Sparta Atletik og Løb

Tidligere OL-guldvinder løber maraton i København

Del
Morten Jørgensen har som en del af Guldfireren konkurreret på de største arenaer, den 19. maj løber han Telenor CPH Marathon, hvilket bliver hans første reelle maratonløb.
Morten Jørgensen løber sit første reelle maraton ved Telenor CPH Marathon.
Morten Jørgensen løber sit første reelle maraton ved Telenor CPH Marathon.

Ved OL i Beijing i 2008 kunne Morten Jørgensen lade sig hylde som olympisk mester, og siden er samlingen af OL-medaljer blevet udvidet med en sølv og en bronze. Ro-karrieren stoppede dog definitivt i 2018, hvor han meldte ud, at det var slut.

I stedet trænede han frem mod Ironman Copenhagen, som han gennemførte i den fremragende tid 8:32:16, hvilket gav ham en plads ved VM på Hawaii.

I 2019 er der så maraton på programmet, og den 19. maj løber han sit første reelle maraton ved Telenor Copenhagen Marathon.

"Jeg glæder mig meget til at opleve stemningen, og se hvor hurtigt jeg kan løbe et maraton. Jeg har valgt at løbe Telenor Copenhagen Marathon, fordi det er på hjemmebane, og fordi jeg har hørt så meget godt om løbet fra mange andre, men jeg tror også, at det bliver en underlig fornemmelse, præcis som det var, da jeg lavede min første Ironman," siger Morten Jørgensen.

Kort og hårdt

I dag er Morten Jørgensen bosat i Ganløse med sin kone og to børn, og han er ansat i Nykredit. Efter en lang ro-karriere og et 2018 som bød på meget træning i forbindelse med Ironman, så er der skruet lidt ned for træningen i 2019.

"Jeg er mest tilhænger af, at det skal være kort og hård. En travl hverdag tillader ikke rigtig de lange ture, og jeg løber cirka 30 kilometer om ugen, men jeg kommer til at give den, hvad jeg kan på dagen," siger den tidligere OL-guldvinder, som også kan drage nytte af sin tid som elitesportsudøver. 

"Jeg har som roer lært at presse mig selv, men samtidige lytte til min krop, og det bruger jeg i det daglige," siger Morten Jørgensen, som har følgende tre gode træningsråd til alle dem, som er i gang med træningen frem mod Telenor Copenhagen Marathon eller andre mål. 

Tre gode træningsråd

  1. Sæt dig et realistisk mål
  2. Din træning skal være kontinuerlig. Ved kontinuerlig træning kan du opnå et bedre resultat ved færre timer.
  3. Hold dig til planen, men vær ikke bange for at ændre den undervejs, hvis der kommer uforudsigelige ting. 

Kontakter

Billeder

Morten Jørgensen løber sit første reelle maraton ved Telenor CPH Marathon.
Morten Jørgensen løber sit første reelle maraton ved Telenor CPH Marathon.
Download

Information om Sparta Atletik og Løb

Sparta Atletik og Løb
Sparta Atletik og Løb
Gunnar Nu Hansens Plads 11
2100 København Ø

35 26 69 00https://sparta.dk/

Sparta Atletik og Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med 1500 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som CPH Half, CPH Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games. 

Vi står desuden for den tekniske afvikling af store events såsom Royal Run, Tour de France Grand Départ og VM Halvmaraton i 2014.  

Sparta Atletik og Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletiklub båret af et passionerede trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til det højeste internationale eliteniveau. 

I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.

Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye