Tidlig pension vedtaget: 41.000 får ret til at trække sig tilbage før pensionsalderen
21.12.2020 14:05:55 CET | Beskæftigelsesministeriet | Pressemeddelelse
Et flertal i Folketinget har i dag vedtaget en ret til tidlig pension for borgere, der har været mange år på arbejdsmarkedet.
Loven betyder, at lidt over 41.000 personer i 2022 får ret til at trække sig tilbage før pensionsalderen. Har man som 61-årig været 44 år på arbejdsmarkedet, får man ret til at trække sig tilbage tre år før folkepensionen, mens 42 og 43 år giver ret til, at man kan gå fra et eller to år før folkepensionen.
Regeringen vurderer, at 24.000 vil benytte retten, og at 6.000 af dem vil komme fra beskæftigelse, mens resten vil komme fra efterløn og andre overførselsindkomster.
80 procent af de, der får retten, er ufaglærte eller faglærte, eksempelvis slagteriarbejdere, håndværkere og SOSU-assistenter.
Desuden bliver kravene til seniorpensionsordningen lempet fra 15 timer om ugen til 18 timer om ugen, så flere kan få gavn af den.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:
”For første gang i årtier udvider vi nu lønmodtagernes rettigheder. Når vi beder danskerne om at arbejde længere, er vi også forpligtet til at tage hensyn til, at nogle arbejdsliv slider mere end andre, og at nogle begynder tidligere på arbejdsmarkedet end andre. Nu får lønmodtagere og selvstændige, med lange og ofte hårde fysiske arbejdsliv, bedre muligheder for at trække sig tilbage, inden de er slidt ned til sokkeholderne. Det er kun retfærdigt, at vi får rettet op på den skævhed i pensionssystemet.”
Man kan anmode om den nye tidlig pension fra 1. august 2021, og de første får udbetalt tidlig pension fra januar 2022. Udbetaling Danmark skal administrere ordningen.
På bm.dk kan du se, hvor mange borgere i din kommune og region, der får retten i 2022. Opgørelsen af lavet i helårspersoner.
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Fødevarechecken er vedtaget26.2.2026 12:39:13 CET | Pressemeddelelse
Over to millioner pensionister, børnefamilier, ledige, studerende og lærlinge får udbetalt et skattefrit beløb, der giver dem bedre råd til at gå i supermarkedet.
Lærlinge på erhvervsuddannelserne vil også modtage fødevarecheck24.2.2026 10:17:39 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at lærlinge på erhvervsuddannelserne også skal have del i fødevarechecken. Indvandrere uden lovligt ophold bliver afskåret fra at modtage pengene.
Arbejdstilsynet skruer op for tilsynet med brodne kar i byggebranchen20.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis virksomhederne på en byggeplads bliver ved med at ignorere Arbejdstilsynets påbud og udsætter ansatte for stor fare, vil de få et intensiveret tilsyn af Arbejdstilsynet. Tilsynet kan føre til, at Arbejdstilsynet helt stopper arbejdet på byggepladsen.
Mere end 13 mio. kroner skal hjælpe opsagte fra Novo Nordisk6.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesministeren har givet en række kommuner i alt godt 13 mio. kroner fra varslingspuljen til at hjælpe opsagte fra Novo Nordisk i job igen.
Ny beskæftigelsesindsats på vej med større lokalt ansvar og mindre bureaukrati19.12.2025 12:06:58 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der baner vejen for lokalt ansvar for beskæftigelsesindsatsen og den største forenkling nogensinde. Den nye beskæftigelsesindsats træder gradvist i kraft i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
