Tidlig pension er en sejr for 3F’erne
10.10.2020 05:54:06 CEST | 3F | Pressemeddelelse
Formanden for landets største fagforening jubler over den nye aftale om ret til tidlig pension, der netop er landet.
- Det har trukket tænder ud. Det har kostet blod, sved og tårer. Men endelig ser vi en politisk aftale, der skaber værdighed og retfærdighed for manden på fabriksgulvet, bygningsarbejderen, stuepigen og alle de andre hårdtarbejdende lønmodtagere, siger Per Christensen, forbundsformand i 3F, der er landets største fagforening.
Aftalen sikrer, at lønmodtagere med lange og hårde arbejdsliv får ret til at trække sig tilbage op til tre år før deres pensionsalder. Det vil især gavne ufaglærte og faglærte, mener 3F-formanden. Han glæder sig bl.a. over, at endnu flere nu får ret til tidlig pension, at der afsættes penge til abejdsmiljø, samt at seniorpensionen udvides i forbindelse med aftalen.
- Kæmpe ros til regeringen og til beskæftigelsesministeren for hans svendestykke. I dag skriver partierne bag aftalen dansk pensionshistorie. Et meget stort ”tak” på vegne af tusindvis af stærke og stolte lønmodtagere, der ellers måtte gå på arbejde med smerter og slæbe sig gennem de sidste år på arbejdsmarkedet på piller, fordi deres mulighed for at trække sig værdigt tilbage var taget fra dem.
- Med den nye politiske aftale har vi både folkepension, førtidspension, seniorpension og nu også retten til tidlig pension for folk, der er slidte efter et langt arbejdsliv. Det giver en langt bredere dækning for lønmodtagerne, siger Per Christensen.
Fagforeningen 3F har været frontkæmperen for en fair pensionsalder, siden den borgerlige regering i 2011 de facto afskaffede efterlønnen. I 2017 genantændte 3F debatten om værdig tilbagetrækning ved på rekordtid at indsamle over 200.000 underskrifter for fair pension, og retten til tidlig pension har i de senere år været en af 3F’s absolutte mærkesager.
- Tidlig pension er hjerteblod for 3F’erne. Som landets største fagforening kæmper vi altid de kampe, der er afgørende vores medlemmer, siger Per Christensen.
Han opfordrer partierne bag aftalen til at huske at evaluere effekten af aftalen, når man ser de første resultater, så man sikrer sig, at de rette personer får gavn af aftalen.
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F Byggegruppen kalder på opgør med usynlig dræber på byggepladsen29.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Støv på byggepladsen kan føre til en række alvorlige sygdomme, men accepteres alligevel som et vilkår i byggebranchen. 3F Byggegruppen lancerer nu en kampagne, der skal informere medlemmer om alvoren ved farligt støv, og samtidig sende et klart signal til arbejdsgiverne om at tage ansvar for at begrænse farlige støvpartikler på de danske byggepladser.
3F sænker prisen med 100 kroner23.10.2026 09:00:20 CEST | Pressemeddelelse
3F-medlemmer får en månedlig besparelse på 100 kroner. Det lavere kontingent er en del af en større indsats for at styrke fagforeningen og gøre medlemskabet mere attraktivt.
Vaskeri i Holbæk kåret til Årets Arbejdsplads21.10.2026 17:47:27 CEST | Pressemeddelelse
Titlen som "Årets Arbejdsplads" og "Årets Tillidsvalgte" blev onsdag uddelt, da fagforbundet 3F afholdt et større arrangementet i København.
Tre virksomheder kæmper om titlen som Årets Arbejdsplads20.10.2026 09:14:29 CEST | Pressemeddelelse
Medarbejderne fortæller om godt arbejdsmiljø, gode udviklingsmuligheder, tryghed og gode ledere, og vinderen belønnes med 25.000 kroner – ubeskåret til personalekassen.
Kriminelle scorer kassen på arbejdsmarkedet: Nu skal der sættes hårdt ind14.10.2026 08:51:26 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for, at myndighederne sætter hårdt ind for at bekæmpe kriminalitet på det europæiske arbejdsmarked. Sådan lyder budskabet fra 3F og Det Europæiske Bygnings- og Træarbejderforbund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
