Aalborg Universitet

Ti unge hackere skal findes til Danmarks vigtigste landshold

Del
100 unge cyberkrigere kæmper om en plads på det Danske Cyberlandshold ved De Danske Cybermesterskaber 2023
ECSC 2022 winner Denmark. Foto: David Bohmann http://www.davidbohmann.com/
ECSC 2022 winner Denmark. Foto: David Bohmann http://www.davidbohmann.com/

Konkurrencen har aldrig været hårdere, når 100 unge tørner sammen i cyberspace lørdag d. 6. maj på Aalborg Universitet i København. Her skal de unge dyste i kryptografi, web sikkerhed, penetration testing og meget mere om en af de ti eftertragtede pladser på Det Danske Cyberlandshold.

Ved sidste års Europamesterskaber i Cybersikkerhed 2022 slog Det Danske Cyberlandshold alle odds og vandt en imponerende førsteplads mod historisk stærke cybernationer som Tyskland, Frankrig, Italien og Polen.

Derfor er forventningerne også høje i år, om end med fokus på mere end at vinde EM igen, siger cyberlandsholdstræner og professor i cybersikkerhed på Aalborg Universitet Jens Myrup Pedersen.

"Sidste år viste vi, at et lille land godt kan vinde mod store nationer. Vi har igen i år en stor pulje af dygtige talenter, når vi sammensætter holdet, og netop indsatsen med at øge de unges interesse for og viden om cybersikkerhed er helt afgørende for, at vi bliver ved med at markere os i den europæiske top", siger han.

Deltagerne er opdelt i Juniorer og Seniorer i aldersgrupperne 15-20 år og 21-25 år. Der kåres en Dansk Cybermester i hver aldersgruppe, og derudover går yderligere 25 deltagere videre til en intens Bootcamp i juni. Her bliver feltet kogt ned til ti unge, som udgør det endelige landshold, der skal til de Europæiske Cybermesterskaber, ECSC, i Norge til oktober.

Vital del af fremtiden

Cybersikkerhed har aldrig været så vigtigt på samfundsplan, og De Danske Cybermesterskaber er med til at tiltrække alle de talenter, der kan passe godt på Danmark, og sikre at nationen kan udvikle sig sikkert i et stadigt mere digitaliseret samfund, lyder det fra Thomas Flarup, der er chef ved Center for Cyber Security.

"Danmark står over for en alvorlig cybertrussel, og der er brug for alle gode kræfter til at sikre vores cyberforsvar. Cybermesterskaberne tiltrækker og udvikler de cybertalenter, som skal beskytte Danmark digitalt - nu og i fremtiden. Jeg glæder mig til at kigge forbi mesterskaberne i weekenden og give alle deltagerne et klap på skulderen for deres flotte indsats - og så glæder jeg mig til at se, hvem der går hele vejen til en plads på Cyberlandsholdet – Danmarks vigtigste landshold", siger Thomas Flarup, der er chef for Center for Cybersikkerhed.

De Danske Cybermesterskaber er skabt af Industriens Fond, Forsvarets Efterretningstjeneste, fem danske universiteter og Happy42. Formålet er at styrke unges kompetencer indenfor IT og cybersikkerhed, så Danmark og dansk erhvervsliv kan stå endnu stærkere i fremtiden.

”Der ligger et kæmpestort vækstpotentiale inden for hele cybersikkerhedsbranchen, og jo flere unge mennesker der vælger en uddannelse og en karrierevej inden for cybersikkerhed, desto større er mulighederne for, at fremtidens dygtigste iværksættere og førende produkter inden for cybersikkerhed kommer her fra Danmark. Det er den slags scenarier, vi håber, bliver det langsigtede resultat af De Danske Cybermesterskaber og landsholdets store succes”, siger Malene Stidsen, der er programchef ved Industriens Fond.

Flere end 1900 personer har tilmeldt sig til online træningssessions i begyndelsen af forløbet i foråret, og flere end 730 unge har deltaget i den første kvalifikationsrunde som fandt sted i marts.

Fakta

For at besøge de Nationale Cybermesterskaber d. 6. maj hos AAU CPH (A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV) bedes du koordinere med Linda Pedersen fra Happy42.

Der vil være mulighed for et interview med landstræner Jens Myrup Pedersen og udvalgte deltagere.

For kontakt vedrørende chef ved Center for Cyber Security, Thomas Flarup, bedes du koordinere med FE’s pressetjeneste.

Kontakter

Forsvarets Efterretningstjeneste
Pressechef, Peter Krab Mobil: +45 20 16 05 93


Industriens Fond
Pressechef, Anders Brandtoft, Mobil: +45 33 376 230


Aalborg Universitet | Cyberlandsholdet
Professor, Jens Myrup Pedersen Mobil: +45 21 84 79 31


Happy42
Projektleder på DDC, Linda Pedersen, Mobil: +45 91 53 88 73

Billeder

ECSC 2022 winner Denmark. Foto: David Bohmann http://www.davidbohmann.com/
ECSC 2022 winner Denmark. Foto: David Bohmann http://www.davidbohmann.com/
Download

Information om Aalborg Universitet

Aalborg Universitet
Aalborg Universitet
Fredrik Bajers Vej 5, Postboks 159
9100 Aalborg

9940 9940http://www.aau.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye