PensionDanmark

Tilfredsstillende resultater i første halvår 2018

Del
I et udfordrende første halvår 2018 er det lykkedes at opnå et investeringsafkast på 1,1 mia. kr.

De løbende indbetalinger i 1. halvår 2018 var 6 mia. kr. før skat. Det er en stigning i forhold til samme periode sidste år på 1,9 pct. Investeringsafkastet blev 1,1 mia. kr. før pensionsafkastskat. Den markedsforrentede opsparing opnåede et afkast mellem 0,5 og 0,6 pct. før skat for aldersgrupperne under 41 år og 65+ år. Afkastet er trukket op af ejendomme (4,4 pct.), private equity (4,2 pct.) og infrastruktur (2,7 pct.).

Udbetalinger til medlemmerne udgjorde 4,2 mia. kr. Det er en stigning på 0,2 mia. kr. i forhold til samme periode sidste år, der primært skyldes større udbetalinger til alderspensionister og overførsler ved jobskifte.

Administrationsomkostninger udgjorde 118 mio. kr. I forhold til medlemmernes samlede opsparing ligger omkostningerne med 0,06 pct. på niveau med 1. halvår 2017.

”Første halvår 2018 var udfordrende med moderate afkast omkring nul for både aktier og obligationer samt betydelige kursudsving henover halvåret for især aktiernes vedkommende. Set i det lys har PensionDanmark opnået tilfredsstillende resultater. Og det er glædeligt at notere, at stigningen i de løbende indbetalinger på 1,9 pct. i forhold til første halvår 2017 vidner om forsat positiv beskæftigelsesudvikling for vores medlemmer,” siger PensionDanmarks adm. direktør Torben Möger Pedersen.

Hoved- og nøgletal

1. halvår 2018

1. halvår 2017

 Løbende indbetalinger, mia. kr.

6,0

5,9

 Afkast af investeringsaktiver, før skat, mia. kr.

1,1

 8,0

 Udbetalinger, mia. kr.

4,2

 3,9

 Balance, mia. kr.

239,7

 224,1

 Omkostninger pr. forsikret, kr.

151

 150

 Antal medlemmer, ultimo

721.000

 705.281

 Afkasttilskrivning før skat, pct. alder 40

0,5

 5,0

 Afkasttilskrivning før skat, pct. alder 65

0,6

 3,3

Nøgleord

Information om PensionDanmark

PensionDanmark
PensionDanmark
Langelinie Alle 43
2100 København Ø

33 74 80 00https://www.pensiondanmark.com/

PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for over 823.000 medlemmer beskæftiget i 23.200 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede indbetalinger udgjorde 15,2 mia. kr. i 2022. Balancen er over 300 mia. kr.

Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye