Tilbagefald af kræft kan ses i blodprøve

Den nye undersøgelse er foretaget blandt patienter med tarmkræft i stadie 3, det vil sige patienter, der har fremskreden kræft, og som har en høj risiko for tilbagefald.

Man antager, at cirka 70 pct. af disse patienter kan helbredes ved at kræften opereres væk, mens 30 pct. får tilbagefald. Man ved bare ikke, hvem der er hvem, og alle får derfor tilbudt den samme efterbehandling med kemoterapi for at forebygge, at kræften vender tilbage.

Der er altså nogle, der overbehandles, og nogle, der har brug for mere behandling, og det er det problem, som testen, der måler kræft-DNA i blod, ser ud til at løse.

- Vores resultater viser, at testen ret præcist kan udpege, hvem der har brug for yderligere behandling efter operationen, og hvem der ikke har. Perspektivet er, at vi kan skabe den bedst mulige opfølgning efter kræft, og at vi kan gøre det med en blodprøve, som ikke er særligt indgribende for patienten, siger Tenna Vesterman Henriksen, molekylærmediciner og ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Hun er førsteforfatter på den nye undersøgelse, der er offentliggjort i den anerkendte videnskabelige tidsskrift Clinical Cancer Research.

160 patienter deltog

160 tarmkræftpatienter har deltaget i undersøgelsen. De har fulgt det almindelige standardprogram, men har desuden fået taget blodprøver før og efter operationen, efter behandling med kemoterapi og derefter løbende hver tredje måned.

Analysen er designet specifikt til hver enkelt kræftpatient på baggrund af DNA fra kræftsvulsten hos den enkelte.

Ved at følge patienterne over tid kunne forskerne se, at 80 pct. af de patienter, der havde kræft-DNA i blodet efter operationen, senere fik tilbagefald.

De resterende 20 pct. blev hjulpet af kemoterapien. De fik ikke tilbagefald og havde heller ikke kræft-DNA i blodet efter kemobehandling.

- Vi kan altså se, at der er nogle patienter, hvor kemoterapi har virket, som den skal. Og så er der en gruppe, hvor kemoterapi ikke er nok. De har altså brug for yderligere behandling, siger Tenna Vesterman Henriksen.

Samtidig viser resultaterne, at målingerne af kræft-DNA i blodet finder tilbagefald cirka ti måneder før, at de opdages ved en CT-skanning.

- Hyppige målinger for kræft-DNA i blod kan altså vise tilbagefald tidligere end i dag, hvilket gør det muligt at iværksætte ny behandling tidligere, siger Tenna Vesterman Henriksen.

Hurtigtvoksende kræft-DNA

I den nye undersøgelse kunne patienter med kræft-DNA i blod efter kemoterapi inddeles i to grupper: en med langsomt voksende og en med hurtigt voksende kræft-DNA, hvor mængden mere end fordobles hver måned. Patienter med hurtigtvoksende kræft-DNA havde høj risiko for at dø af deres sygdom, viste undersøgelsen.

Det er også en viden, som kan være med til at ændre behandlingen, siger Tenna Vesterman Henriksen.

- Hvis du i fremtiden har en patient, hvor blodprøven viser, at mængden af kræft-DNA i blodet vokser meget hurtigt, går det nok ikke an at vente tre måneder på en scanning. Her skal man måske iværksætte noget eksperimentel behandling hurtigt for at forsøge at slå kræften ned, siger hun.

Nyt studie sammenligner ny metode med kendt program

Medforfatter på studiet er professor Claus Lindbjerg Andersen, der har været med til at udvikle blodprøven, der kan teste for kræft-DNA i blod. Han er desuden leder af Dansk Forskningscenter for cirkulerende tumor DNA guided kræftbehandling.

Han mener, at undersøgelsen endnu engang cementerer, at kræft-DNA i blod har store perspektiver som et værktøj til at give patienterne en bedre kræftbehandling.

- Undersøgelsen viser, at kræft-DNA i blod er en sikker metode til at forudsige tilbagefald efter tarmkræft hos en gruppe patienter, som vi ved, har en høj risiko for tilbagefald.

- Vi får potentielt et bedre værktøj til at vurdere patienternes risiko for tilbagefald, om de har brug for yderligere behandling med kemoterapi, eller om de kan undvære det. Det giver mindre overbehandling og en mere effektiv behandling af dem, der har brug for det, siger Claus Lindbjerg Andersen.

Han leder et stort studie, som sammenligner et nyt opfølgningssystem efter tarmkræft baseret på blodprøver med det nuværende program, som er baseret på scanninger. I øjeblikket er forskerne cirka halvvejs med at indlemme patienter i studiet.

- Hvis forskningen viser, at blodprøven kan bruges som opfølgning, vil den meget hurtigt kunne indarbejdes i opfølgningsprogrammet efter tarmkræft, siger Claus Lindbjerg Andersen.

Link til den videnskabelige undersøgelse:

Clinical Cancer Research

- - - - - - - - -

Fakta: Kræft-DNA i blod

• Hos både raske og syge frigiver kroppens celler, inklusiv kræftceller, små stykker DNA til blodet.
• Det betyder, at kræftpatienter, i modsætning til raske personer, kan have DNA med kræftmutationer i blodet.
• Analysen for kræft-DNA i blodet designes individuelt til hver enkelt patient ved at analysere væv fra den kræftsvulst, der blev bortopereret i forbindelse med patientens behandling. Hver enkelt patient får altså en blodprøvetest, der passer lige præcis til den patients kræftknude.
• I fagsprog taler man om cirkulerende tumor-DNA, og selv om der er meget stor fokus på blodprøver, har forskning vist, at det også i nogle tilfælde også findes i andre kropsvæsker, f.eks. urin i forbindelse med blærekræft.

Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen

Kræft-DNA i blod er et stort og lovende forskningsområde, og Kræftens Bekæmpelse og Knæk Cancer har støttet forskningen ad flere omgange. I 2019 gik 25 mio. kr. fra Knæk Cancer-indsamlingen til etableringen af Dansk Forskningscenter for cirkulerende tumor DNA guided kræftbehandling.