Thomas Warberg klar med nyt onemanshow
29.3.2023 10:00:00 CEST | Grønnegades Kaserne Kulturcenter | Pressemeddelelse

Der er gået over to år siden sidst Thomas Warberg stod på scenen i Ny Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter. Det var med hans seneste onemanshow, der pga. den tumultariske coronasituation nåede at blive udsat hele to gange, inden han endelig kunne stå foran publikum i Næstved. Men hold nu fast, der er sket meget siden!
Pandemien er ovre, Europa er i krig og Thomas har fået konstateret forhøjet kolesteroltal. Ikke alene dét, men han har gudhjælpemig også ufrivillig vandladning, er begyndt at se reality, har været på Noma, fået nyt badeværelse, og så er han begyndt at tænke på, at han måske er halvvejs i livet, og er alting egentlig blevet som det skulle? Hvad er meningen?! Er han den bedste udgave af sig selv?!? Er samfundet?!?! BURDE DET HELE I VIRKELIGHEDEN VÆRE MEGET BEDRE?!?!? ÅH GUD!!
Vent!
Er det måske ikke bedre, at vi bare mødes og får grinet lidt af det hele?
Og nå ja… Så er han vist også blevet far.
’Du har det ikke fra mig’ bliver Warbergs femte onemanshow i rækken, og følger i kølvandet på ’Et storslået menneske’, ’Perfektion, overskud, og andre lorteord’, ’Comedy Tour 16’ og ’Comedy Tour ’14’, der alle høstede 5- og 6-stjernede anmeldelser. Seneste onemanshow udløste også en velfortjent nominering af Thomas Warberg som Årets Komiker til Zulu Comedy Galla 2022.
Billetsalget til showet i Thomas Warbergs show den 24. februar i Næstved er netop startet på www.gkkultur.dk.
Nøgleord
Kontakter
John NørbjergKulturcenterlederGrønnegades Kaserne Kulturcenter
Tlf:5588393941Tlf:2024 5340jonor@naestved.dkChristian EhlersMarkedsføring og webGrønnegades Kaserne Kulturcenter
Tlf:25451029chehl@naestved.dkBilleder
Links
Information om Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved er Sydsjællands største kulturcenter med koncerter, teater, foredrag, stand-up samt andre arrangementer. Kulturcentret er beliggende i de tidligere kasernebygninger, der var kendt som Grønnegades Kaserne og alle de gamle bygninger er i dag blevet indrettet til en række forskellige kulturelle formål.
Følg pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Gadeteaterfestivalen Street Cut strikker sig farverig5.2.2026 11:45:25 CET | Pressemeddelelse
I de kommende måneder får lokale strikke- og hækleglade rig mulighed for at varme op til sommerens internationale gadeteaterfestival i Næstved. Resultatet bliver en festivalplads hvor lokale frivillige kræfter er med til at pynte op med strik i lange baner.
SENIOR STAND-UP MED JAN HERTZ3.2.2026 15:32:45 CET | Pressemeddelelse
Efter 50 år i underholdningsbranchen indtager 76-årige Jan Hertz publikum på en helt ny måde. Den 24. marts optræder den scenevante skuespiller med sin medrivende og sjove Senior Stand-up - specielt designet til det grå guld.
Mærk julestemningen i hjertet af Næstved, når Grønnegades Kaserne forvandler sig til et sandt juleeventyr20.11.2025 12:12:47 CET | Pressemeddelelse
Grønnegades Kaserne Kulturcenter holder igen i år en gratis juleweekend for hele familien. Kom med og oplev et hav af forskellige juleaktiviteter den 6. og 7. december. Fyld maverne med varme julegodter og nyd juletiden med hele familien.
Martin Nørgaard starter turné i byen hvor det hele startede10.11.2025 12:26:23 CET | Pressemeddelelse
Den 3. oktober 2026 har en af Danmarks skarpeste komikere, Martin Nørgaard, premiere for sit nye show i Næstved. Turnéen starter lige der, hvor hele comedy-rejsen begyndte – nemlig i Næstved.
Oplev en magisk aften i Næstved til kulturnatten25.9.2025 14:59:45 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 3. oktober forvandler Næstved sig endnu engang til et levende kulturcentrum, når byen åbner dørene til årets Kulturnat. Allerede fra kl. 16.00 og helt frem til midnat kan både børn, unge og voksne gå på opdagelse i et væld af oplevelser, lige fra musik og kunst til spændende gys, viden og kreative aktiviteter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



