Esbjerg Kommune

Tilbud om lungetjek på Lungedagen den 16. november

Del

Oplever man hoste eller åndenød, tænker mange måske, at de bare er i dårlig form, men symptomerne kan også være tegn på en kronisk lungesygdom. Derfor kan det være en god idé at give lungerne et tjek. På Lungedagen onsdag den 16. november kan man nemt få målt sin lungefunktion i Esbjerg og Ribe.

Et lungetjek kan være en god idé, hvis man gennem længere tid har hoste eller hiver efter vejret. På Lungedagen den 16. november kan man nemt få målt sin lungefunktion i Esbjerg og Ribe. Foto: Colourbox.dk.
Et lungetjek kan være en god idé, hvis man gennem længere tid har hoste eller hiver efter vejret. På Lungedagen den 16. november kan man nemt få målt sin lungefunktion i Esbjerg og Ribe. Foto: Colourbox.dk.

Omkring 700.000 danskere lever med en lungesygdom, men alt for mange ved det ikke selv. Det viser tal fra Lungeforeningen, www.lunge.dk. Jo hurtigere man opdager en lungesygdom, desto bedre kan man bremse sygdommens udvikling med bl.a. rygestop, medicin og træning. Derfor tilbyder Esbjerg Kommune nu i samarbejde med Lungeforeningen alle interesserede at få målt deres lungefunktion på Lungedagen, onsdag den 16. november 2022.

- I Esbjerg Kommune vil vi gerne skabe rammerne for, at borgerne kan leve et aktivt liv med livskvalitet længst muligt. Derfor bakker vi op om Lungedagen med tilbud om en lungefunktionsmåling. Jeg håber, at mange vil gøre brug af tilbuddet, siger formand for Sundhed & Omsorgsudvalget May-Britt Andrea Andersen.

Host, hiv, hvæs

At hoste, hive efter vejret eller at have en hvæsende vejrtrækning kan være tegn på lungesygdom, men det kan også forveksles med dårlig form eller alderdom.

Har man oplevet nogle af de nævnte symptomer i mere end to måneder, er det en god idé at få målt sin lungefunktion. Det foregår ved, at man puster i et apparat, der måler, hvor meget og hvor hurtigt man kan puste luft ud af lungerne. Målingen kan hurtigt afsløre, om der er behov for et besøg hos lægen.

Her kan man nemt få målt sin lungefunktion onsdag den 16. november:

  • Bilka Esbjerg, Stormgade 157, 6715 Esbjerg N, kl. 9.30-12.30
  • Kvickly Ribe, Seminarievej 1, 6760 Ribe, kl. 14.30-17.30

Begge steder kan man også få en snak med en repræsentant fra Lungeforeningen og en medarbejder fra Esbjerg Kommunes Sundhedscentre om røgfrihed, vejrtrækning, træning og mad og de tilbud, der findes til borgere med lungesygdomme i Esbjerg Kommune.

Kontakter

May-Britt Andrea Andersen, formand for Sundhed & Omsorgsudvalget,
Esbjerg Kommune, tlf. 53 10 50 09

Arne Nikolajsen, direktør, Fritid, Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune,
tlf. 23 47 71 28

Billeder

Et lungetjek kan være en god idé, hvis man gennem længere tid har hoste eller hiver efter vejret. På Lungedagen den 16. november kan man nemt få målt sin lungefunktion i Esbjerg og Ribe. Foto: Colourbox.dk.
Et lungetjek kan være en god idé, hvis man gennem længere tid har hoste eller hiver efter vejret. På Lungedagen den 16. november kan man nemt få målt sin lungefunktion i Esbjerg og Ribe. Foto: Colourbox.dk.
Download

Links

Information om Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune
Esbjerg Kommune
Torvegade 74
6700 Esbjerg

76161616http://www.esbjerg.dk

Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.

I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.

Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.

Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum