Tilfredsstillende halvårsregnskab og fortsat fokus på sunde spillevaner i Danske Spil
5.9.2023 10:39:30 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Danske Spils halvårsregnskab viser fremgang i forhold til samme periode i 2022. Fremgangen skyldes især positiv udvikling for Danske Lotteri Spil, en forbedring af de finansielle poster og sammenlægningen med Klasselotteriet. Samtidig er der fortsat stort fokus på ansvarlighed og nye initiativer til fremme af sunde spillevaner og modvirke spilafhængighed.

Danske Spils bruttospilleindtægt (BSI) udgør i første halvår af 2023 2.471 mio. kr., og resultatet efter skat er på 915 mio. kr. BSI er dermed 123 mio. kr. højere end første halvår 2022, og resultatet er 119 mio. kr. højere end samme periode i 2022.
”Vi har haft et tilfredsstillende første halvår af 2023, hvor vi har hævet både top- og bundlinje. Samtidig arbejder vi kontinuerligt med at sikre sunde spillevaner og fastholder den positive udvikling, hvor vi over de seneste år mærkbart har reduceret antallet af spillere, som viser tegn på problematisk spilleadfærd. Jeg er glad for, at vi sideløbende med ansvarlighedsindsatsen lykkes med at styrke forretningen,” siger Peter Christensen, bestyrelsesformand i Danske Spil.
Flere kunder, der hver især spiller for mindre
Danske Spil har i første halvår samlet set løftet omsætningen (BSI). Den stigende omsætning er blandt andet drevet af Eurojackpots tirsdagstrækning og høje lotteripuljer. Hos Danske Licens Spil, som udbyder væddemål og kasino, ses også en omsætningsstigning, og her er det positivt, at flere danskere vælger at spille hos Danske Spil samtidig med, at de i gennemsnit spiller for mindre beløb. Samtidig indebærer inflationen også for Danske Spil stigende omkostninger. Danske Spil arbejder vedholdende med sin indsats mod spilafhængighed med initiativer som spilkort, og senest har blandt andet reducerede indbetalingsgrænser medvirket til den positive udvikling inden for ansvarlighed.
”Vi driver en lønsom og ordentlig forretning og arbejder målrettet på at fastholde en solid position i markedet, hvor vi samtidig går forrest med ansvarlighed. Der er flere kunder, der vælger os til end tidligere, og samlet set spiller vores kunder i gennemsnit for mindre. Det er den rigtige vej at gå i vores arbejde med at sikre sundere spillevaner, og det vidner om en god balance, hvor omsætning og indtjening kan gå hånd i hånd med ansvarlighed. Det er det, vi er sat i verden for: at skabe et overskud til fællesskabet samtidig med, at vi sikrer, at danskerne trygt kan underholde sig med vores produkter,” siger Nikolas Lyhne-Knudsen, administrerende direktør i Danske Spil.
I efteråret 2020 indførte Danske Spil som de første i branchen spilkortet for at beskytte børn under 18 år, begrænse problematisk spilleadfærd og bekæmpe matchfixing og hvidvask. Det har betydet, at de kunder, der fortsat gerne vil spille anonymt, er gået til konkurrenterne. Den 1. oktober 2023 bliver det et krav til hele branchen at bruge spilkort.
Resultaterne i første halvår betyder, at Danske Spils forventninger til 2023 er uændrede. Der forventes således i 2023 fortsat en omsætning (BSI) på 5,0-5,2 mia. kr. og et resultat efter skat for 2023 på 1,7-1,8 mia. kr.
Læs Danske Spil A/S’ halvårsrapport af 30.06.2023 her:
https://danskespil.dk/om/koncern/rapporter-og-udgivelser
Fakta om Danske Spils halvårsregnskab 2023
BSI i første halvår 2023 for Danske Spil A/S’ datterselskaber:
- Danske Lotteri Spil: 1.368 mio. kr. (2022: 1.309 mio. kr.)
- Danske Licens Spil: 830 mio. kr. (2022: 822 mio. kr.)
- Det Danske Klasselotteri*: 121 mio. kr. (2022: 69 mio. kr.)
- Elite Gaming: 147 mio. kr. (2022: 146 mio. kr.)
- Swush.com: 6 mio. kr. (2022: 3 mio. kr.)
*Sammenlagt med Danske Spil pr. 1. april 2022.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Dansker vinder 8 millioner i Lotto16.8.2026 08:52:00 CEST | Pressemeddelelse
Én heldig dansker ramte plet ved lørdagens trækning i Lotto og vandt 8 millioner skattefrie kroner. Samtidig blev to andre danskere millionærer.
Danske Spil giver 14 millioner til tre heldige danskere9.8.2026 08:58:44 CEST | Pressemeddelelse
For tre danskere har denne weekend budt på en nyhed af de helt store: De er blevet millionærer på Lotto. Se her, hvor vinderne kommer fra.
Har du spillet Lotto på tanken? Danske Spil mangler et par millionærer3.8.2026 09:10:23 CEST | Pressemeddelelse
Har du en Lotto kupon fra weekenden hængende på køleskabet? Så tjek den lige en ekstra gang – Danske Spil har endnu ikke hørt fra weekendens to million-vindere.
Vinder i Lotto og køber ny campingvogn – men glemmer én ting1.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig kvinde fra Midtjylland tøvede ikke med at købe ny luksus, da hun vandt i Lotto. Men nogle gange kan det åbenbart godt gå liiidt for hurtigt.
To danskere vinder milliongevinster i Eurojackpot29.7.2026 09:44:35 CEST | Pressemeddelelse
En helt almindelig tirsdag blev pludselig en del sjovere – i hvert fald hos de to heldige danskere, der tirsdag aften blev millionærer i Eurojackpot. Og det endda uden nogen løb med førstepræmien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum