Thy Erhvervsforum udpeger finalist i bæredygtighedskonkurrence

Del
Thy Erhvervsforum har udnævnt den lokale vinder af bæredygtighedskonkurrencen Tag Fat. Vinderen blev Nors-virksomheden Convert, der således går videre til finalen hos den socialøkonomiske virksomhed Råt&Godt i Aalborg, når Corona-krisen igen tillader arrangementer af den karakter.
Ved udnævnelsen af Convert deltog bl.a. Per Kristensen, erhvervskonsulent i Thy Erhvervsforum, Flemming Hynkemejer fra Convert og Sara Skovrup fra Erhvervshus Nordjylland
Ved udnævnelsen af Convert deltog bl.a. Per Kristensen, erhvervskonsulent i Thy Erhvervsforum, Flemming Hynkemejer fra Convert og Sara Skovrup fra Erhvervshus Nordjylland

Blandt en række meget forskellige virksomheder i Thisted Kommune har Thy Erhvervsforum netop valgt at sende produktionsvirksomheden Convert A/S videre til finalen i den nordjyske Tag Fat-konkurrence om bæredygtighed. Bag konkurrencen står Erhvervshus Nordjylland, og udvælgelseskomitéen i den lokale delfinale af Tag Fat bestod af fagpersoner inden for cirkulær økonomi og forretningsudvikling fra bl.a. Erhvervshus Nordjylland, Thy Erhvervsforum og Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Norddanmark.

Convert blev stiftet for godt to år siden og har specialiseret sig i konvertering af bio- eller affaldsmateriale fra eksempelvis tøjindustrien til produktion af akustikpaneler og kompositplader. Convert er vokset ud af søsterselskabet Advance Nonwoven a/s, der udvikler egne maskiner. Typisk indgår en fraktion af et bio- eller affaldsmateriale som hamp, papir eller tekstil, der indledningsvist rykkes fra hinanden til basisfibre eller granulat. Dernæst kan basisfiberen tilføres forskellige egenskaber, der sikrer, at det ikke opsamler fugt eller kan brænde. Endelig tilsættes bindefibre, som gør, at Convert kan producere nye måtter, som dernæst enten kan flade- eller formpresses. Dermed er Convert et opgør med det enorme spild, der er i mange industrier, og Convert kan i sidste ende gøre produktionsvirksomheder helt eller delvist affaldsfrie og cirkulære.

-          Vi sender Convert videre til finalen i Tag Fat, fordi virksomheden på glimrende vis har set et forretningspotentiale i at omdanne bio- og affaldsmateriale og lade det indgå i produktionen af nye bæredygtige materialer. Det er et lysende eksempel på, hvordan man kan bygge en virksomhed op omkring den grønne omstilling, og derfor er der al mulig grund til at lade Convert gå videre til Tag Fat-finalen i Aalborg, siger Erhvervskonsulent i Thy Erhvervsforum Per Kristensen i forbindelse med udnævnelsen.

Processen i Convert er en tør proces med lavt energiforbrug. Teknologien er løftet op i storskala via virksomhedens produktionsanlæg, der i timen har kapacitet til neddeling af mere end et ton naturfibre og industrielt fiberaffald fra fx gamle møbler, tekstilaffald, ålegræs, hamp, biofibre, træ, polyester, bildæk eller hønsefjer.

-          Vi startede på Djursland, men så en fantastisk mulighed i at flytte hele produktionen til Nors, hvor vi har adgang til grøn strøm, naturgas og tilmed kunne flytte ind i allerede opførte velegnede produktionslokaler. Vi har desuden fået tekstilproducenten Kvadrat med som investor, og efter en flerårig udviklingsproces, der begyndte i søsterselskabet, er vi nu klar til at begynde en skalering af forretningen. Vi er oppe mod et stærkt felt i Tag Fat, men alene den eksponering vi får gennem konkurrencen, er guld værd for os, siger Flemming Hynkemejer, administrerende direktør i Convert A/S.

Convert kan se frem til at dyste mod vinderne fra de andre 10 nordjyske kommuner ved et finaleevent i Aalborg, der p.t. ikke er kalendersat. Konkurrencen er søsat af Erhvervshus Nordjylland for at sætte fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi og for at inspirere virksomheder i regionen til at fokusere på den grønne omstilling.

Tag Fat-konkurrencens udgangspunkt

Tag Fat, der arrangeres af Erhvervshus Nordjylland, ønsker at rette fokus på bæredygtighed i et forretningsmæssigt perspektiv via principperne for cirkulær økonomi. Det betyder øget fokus på virksomheder, som tager aktive skridt for at sikre, at produkter, materialer eller ressourcer forbliver i cirkulation så længe som muligt. Det sikrer en forretning, der arbejder for at minimere forbruget af jordens ressourcer.

Hvis man som virksomhed ønsker at indarbejde den cirkulære økonomi, kan man bl.a.:

  • Mindske miljøbelastningen, f.eks. gennem reduktion af energi- og/eller ressourceforbruget i produkter eller ydelser, i fremstillingsprocesser, i virksomheden generelt eller ved at reducere eller fjerne brugen af miljøfarlige stoffer
  • Bruge genanvendte/genanvendelige materialer
  • Designe eller indarbejde nye produkter, ydelser eller løsninger, der gør det lettere at minimere spild, genanvende, reparere og/eller opgradere. Det kan f.eks. være design for længere levetid, lettere adskillelse, brug af digitale løsninger til håndtering af materialestrømme eller opdateringer af software i produkter/ydelser.
  • Gentænke forretningsmodeller, produkter, ydelser og løsninger, f.eks. tilbagekøbsordninger på produkter eller leasing/servicemodeller på produkter/ydelser
  • Inddrage hele eller dele af organisationen i arbejdet med bæredygtige initiativer og tiltag
  • Stille krav til leverandører, f.eks. i form af certificeringer eller dokumentationskrav ift. ressourceforbrug og miljøbelastning

Læs mere på www.tag-fat.dk,www.thyef.dkog www.convert.as

Nøgleord

Kontakter

Per Kristensen, Erhvervskonsulent, Thy Erhvervsforum, tlf. 20 66 19 74 / per@thyef.dk
Flemming Hynkemejer, adm. direktør, Convert, tlf. 20 10 51 03 / fh@convert.as
Sara Skovrup, projektleder, Erhvervshus Nordjylland / Tag Fat, tlf. 24 40 09 33 / szs@ehnj.dk
Presseservice: Jacob Lange, Lange PR, tlf. 20 76 30 20 / jacob@langepr.dk

Billeder

Ved udnævnelsen af Convert deltog bl.a. Per Kristensen, erhvervskonsulent i Thy Erhvervsforum, Flemming Hynkemejer fra Convert og Sara Skovrup fra Erhvervshus Nordjylland
Ved udnævnelsen af Convert deltog bl.a. Per Kristensen, erhvervskonsulent i Thy Erhvervsforum, Flemming Hynkemejer fra Convert og Sara Skovrup fra Erhvervshus Nordjylland
Download
Flemming Hynkemejer, adm. direktør, Convert
Flemming Hynkemejer, adm. direktør, Convert
Download
Flemming Hynkemejer, Convert, og Sara Skovrup, Erhvervshus Nordjylland besigtiger fabrikken i Nors
Flemming Hynkemejer, Convert, og Sara Skovrup, Erhvervshus Nordjylland besigtiger fabrikken i Nors
Download

Information om Erhvervshus Nordjylland.

Erhvervshus Nordjylland.
Niels Jernes Vej 10
9210 Aalborg SØ

70210808https://ehnj.dk/

Erhvervshus Nordjylland er et af seks Erhvervshuse i Danmark, der er vedtaget ved lov og understøttes af staten og kommunerne. De 6 erhvervshuse har filialer i henholdsvis Nykøbing Mors, Herning, Horsens, Hillerød, Vordingborg og Rønne. I Erhvervshus Nordjylland kan alle virksomheder få kortlagt deres forretningsmuligheder af uvildige erhvervskonsulenter. Man kan trække på konsulenters specialiserede viden, og Erhvervshus Nordjylland åbner dørene til et stort netværk af øvrige offentlige og private aktører. Erhvervshus Nordjylland indtager en knudepunktsfunktion i det samlede nordjyske erhvervsfremmesystem og er derudover operatør på programmer, der via privat rådgivning gør det muligt at igangsætte målrettede udviklingsforløb. Erhvervshus Nordjylland står derudover i spidsen for at udvikle den regionale erhvervsfremmestrategi for Nordjylland. Læs mere på www.ehnj.dk

Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Nordjylland.

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Nordjylland.

700 nordjyske virksomheder øjner milliarder efter vækstprogram10.11.2022 08:15:00 CET | Pressemeddelelse

Gennem de seneste seks år har Erhvervshus Nordjylland og erhvervskontorerne i de 11 nordjyske kommuner hjulpet flere end 700 virksomheder med at indfri deres vækstpotentiale. En ny evaluering fra COWI giver nu projektet topkarakterer: Tilsammen forventer de deltagende virksomheder, at programmet vil være med til at løfte deres omsætning med 1,3 milliarder kroner om året og skabe godt 1.600 nye arbejdspladser.

Nordjylland har lige nu landets laveste ledighedsstigning30.9.2020 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

For at afdække, hvor galt det står til i Nordjylland her midt i bølge to af Corona-epidemien, har Erhvervshus Nordjylland set nærmere på de seneste tal for blandt andet ledighedsudviklingen, jobmarkedet og ikke mindst digitaliseringen af erhvervslivets forretningsmodeller som en af metoderne til at ride krisen af. Sidstnævnte har blandt andet ført til lynetableringen af helt nye muligheder, når det gælder det nordjyske erhvervslivs digitalisering.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye