Til dansefest i Operaen
Det bliver en premiere som ingen anden, når Den Kongelige Ballet lancerer danseshowet Gotta Dance!.
Operaen på Holmen forvandles for en stund til en Las Vegas natklub med Tivolis Bigband på scenen og live jazz musik. Miriam Irene Mandipira, Mads Mathias, Casper Phillipson, og Maria Lucia Heiberg Rosenberg synger They can’t take that away from me og La vie en rose, mens ballettens dansere kaster sig ud i farverig showdans og romantisk pas-de-deux.
”Vi har allesammen brug for en pause i hverdagen,” siger koreograf og solodanser ved Den Kongelige Ballet, Gregory Dean. ”'Gotta Dance!' er den dansefest, du altid har drømt om at være midtpunkt i.”
Scenen bliver sat i New York og Paris med musicallignende trin i tåspidssko, før balletten til sidst tager dig med på natklub, hvor kønsrollerne bliver udvisket og kærligheden sat fri.
Kostumerne og scenografien er overdådige. Kjolesæt og lange aftenkjoler stråler om kap. Hvert dansetrin er skræddersyet til den enkelte danser, sådan som det kun kan lade sig gøre, når koreografen selv er vokset op i kompagniet. I de kommende uger samler hele produktionen sig ved sceneprøver i Operaen, før den store premiere.
Gotta Dance! er koreograferet af kongelig solodanser Gregory Dean, der også står bag balletsucceserne Askepot, Blixen og De glemte børn.
Billeder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Den lille havfrue - en fortælling om forelskelsens forførende rus17.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
H.C. Andersens tragiske eventyr om Den lille havfrue bliver i Skuespilhuset til en poetisk og sanselig musikforestilling om længsel efter kærlighed – og om alt det, vi vil ofre for den.
Det Kongelige Teater lancerer sæson 2024/202515.4.2024 20:00:00 CEST | Nyhed
Opera, ballet, skuespil, musical og koncerter - fra i aften kan man gå på oplevelse i Det Kongelige Teaters nye sæson.
Ny spektakulær balletoplevelse11.4.2024 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Kongelige Ballet gør sig klar til sin største genresatsning siden Dødens triumf.
Det Kongelige Teater er klar med det voksne cast til BILLY ELLIOT - THE MUSICAL10.4.2024 16:29:53 CEST | Pressemeddelelse
Det Kongelige Teater kan i dag offentliggøre det voksne cast til BILLY ELLIOT - THE MUSICAL, der får premiere til november i Operaen. På rollelisten står bl.a. Annette Heick, Mads Rømer Brolin-Tani, Lukas Toya, Alban Lendorf, Anne Marie Helger, Christopher Læssø og Camille-Cathrine Rommedahl.
To Hell with Opera9.4.2024 10:47:52 CEST | Pressemeddelelse
Simon Steen-Andersen’s new opera, Don Giovanni’s Inferno, is a humorous and grotesque performance chronicling Don Giovanni’s descent into an operatic underworld.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum