Blå Kors DanmarkBlå Kors Danmark

Tidligere verdensmester i badminton donerer masser af udstyr til Blå Kors

Del
Brugte badmintonketchere, træningstøj og tasker bliver den 5. december sat til salg og på auktion i Blå Kors' genbrugsbutik i Rødovre. Tingene er doneret af den tidligere professionelle badmintonspiller og verdensmester i mixed double Thomas Laybourn, som vil gøre en forskel for udsatte børn og unge i Danmark.
Tidligere professionel badmintonspiller Thomas Laybourn (t.v.) og Jonna Glifberg (t.h.), som er frivillig i Blå Kors' genbrugsbutik i Rødovre.
Tidligere professionel badmintonspiller Thomas Laybourn (t.v.) og Jonna Glifberg (t.h.), som er frivillig i Blå Kors' genbrugsbutik i Rødovre.

Hvis man altid har drømt om at eje en t-shirt, som er blevet båret under OL, eller en badmintonketcher, der er blevet spillet med i All England-finalen, har man nu chancen.

Blå Kors' genbrugsbutik i Rødovre har modtaget en masse badmintonudstyr fra Thomas Laybourn, der er tidligere professionel badmintonspiller og har spillet med ved de helt store turneringer i Danmark og udlandet.

I samarbejde med en række klubber på Sjælland har han indsamlet en masse badmintonudstyr, som han nu har valgt at donere til Blå Kors. 

"Jeg har rejst verden rundt og oplevet, at der findes mennesker, der har brug for hjælp. Også i Danmark. Det har altid ligget mit hjerte nært, at kunne give noget tilbage og hjælpe andre. Jeg synes, det er et rigtig godt match, at kunne give tingene til Blå Kors, som også blandt andet hjælper børn og unge," siger Thomas Laybourn, 

Overskud til at hjælpe andre

Thomas Laybourn dannede tidligere badmintonpar med Kamilla Rytter Juhl, som han vandt VM i mixed double med i 2009. I dag har han virksomheden Badminton Power, hvor han træner unge talenter i Hørsholm.

De mange ketchere, sportstasker og andet badmintonudstyr, som han har doneret, bliver sat til salg i Blå Kors' genbrugsbutik på Islev Torv i Rødovre lørdag den 5. december i forbindelse med et arrangement, hvor man også vil kunne byde på nogle helt særlige genstande. Blandt andet en t-shirt, som Thomas Laybourn har haft på under OL.

"Jeg synes, det er flot, når man tænker, hvordan overskudsvarer kan komme andre mennesker til gavn. At vi kan sælge tingene og skaffe midler til at hjælpe børn, unge og voksne i Danmark. Det er mit håb, at Thomas Laybourn og badmintontalenterne oplever, at de får en god oplevelse med at donere. At de føler de gør en forskel," siger Anders Christensen, som er chef for Blå Kors Genbrug. 

Auktion og autografer

En af de frivillige i genbrugsbutikken i Rødovre, som var med til at tage imod de mange ketchere, sportstasker og andet badmintonudstyr¨, var Jonna Glifberg. Hun er spændt på, at skulle sælge tingene.

"Jeg glæder mig rigtig meget. Jeg synes, det er rigtig sjovt, at der kommer events i butikken, så folk kommer og køber noget og oplever, at her kan man også lave fællesskaber," siger Jonna Glifberg. 

Udover at der bliver afholdt en auktion, vil Thomas Laybourn også selv være til stede i Blå Kors' genbrugsbutik i Rødovre lørdag den 5. december, hvor han vil skrive autografer.

Kontakter

Billeder

Tidligere professionel badmintonspiller Thomas Laybourn (t.v.) og Jonna Glifberg (t.h.), som er frivillig i Blå Kors' genbrugsbutik i Rødovre.
Tidligere professionel badmintonspiller Thomas Laybourn (t.v.) og Jonna Glifberg (t.h.), som er frivillig i Blå Kors' genbrugsbutik i Rødovre.
Download
Det er t-shirten her, som Thomas Laybourn har doneret og som bliver sat på auktion.
Det er t-shirten her, som Thomas Laybourn har doneret og som bliver sat på auktion.
Download
Masser af badmonudstyr bliver fra 12. december sat til salg i Blå Kors' genbrugsbutik i Rødovre.
Masser af badmonudstyr bliver fra 12. december sat til salg i Blå Kors' genbrugsbutik i Rødovre.
Download

Information om Blå Kors Danmark

Blå Kors Danmark
Blå Kors Danmark
Suensonsvej 1
8600 Silkeborg

86811500http://www.blaakors.dk/

Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye