestyret og myndighederne ikke kun efter eget udsagn er mere tilbøjelige til at følge myndighedernes anvisninger. Også i praksis er tillid med til at få folk til at efterleve krav og henstillinger om at blive hjemme og undgå fysisk kontakt, som det var tilfældet under nedlukningen.

Samtidig viser studiet – og det er nyt – at der næppe er grund til at frygte, at tillid til andre mennesker gør os mindre tilbøjelige til at følge reglerne.

For Séamus A. Power, der er lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet og hovedforfatter på studiet, er det en vigtig konklusion:

”I teorien kan tillid under en epidemi som COVID-19 både have en positiv og negativ side. Det er godt, at folk lytter til myndighederne. Men det kan også undergrave anbefalingerne, hvis folk har stor tillid til, at andre mennesker med corona-symptomer vil undgå at ’mingle’, og derfor selv bliver mindre forsigtige. Vores undersøgelse viser, at frygten for det sidste måske er overdrevet. Generelt er tillid bare rigtigt godt,” siger han.

Forskel på, hvad vi siger og gør

Tidligere studier har ellers peget på, at generel tillid til andre mennesker – altså ikke kun til autoriteterne – kan få os til at slække lidt på vores egen adfærd under en epidemi, fordi vi har overdrevne forventninger til andre menneskers ansvarlighed.

Men fordi det nye studie både inddrager folks faktiske og selvvurderede adfærd, kan det bedre vurdere, hvor reel risikoen er. Studiet bygger således på flere tusinde survey-besvarelser indsamlet online under nedlukningen i foråret 2020, hvor deltagerne ikke kun blev spurgt ind til deres syn på tillid, og i hvilken grad de selv mente de levede op til restriktionerne. De blev også bedt om at registrere deres faktiske dag-til-dag-aktiviteter.

De mange data bekræfter, at folk, der selv udtrykker stor tillid til andre mennesker, er lidt mindre tilbøjelige til at efterleve myndighedernes krav. Men kun bedømt på deres egne udsagn. Ser man på folks reelle adfærd, som den blev registeret i deres ’dagbøger’, finder studiet ingen negativ effekt.

Figur: Faktisk og selvvurderet efterlevelse af COVID-19-restriktioner

For at se dette indhold fra samf.ku.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Figuren viser betydningen af tillid i forhold til overholdelse af anvisninger og anbefalinger. Det første diagram viser respondenternes faktiske adfærd, som de selv rapporterede dem i deres dag-til-dag-registrering af aktiviteter. Det andet viser deres selvvurderede overholdelse af COVID-19-restriltionerne.

Samlet illustrerer de to diagrammer, at større tillid til Folketinget er forbundet med større efterlevelse af regler, men også at denne effekt er mindre markant, når den måles på den faktiske efterlevelse. Farverne angiver den statistiske usikkerhed (95 % og 90 % troværdighedsintervaller).

Tilliden har dybe rødder

Den udbredte tillidskultur, man møder i samfund som de skandinaviske, har været omgærdet af både politisk og videnskabelig interesse. I det nye studie supplerer forskerne derfor den kvantitative del med 21 længere interviews, hvor udvalgte deltagere med både dansk som udenlandsk baggrund fortæller om deres syn på tillid og tillidens betydning under COVID-19-pandemien.

Overordnet viser interviewene, som også vil blive udfoldet i andre videnskabelige artikler, at mange opfatter tillid som en vigtig del af den danske kultur med dybe historiske, politiske og kulturelle rødder. En del peger desuden på, at det politiske system med sin lave korruption og mange partier grundlæggende repræsenterer og respekterer befolkningens interesser.

Ifølge studiets forfattere bidrog sådanne tillidsskabende faktorer til den brede opbakning bag restriktionerne under COVID-19-epidemien. Samtidig peger de danske erfaringer på, hvor vigtigt det er at udvikle gensidig tillid mellem regeringer og borgere ved at have fokus på at forbedre folks liv og sikre lige, fair behandling.

En sådan tillidsopbygning tager tid. Til gengæld er samfundsgevinsten stor, mener Séamus A. Power:

”Mennesker, som bor i Danmark, har en utrolig høj tillid til parlamentet, regeringen og andre mennesker, og at det spillede en vigtig rolle under COVID-pandemien. Der kan måske være nogle paradokser knyttet til tillid, men set ud fra et samlet demokratisk perspektiv er det langt bedre at have et tillidsbaseret samfund end et samfund uden tillid.”

Læs hele studiet hos British Journal of Social Psychology.

--

Om undersøgelsen

Studiet med den fulde titel ’Why trust? A mixed-method investigation of the origins and meaning of trust during the COVID-19 lockdown in Denmark’ er publiceret i British Journal of Social Psychology.

Studiet består af to dele. Første del undersøger gennem online-surveys i alt 2.816 deltageres efterlevelse af påbud og anbefalinger i perioden fra den 2. april–18 maj 2020, dvs. under den første COVID-19-nedlukning i Danmark. Her fik deltagerne spørgsmål om, i hvilken grad de selv mente, de efterlevede restriktionerne, deres konkrete sociale aktiviteter og deres syn på tillid.

Studiets anden del består af 21 semistrukturerede interviews med et udvalg af interviewpersoner, som repræsenterer de forskellige niveauer af tillid, som blev udtrykt i survey-delen. Interviewene undersøger deltagernes erfaringer med og holdninger til nedlukningen samt deres syn på tillid.

Bag studiet står lektor Séamus A. Power, Institut for Psykologi, professor Merlin Schaeffer, Sociologisk Institut, professor Jan P. Heisig, Berlin Social Science Center, professor Thomas Morton, Institut for Psykologi, og daværende studentermedhjælp Rebecca Udsen.