Deloitte

Tilbagegang for de syddanske installatører

Del

De syddanske el- og vvs-installatører har ikke formået at følge med resten af branchen

Bo Odgaard
Bo Odgaard

København, 10. november 2015

Generelt går det godt for de danske el- og vvs-installatører. Det viser nye tal fra Deloitte, der har gennemgået regnskaberne for mere end 1300 danske installationsvirksomheder. I Syddanmark er det primære resultat pr. ansat imidlertid faldet med 7 pct. siden forrige år. Dermed har de syddanske installatører knækket en ellers støt stigende indtjeningskurve.

”Det er rigtig ærgerligt, at de syddanske el- og vvs-installatører ikke har formået at udnytte det momentum, som resten af branchen har lige nu. Særligt i Region Midtjylland og i Hovedstadsområdet har øget byggeaktivitet resulteret i en markant forbedring af indtjeningen,” siger Bo Odgaard, der er leder af Deloittes branchegruppe for installationsbranchen.

Fremgangen på landsplan skyldes især, at entreprisemarkedet er blevet normaliseret, mener Bo Odgaard:

”Generelt tjener de store virksomheder færre penge pr. ansat end de små. Sådan er det stadig, men forskellen er blevet mindre. Hvor vi tidligere oplevede en ekstremt hård priskonkurrence på de store entrepriser, har markedet i dag fundet et mere normalt leje, hvilket naturligvis kommer de store installatørvirksomheder til gode,” siger han.

Skal de syddanske installatører fremover forbedre deres indtjening, kan mange af virksomhederne være nødt til at specialisere deres forretning, mener Bo Odgaard:

”Står man stille rent indtjeningsmæssigt, eller går man ligefrem tilbage, er det klart, at man som virksomhedsejer er nødt til at se på, om man stadig skal dække bredt over fagområderne, eller om man skal påbegynde en specialisering. For nogle vil det sidste uden tvivl være en farbar vej.”

I 2014 kunne de syddanske installatører realisere et primært resultat pr. ansat på 51.000 kr. De midtjyske installatører tjente tilsvarende 71.000 kr.

Om undersøgelsen:

Deloittes analyse af installationsbranchen er gennemført på baggrund regnskaber fra mere end 1300 danske el- og vvs-installatører.

Nøgleord

Kontakter

Bo Odgaard
Tlf. +45 30 93 66 39
bodgaard@deloitte.dk

Billeder

Bo Odgaard
Bo Odgaard
Download
DeloitteHuset, Weidekampsgade 6, 2300 København S
DeloitteHuset, Weidekampsgade 6, 2300 København S
Download

Vedhæftede filer

Information om Deloitte

Deloitte
Deloitte
Weidekampsgade 6
2300 København S

http://www2.deloitte.com/dk/da.html
Bo Odgaard er partner i Deloitte og leder af Deloittes markedsgruppe for installationsbranchen.

Følg pressemeddelelser fra Deloitte

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Deloitte

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum