Tilflytter starter netværk for tilflyttere i Varde Kommune
26.10.2018 06:00:00 CEST | Varde Kommune | Pressemeddelelse

BOSÆTNING
Da 30-årige Anna Sabro flyttede til Varde i juni, flyttede hun samtidig væk fra sit netværk i Aarhus, hvor hun har boet det meste af sit liv. Socialt startede hun forfra på vestkysten.
Nu starter hun tilflytternetværket ”Ny i vest”, hvor hun og andre ligesindede mødes mindst en gang om måneden til et hyggeligt arrangement. Det kan være alt fra caféture og museumsbesøg til ølsmagning, foredrag eller en hyggelig middag.
CITAT
Anna Sabro, studerende og tilflytter i Varde:
”Når man river rødderne op og flytter til et nyt sted, kan det være forbundet med mange følelser. Jeg skulle selv starte fra bunden, da jeg flyttede hertil. Med tilflytternetværket håber jeg at skabe et netværk, der på en hyggelig måde byder folk velkommen til kommunen, og hvad den har at byde på af natur, kultur og sociale relationer.”
Erik Buhl, borgmester i Varde Kommune:
”Som tilflytter skal man forholde sig til mange nye ting som job, bolig, uddannelse og andre praktiske ting. Men det er mindst lige så vigtigt, at man får opbygget et socialt netværk. Derfor er tilflytternetværket et rigtig godt initiativ, som vi som kommune støtter op omkring.”
”Jeg håber, at nye folk i vores virksomheder, garnisoner og kommune vil gå med i netværket.”
FAKTA
- Det koster ikke noget at tilmelde sig netværket. Man tilmelder sig ved at melde sig ind i Facebook-gruppen ”Ny i vest – tilflytternetværk i Varde Kommune”.
- Første arrangement i tilflytternetværket er onsdag den 7. november kl. 17-20. Her byder natur- og kulturformidler Merete Vigen på en guidet tur omkring den genskabte Filsø, som forskere har beskrevet som et botanisk mirakel, og som 234 fuglearter har taget til sig. Turen tager ca. 1½ time og efterfølges af spisning på en café eller restaurant i området.
- Varde Kommune bidrager økonomisk til netværkets månedlige arrangementer, mens deltagerne selv betaler for forplejning.
Kontakter
Anna Sabro
Studerende og tilflytter
41 44 15 22
ansadol87@gmail.com
Erik Buhl
Borgmester, Varde Kommune
40 17 44 54
erbn@varde.dk
Billeder

Information om Varde Kommune
Om Varde Kommune:
- Danmarks vestligste kommune med 52 kilometer sandstrande.
- En af landets største garnisonskommuner og hjemsted for tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab.
- Den femte største kommune målt på areal med over 25 byer og lokalsamfund.
- En af Danmarks største turistdestinationer og en del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Byråd godkender datacenter og væksthusgartneri7.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sektorkoblingsprojekt i Krageris nord for Ølgod kan nu blive en realitet. Projektet er en tocifret milliardinvestering i Varde Kommune.
Tidligere efterskole skal huse nyankomne ukrainere midlertidigt30.9.2026 12:26:56 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune lejer sig ind i elevbygninger på den tidligere efterskole i Skovlund. Bygningerne skal være midlertidigt hjem for nyankomne ukrainere.
Borgmester rykker ud i lokalsamfundene23.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgmester Sarah Andersen flytter borgmesterkontoret ud i kommunens lokalsamfund. Første gang bliver tirsdag den 27. oktober i Helle Hallen.
Ny chef for Politisk og Juridisk Sekretariat i Varde Kommune21.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune har ansat Maja Bertram som chef for Politisk og Juridisk Sekretariat.
Videokald giver hurtigere hjælp og mindre medicinspild17.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny løsning på det specialiserede voksenområde gør det muligt at udlevere medicin ved behov via videokonsultation. Det giver borgerne hurtigere behandling, reducerer medicinspild og frigiver tid til pleje og behandling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
