Newsbreak.dk

TIDLIGERE DRABSCHEF BLIVER JOURNALIST

Del

Ansat til at styrke dækningen af kriminalstoffet på Newsbreak.dk

Tidligere vicepolitiinspektør Bent Thuesen er blevet ansat som journalist og kommentator på Newsbreak.dk. Foto: René Lind Gammelmark
Tidligere vicepolitiinspektør Bent Thuesen er blevet ansat som journalist og kommentator på Newsbreak.dk. Foto: René Lind Gammelmark

Tidligere vicepolitiinspektør og leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Bent Thuesen, er blevet ansat som journalist og kommentator på nyhedsmediet Newsbreak.dk.

Her skal den garvede politimand være med til at styrke dækningen af kriminalstoffet.

-Vi er meget glade for at få Bent Thuesen med på holdet. Læserne interesserer sig uhyre meget for kriminalstof i alle afskygninger. Jeg er overbevist om, at Bent Thuesen med sine mange års erfaring kan bidrage med spændende vinkler og synspunkter, siger Claus Jessen, der formelt tiltræder som ansvarshavende chefredaktør på Newsbreak.dk i begyndelsen af januar.

FASTHOLDER TAVSHEDSPLIGTEN

Bent Thuesen har i forbindelse med ansættelsen sikret sig, at han ikke vil blive bragt i situationer, hvor hans tavshedspligt fra de mange år i politiet vil blive kompromitteret.

-Siden jeg forlod politiet for tre år siden, har jeg haft mange henvendelser fra medier, som ønsker at jeg skal deltage i interviews om nogle af de drabssager, som jeg sammen med kollegerne har opklaret.

Jeg har konsekvent afvist alle henvendelserne af hensyn til min tavshedspligt og de pårørende, som endnu en gang vil få rippet op i deres sorg. Men jeg synes, at det er rigtig spændende, at Newsbreak.dk på forskellig vis nu vil bruge mig i aktuelle sager og som kommentator, siger Bent Thuesen.

Bent Thuesen, der er 65 år, blev især landskendt som leder af efterforskningen af en række spektakulære drabssager i Syd- og Sønderjylland i perioden 2008-2017.

Kontakter

Uffe Dahl, newsbreak.dk

Vesterbrogade 5. 1. sal
7200 Grindsted
Tlf. +45 2018 3663

Billeder

Tidligere vicepolitiinspektør Bent Thuesen er blevet ansat som journalist og kommentator på Newsbreak.dk. Foto: René Lind Gammelmark
Tidligere vicepolitiinspektør Bent Thuesen er blevet ansat som journalist og kommentator på Newsbreak.dk. Foto: René Lind Gammelmark
Download

Information om Newsbreak.dk

Newsbreak.dk
Pilevej 10
7200 Grindsted

20183663

Følg pressemeddelelser fra Newsbreak.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.