Tidlig pension fylder 1 år – 53.300 borgere har nu søgt
1.8.2022 07:00:31 CEST | Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
Siden 1. august 2021 har det været muligt at søge om ret til tidlig pension via borger.dk. Ordningen gør det muligt for borgere med et langt og ofte fysisk hårdt arbejdsliv at trække sig værdigt tilbage fra arbejdsmarkedet op til tre år tidligere.
Det er muligt at ansøge om ret til tidlig pension fra man er fyldt 61 år. Det har samlet 53.300 borgere gjort i perioden fra den 1. august 2021 og frem til den 30. juni 2022.
Af dem, som har fået behandlet deres ansøgning, har 39.900 borgere fået ret til tidlig pension. Erfaringerne fra første år med tidlig pension viser, at der blandt ansøgerne til ordningen relativt set er flest håndværkere og slagteriarbejdere.
For at overgå til tidlig pension, skal man som borger bekræfte, at man ønsker at gøre brug af retten. Det kan man tidligst gøre tre måneder før man kan modtage den første udbetaling. I årets første seks måneder har samlet 7.317 borgere fået udbetalt tidlig pension.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:
- 53.300 borgere har indtil videre ansøgt om tidlig pension, og 39.900 har fået retten til at trække sig tilbage på ordningen. Der er tale om mennesker, som har været på arbejdsmarkedet i hen ved en menneskealder, ofte med stærkt slidsomt arbejde. Det gælder for eksempel mange håndværkere og slagteriarbejdere, og dem har vi nu – fuldt fortjent – givet mulighed for at trække sig værdigt tilbage, før deres kroppe står af. Det er jeg selvsagt både glad og stolt over.
- Det er vigtigt for mig at understrege, at de mange tusinde, som nu har fået tildelt retten til tidlig pension ikke alle forsvinder ud af arbejdsmarkedet på én gang. Der kan derimod gå op til flere år, før de kan gøre brug af retten, og dét vil det langtfra være alle, der vælger at gøre. Men alene det at de har muligheden for at gå fra, inden de er slidt ned, giver en enorm tryghed.
- Som også Pensionskommissionen har fremhævet, har vi i Danmark et af verdens bedste pensionssystemer. Det mener jeg ikke mindst skyldes det samlede system af tilbagetrækningsordninger som for eksempel tidlig pension. Jeg er derfor rigtig glad og stolt over at vi fandt en værdig og retfærdig løsning, som sikrer, at borgere, der ikke har kræfterne til at fortsætte i arbejdstøjet, kan trække sig tilbage på en ordentlig og værdig måde, mens de stadig har livskvalitet i pensionstilværelsen.
Vedhæftede filer
Information om Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Nyt tilbud skal hjælpe LGBT+ -personer udsat for hadforbrydelser31.8.2026 09:13:26 CEST | Pressemeddelelse
Der skal være bedre støtte og vejledning til LGBT+ -personer, der har oplevet hadforbrydelser eller hadefulde ytringer. Derfor udbydes nu en pulje på 3,4 millioner kroner.
Ny rapport fra Ekspertgruppen for Arbejdsulykker anbefaler 4 tiltag, der skal stoppe ulykker med fald fra taget31.8.2026 09:02:49 CEST | Pressemeddelelse
Ekspertgruppen for Arbejdsulykker har udgivet sin anden rapport, som denne gang kommer med anbefalinger til forebyggelse af ulykker ved fald fra højden ved tagarbejde i byggebranchen.
På få år er andelen af seniorer, der oplever aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet, steget markant15.7.2026 08:47:46 CEST | Pressemeddelelse
Udfordringen med seniorer, der føler sig diskrimineret på arbejdsmarkedet, er stigende. Det viser nye tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Arbejdspligten er kommet godt fra start8.7.2026 08:15:58 CEST | Pressemeddelelse
De første målinger om borgere i arbejdspligt er nu offentliggjort. Hver femte har haft ordinære løntimer.
Aalborg vil gøre unges hjemtur fra nattelivet mere tryg26.6.2026 07:58:14 CEST | Pressemeddelelse
Aalborg Kommune og Tryg Aalborg er med i projektet ”Hey, er du okay?”, der nu får knap 6 mio. kroner til at gøre unges hjemtur fra nattelivet mere tryg. Projektet skal give både unge og medarbejdere i nattelivet konkrete redskaber til at forebygge og håndtere utrygge situationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
