Business Wire

THORNTON-TOMASETTI,-INC.

Del

Thornton Tomasetti åbner kontor i København

Det internationale ingeniørfirma Thornton Tomasetti meddeler, at det har åbnet et kontor i København, Danmark.

Der er multimedier i denne pressemeddelelse. Se hele meddelelsen her: http://www.businesswire.com/news/home/20180228005334/da/

“En voksende række af vellykkede projekter med danske kunder har ført til oprettelsen af vores nye beliggenhed i København, der vil blive drevet gennem vores danske afdeling, Thornton Tomasetti A/S,”udtaler Phill Thompson, direktør og leder for den europæiske region.

Les Postawa, der er direktør og leder for Storbritannien, fungerer som direktør for Thornton Tomasetti A/S.

“Vi har længerevarende forbindelser med internationale og lokale arkitekter i Danmark,”siger Postawa. ”Disse muligheder såvel som uvisheden forbundet med Brexit indikerede, at det var det rette tidspunkt at etablere en fast tilstedeværelse i Den Europæiske Union, og København var et naturligt valg. De herværende arkitekter og udviklere er meget interesserede i at hyre en konsulent såsom Thornton Tomasetti, der har evnen til at skabe kreative og innovative design inden for en lang række materialer - og erfaring hermed.”

Firmaet afholdt en officiel åbning på den britiske ambassade i København, hvor kunder og samarbejdspartnere i fællesskab med den britiske ambassadør og hans personale fejrede firmaets ankomst til Danmark. Da den nye beliggenhed er tæt forbundet med firmaets britiske kontorer, har ambassaden ydet støtte og stået for præsentationer i forbindelse med begivenheden. Der er desuden blevet ydet supplerende bistand af organisationen Copenhagen Capacity, som støtter virksomheder, der etablerer sig i Københavns byområde.

Københavnerkontoret vil i begyndelsen koncentrere sig om at yde tjenester inden for bygnings-  and facadeteknik  med støtte fra firmaets team for bæredygtighed . Lokale kunder vil få adgang til tjenester inden for alle firmaets områder, herunder beskyttelsesdesign , der tilbyder betryggende sikkerheds- og antiterrorløsninger til beskyttelse af bygninger mod trusler.

Firmaet ser endvidere et stærkt potentiale inden for sit område anvendt forskning , der tilbyder avanceret computersimulering og –analyse af ekstreme belastninger på bygninger, og vil fortsætte sit beskyttelsesrelaterede arbejde.

“Vores afdeling for anvendt forskning samarbejder med flere danske forsvarsvirksomheder, og vi har erfaret, at vores tjenester – fra modellering af lufttrykbølger på bygninger til stødtestning af skibsudstyr, der anvender sprængstoffer –har genereret betydelig interesse i den korte tid, vi har været i Danmark,” udtaler Thompson.

Thornton Tomasetti har p.t. adresse i midlertidige lokaler i København. Der søges lige nu efter en permanent adresse og en ledende medarbejder til at stå for forløbet.

Støttemateriale

Thornton Tomasetti
www.ThorntonTomasetti.com

Copenhagen Office

http://www.thorntontomasetti.com/office/copenhagen/

Phill Thompson

http://www.thorntontomasetti.com/people/phillip_thompson/

Les Postawa
http://www.thorntontomasetti.com/people/les_postawa/

Om Thornton Tomasetti

Thornton Tomasetti optimerer design og ydeevne for bygninger, materialer og systemer i forbindelse med projekter af enhver størrelse og kompleksitetsniveau. Som en medarbejderejet organisation af ingeniører, forskere, arkitekter og andre fagfolk, der samarbejder fra mere end 40 kontorer over hele verden, støtter vi kunderne ved at trække på forskellig ekspertise fra vores integrerede områder. Vi forpligter os på at være en bæredygtig og varig organisation og en global bannerfører for innovation i vores branche.

Følg os på
Facebook: https://www.facebook.com/ThorntonTomasetti
Twitter: https://twitter.com/ttinc
YouTube: http://www.youtube.com/user/ThorntonTomasetti
LinkedIn: http://www.linkedin.com/company/22520

Contact:

Great Ink Communications
Eric Gerard / Lindsay Church / Francisco Miranda, 212-741-2977
eric@greatink.com  /  lindsay@greatink.com  /  francisco@greatink.com
eller
Thornton Tomasetti, Inc.
James M. Kent,  917-661-7800
JKent@ThorntonTomasetti.com

Information om Business Wire

Business Wire
Business Wire
101 California Street, 20th Floor
CA 94111 San Francisco

http://businesswire.com