Tidligere chefredaktør bliver chefrådgiver i Lederne
20.4.2022 12:31:58 CEST | Lederne | Pressemeddelelse
Journalist og tidligere chefredaktør Karen Bro tiltræder 16. maj stillingen som chefrådgiver i Lederne med fokus på handlingsanvisende formidling af bæredygtig ledelse, så den enkelte leder får de nødvendige værktøjer til at stå stærkt i hverdagens ledelsesudfordringer og er i stand til at tage ansvar for verden omkring sig.
”Bæredygtig ledelse handler om at gøre en forskel for mennesker, bundlinje og miljø – både det miljø vi arbejder i, og det vi trækker vejret i,” siger Ledernes administrerende direktør Bodil Ismiris.
”Det glæder mig utrolig meget, at Karen bliver en del af holdet hos Lederne. Karen brænder for at sætte bæredygtig ledelse på agendaen. Hun har den tyngde og faglige kunnen, der kan bidrage til, at vi i Lederne går fra holdning til handling på områder, som kræver lederes fulde opmærksomhed. Og udfordringerne er mange. Klima, kriser, sundhed, ligestilling og uddannelse er bare nogle af de problemstillinger, som kræver langsigtede og ansvarlige løsninger. Her kommer Karen til at spille en afgørende rolle i en samlende funktion på tværs af huset.”
Karen Bro har allerede været med til at skabe et helt nyt site for organisationens medlemmer med konkrete værktøjer til at arbejde målrettet med diversitet.
”Det har været utroligt givende for mig at understøtte en af de dagsordener, som jeg selv brænder for. Det er en stor fornøjelse at arbejde sammen med mennesker, der ikke alene har en høj faglighed, men også en åbenlys passion for at gøre en forskel. Jeg tror ikke, man kan undervurdere, hvor vigtige samfundsansvarlige og fremsynede ledere er i disse år. Lederne går på vegne af sine medlemmer forrest med alle de vigtige dagsordener. Det gælder for eksempel her og nu med indsatsen for at få ukrainske flygtninge i arbejde og på den lange bane for at sikre klimaet med grøn omstilling. Jeg glæder mig meget til at fortsætte samarbejdet om en fælles bæredygtig fremtid,” siger den kommende chefrådgiver.
Karen Bro var chefredaktør på Ekstra Bladet fra 2008 til 2019 og har de seneste par år arbejdet som selvstændig. Hun har blandt andet sammen med Danmarks Medie- og Journalisthøjskole foretaget en større undersøgelse af, hvordan mediebranchen arbejder med håndtering og forebyggelse af seksuel chikane og sexisme med det formål at vidensdele og spille en hel branche bedre. Desuden er hun fast kommentator hos Berlingske.
Kontakter
Morten Bonde PedersenPressekonsulent
Tlf:2948 4086mpe@lederne.dkInformation om Lederne
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Tre ud af fire ledere siger nej til formueskat18.3.2026 11:53:27 CET | Pressemeddelelse
En genindførelse af formueskatten risikerer at blive et benspænd for danske virksomheder. Det viser en ny undersøgelse blandt næsten 1.000 privatansatte ledere.
Lederne: Venstre sætter et stærkt og vigtigt fokus på stress16.3.2026 16:26:26 CET | Pressemeddelelse
Venstres nye udspil om en styrket indsats mod stress kan være en del af løsningen på et reelt og presserende behov. Bedre adgang til stressbehandling og en stærkere og mere ensartet national indsats er de helt rigtige steder at sætte ind, mener Lederne.
Moderaternes pensionsudspil rummer gode tanker, men indsatsen skal målrettes6.3.2026 14:19:47 CET | Pressemeddelelse
Lederne anerkender, at Moderaterne med deres pensionsudspil blandt andet vil hjælpe flere seniorer til at blive i arbejdet i længere tid. Men forslaget om en universel ydelse inden folkepensionsalderen skal målrettes.
Pensionsudspil er et brud på vores samfundskontrakt5.3.2026 13:24:04 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet har netop offentliggjort sit pensionsudspil, som vil sende langt flere personer på tidlig pension til en meget højere ydelse end i dag. Det er et decideret brud på vores samfundskontrakt, lyder det fra Ledernes adm. direktør, Bodil Nordestgaard Ismiris.
Kvindelige ledere halter fortsat efter på løn5.3.2026 09:11:44 CET | Pressemeddelelse
Løngabet mellem mandlige og kvindelige ledere i den private sektor er blevet en smule mindre. Men udviklingen går alt, alt for langsomt, vurderer Lederne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum