Eye4Improve ApS

Tidligere håndværker starter ambitiøs uddannelse for erhvervsprofiler

Del
På to år har østjysk iværksætter skabt millionomsætning ved at rådgive virksomheder ud fra Lean Six Sigma. Nu deler den tidligere håndværker ud af sin ekspertviden med lancering af ambitiøs uddannelse.
Michael Paulsen har i Eye4Improve indgået et partnerskab med amerikanske MoreSteam, der regnes for at være verdens førende leverandør af online-undervisning i Six Sigma. Virksomheden er underleverandør til førende internationale universiteter og business schools, såsom University of Notre Dame og WHU i Tyskland. Foto: PR.

Det er langt fra håndører, Michael Paulsen sparer nogle af landets største virksomheder for, når han finder produktionsfejl, forhindringer og fordyrende procedurer i driften. Som stifter af konsulentvirksomheden Eye4Improve har den tidligere håndværker og sidenhen maskinmester næsten 15 års erfaring med redskabet Lean Six Sigma.

Michael Paulsen har ledet adskillige projekter, der har ført til store millionbesparelser, men han må samtidig indse, at hvis virksomheden skal vokse, kræver det flere kvalificerede hænder i landet. Det er blandt årsagerne til, at han nu lancerer den hidtil mest omfattende og ambitiøse uddannelse i Lean Six Sigma herhjemme.

– Jeg er fuldt booket i år og det meste af næste år. Derfor har den ny uddannelse to formål. Med en standard på højeste internationale niveau, klæder den deltagerne på til at kunne skabe store besparelser i deres egen produktion. Samtidig tænker jeg den også som en talentfabrik for fremtidige samarbejdspartnere, siger Michael Paulsen.

Uddannelsesstandarden er for lav

Eye4Improves uddannelse i Six Sigma bliver blandt de mest strukturererede og grundige herhjemme. Michael Paulsen har indgået et partnerskab med amerikanske MoreSteam, der regnes for at være den førende leverandør af online-undervisning i Six Sigma. Virksomheden er underleverandør til førende internationale universiteter og business schools, såsom University of Notre Dame og WHU i Tyskland.

– Standarden for kurser og undervisning i Lean Six Sigma er alt for dårlig herhjemme – metoden kan simpelthen ikke læres på et 14-dages kursus, som der ofte bliver udbudt. Jeg er rigtig glad for, at jeg har fået etableret et samarbejde med MoreSteam, da deres undervisningsplatform er den klart bedste, fortæller Michael Paulsen.

Undervisning i teorien gennemføres via et 140 timers interaktiv e-learning i forskellige tempi. Det er samtidig muligt at vælge branchespecifikke undervisningsmaterialer.

Teori og praksis i ét

Michael Paulsens startede sin karriere som maskinarbejder, og har, takket være sine evner inden for procesoptimering og projektledelse, arbejdet sig fra maskinrummet til ledelsesgangene og nu ind i undervisningslokalerne. Den første uddannelses-session begynder i slutningen af 2019, og senest 18 måneder senere skal de første studerende gennemføre eksamen for at blive et såkaldt certificeret black belt i Lean Six Sigma.

– På vores uddannelse skal eleverne kombinere teorien med at gennemføre et reelt, praktisk projekt ude i deres virksomheder. Det praktiske projekt skal levere en signifikant forbedring til virksomheden, hvilket i mange tilfælde tjener udgiften til selve uddannelsen ind for den studerendes virksomhed. Jeg bistår med et grundigt coachingforløb til hver enkel deltager, så fremdrift og et højt kvalitetsniveau er sikret, siger Michael Paulsen.

Nøgleord

Kontakter

Michael Paulsen
Stifter og indehaver, Eye4Improve ApS
(+45) 22 66 99 69
michael@eye4improve.dk

Billeder

Michael Paulsen har i Eye4Improve indgået et partnerskab med amerikanske MoreSteam, der regnes for at være verdens førende leverandør af online-undervisning i Six Sigma. Virksomheden er underleverandør til førende internationale universiteter og business schools, såsom University of Notre Dame og WHU i Tyskland. Foto: PR.
Michael Paulsen har i Eye4Improve indgået et partnerskab med amerikanske MoreSteam, der regnes for at være verdens førende leverandør af online-undervisning i Six Sigma. Virksomheden er underleverandør til førende internationale universiteter og business schools, såsom University of Notre Dame og WHU i Tyskland. Foto: PR.
Download
Michael Paulsens startede sin karriere som maskinarbejder, blev senere uddannet til maskinmester og har siden arbejdet sig fra maskinrummet til ledelsesgangene takket være sine evner inden for procesoptimering og projektledelse. Foto: PR.

Links

Information om Eye4Improve ApS

Eye4Improve ApS
Eye4Improve ApS
Skovsgårdsvænget 5
8362 Hørning

22 66 99 69https://www.eye4improve.dk/

Eye4Improve ApS er en konsulentvirksomhed, der forener optimeringskoncpeterne Lean og Six Sigma samt projektledelse i praksis. Virksomheden er stiftet af Michaels Paulsen og bygger på hans unikke viden om og erfaring med at drive optimeringsprojekter i alle typer af virksomheder med udgangspunkt i Lean Six Sigma. www.eye4improve.dk

Følg pressemeddelelser fra Eye4Improve ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Eye4Improve ApS

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye