Tidligere V-minister Kristian Jensen bliver administrerende direktør for Green Power Denmark
25.3.2022 08:31:05 CET | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
Snart får Green Power Denmark sin første mand i direktørstolen, når tidligere skatte-, udenrigs- og finansminister, tidligere næstformand i Venstre, Kristian Jensen tiltræder som administrerende direktør.
- Jeg er glad og stolt over, at kunne tiltræde som administrerende direktør for Green Power Denmark. Intet er vigtigere lige nu end at sætte tempo på den grønne omstilling og elektrificeringen, og det er kernen i Green Power Denmarks arbejde. Det er på alle måder et drømmejob, siger Kristian Jensen.
- Green Power Denmark samler alle aktører, der ønsker en accelereret elektrificering med grøn strøm. Med de unikke kompetencer vi har inden for grøn energi og forsyning i Danmark, står vi stærkt, og vi har alle muligheder for at præge den grønne omstilling på en måde, der ikke er set tidligere.
- Selv om det er svært at forlade Udenrigsministeriet, så forlader jeg det, som jeg har kaldt verdens sjoveste job for at tage fat på verdens vigtigste job: at sikre hurtig omstilling og konkurrencedygtig grøn energi. Med tanke på klimaets tilstand og sikkerhedssituationen i Europa er det tydeligt, at vi får travlt fra starten, siger Kristian Jensen.
Efter 23 år som medlem af Folketinget, minister og næstformand i Venstre stoppede Kristian Jensen i Folketinget i fjor for at blive særlig repræsentant for Danmark i FN, hvor han har arbejdet for, at Danmark får en plads i FN’s sikkerhedsråd i 2025.
Green Power Denmarks formand Jesper Hjulmand ser frem til samarbejdet med Kristian Jensen:
- Vi har i Kristian fundet en yderst kompetent direktør til at stå i spidsen for Green Power Denmark og en samlet stærk energisektor, og vi glæder os til at få ham med om bord. Kristian er med sin store politiske indsigt og erfaring fra medlemsorganisationer den helt rette til at samle vores mange medlemmer om den fælles ambition at bidrage til Danmarks position som globalt foregangsland indenfor grøn energi, grøn teknologi og grøn infrastruktur og endegyldigt målsætningen om en fossilfri fremtid.
Green Power Denmark blev etableret den 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft. Organisationen har for nuværende to kontorer i København og kontor i Aarhus og Bruxelles. I alt er der ca. 125 fuldtidsansatte.
Kristian Jensen tiltræder efter nærmere aftale med Udenrigsministeriet, når han er frigjort for indgåede aftaler og senest ved udgangen af april. Kristian Jensen har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer.
Kristian Jensens CV:
Særlig repræsentant for Danmark vedr. valget til FN’s Sikkerhedsråd marts 2021
Næstformand Venstre 2009 - 2019
Folketingsmedlem 1998 – 2021
Finansminister 2016 – 2019
Udenrigsminister 2015 – 2016
Skatteminister 2004 – 2010
Nøgleord
Kontakter
Birgitte HougaardPressechef
Tlf:+45 35 30 04 78bho@greenpowerdenmark.dkInformation om Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Politikerne skal hurtigt lægge sporene til fremtidens havvind for at undgå fatalt hul i markedet7.9.2026 08:31:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste succesfulde havvindudbud i Danmark har givet teknologien medvind igen. Nu skal politikerne undgå, at markedet bliver ramt af flere års stilstand efter den tredje park og Energiø Bornholm. Fælles rapport fra erhvervslivet peger på tre nye konkrete udviklingsspor, der kan fremtidssikre investeringerne i dansk havvind, men det kræver beslutninger nu.
Hydrogen Denmark - en ny, stærk organisation for grøn brint og PtX25.8.2026 11:32:14 CEST | Pressemeddelelse
En ekstraordinær generalforsamling i Brintbranchen har i dag godkendt, at Brintbranchen og Green Power Denmark samler kræfterne i en ny organisation for grøn brint og PtX: Hydrogen Denmark.
Nye havvindmølleparker får kæmpe betydning for Danmark4.8.2026 09:28:24 CEST | Pressemeddelelse
Tillykke til Vattenfall som har vundet udbuddene af havvindmølleparkerne Nordsøen Midt og Hesselø. Parkerne vil levere meget store mængder grøn strøm og får afgørende betydning for den grønne omstilling og forsyningssikkerheden i Danmark, mener Green Power Denmark.
Martin Hansen bliver ny viceadm. direktør i Green Power Denmark3.8.2026 09:42:28 CEST | Pressemeddelelse
Martin Hansen bliver ny viceadm. direktør i Green Power Denmark med ansvar for Industri og Energiproduktion. Områderne omfatter den grønne energiproduktion i Danmark samt de mange industrivirksomheder i den danske værdikæde.
Glæde over politisk aftale: Et nødvendigt første skridt ud af krisen for transmissionsnettet29.6.2026 11:25:22 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget har lagt de overordnede linjer for en akutplan for elnettet. Med forståelsespapiret viser politikerne, at de er klar til at hjælpe den grønne omstilling af Danmark ud den store krise, som den befinder sig i på grund af et begrænset transmissionsnet, mener Green Power Denmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
