Niras A/S

Thomas Vadum la Cour er ny markedsdirektør for Green Fuels i NIRAS

Del
NIRAS fortsætter sin oprustning inden for den grønne energiomstilling med ansættelsen af Thomas Vadum la Cour som ny markedsdirektør for Green Fuels. Den erfarne kemiingeniør har speciale i Power-to-X og grønne brændstoffer, og han kommer til rådgivervirksomheden fra en ledende stilling i Haldor Topsoe A/S.
Thomas Vadum la Cour er ny markedsdirektør for Green Fuels i NIRAS.
Thomas Vadum la Cour er ny markedsdirektør for Green Fuels i NIRAS.

Med ansættelsen af Thomas Vadum la Cour får NIRAS endnu en stor kapacitet inden for bæredygtig energi i folden. Den 42-årige markedsdirektør kommer fra Haldor Topsoe, hvor han blandt andet har været managing director for Mellemøsten og seneste Product Line Director for Small Scale & Modular Solutions.

”Med ansættelsen af Thomas la Cour har vi fået endnu en stærk kapacitet til NIRAS, som vil kunne yde et vigtigt bidrag til vores arbejde for grøn energiomstilling, GREENsition. Thomas har stor erfaring med at udvikle løsninger inden for Power-to-X og udnytte kuldioxid til grønne kemikalier og rene brændstoffer,” udtaler Senior Vice President i NIRAS Thomas B. Olsen.

Thomas Vadum la Cour skal i NIRAS, som en del af NIRAS’ GREENsition strategi stå i spidsen for at opbygge og udvide NIRAS’ aktiviteter inden for rådgivning om planlægning og design af produktionsanlæg til Green Fuels, PtX, brint, etc. i Danmark og internationalt. Der er store potentialer i denne voksende industri, som følge af den forventede eksplosive vækst inden for efterspørgslen af mere bæredygtige brændstoffer og anden substituering af fossile råvarer.

Ser stort potentiale i NIRAS inden for grøn energiomstilling

Selv ser Thomas Vadum la Cour et stort potentiale i NIRAS, når det gælder løsninger inden for GREENsition.

”Vi er midt i en superspændende og historisk tid for energisektoren, hvor hele det globale energisystem står foran en kolossal omlægning fra fossile brændstoffer til mere bæredygtige energikilder. Industrien for bæredygtig energi og grønne brændstoffer vokser med stor fart, og derfor er der et øget behov for optimeret end-to-end planlægning og projekteksekvering, så man kan udnytte det fulde potentiale af disse nye teknologier på tværs af samfundet. Med sin tilbundsgående ekspertise på tværs af værdikæden inden for energi og industri, har NIRAS potentialet til at spille en nøglerolle inden for energiomstillingen ved at levere innovative, robuste og velintegrerede løsninger, der både er teknologisk og økonomisk optimerede,” siger Thomas Vadum la Cour.

Desuden har han også været tiltrukket af dynamikken, engagementet og virksomhedskulturen i NIRAS:

”En af de ting, som jeg finder tiltrækkende ved NIRAS, er den flade struktur og samarbejdet på tværs af sektorer og forretningsenheder, hvilket skaber en meget dynamisk arbejdsform. Jeg fornemmer helt klart, at der er et højt engagement blandt medarbejderne og et stort ønske om at gøre en forskel med hensyn til grøn energiomstilling og bæredygtighed generelt. Jeg ser NIRAS som en virksomhed, der både har vilje og drive til at gøre en forskel, og jeg glæder mig til at blive en del af den kultur.”

Kontakter

Billeder

Thomas Vadum la Cour er ny markedsdirektør for Green Fuels i NIRAS.
Thomas Vadum la Cour er ny markedsdirektør for Green Fuels i NIRAS.
Download

Information om Niras A/S

Niras A/S
Niras A/S
Sortemosevej 19
3450 Allerød

+45 4810 4200https://www.niras.dk

NIRAS er blandt Skandinaviens førende, rådgivende ingeniørvirksomheder.

Med et bredt felt af ekspertiser inden for procesanlæg, industri og byggeri over energi, miljø, vand & forsyning til infrastruktur, udviklingsbistand og byplanlægning bidrager NIRAS til løsninger på en lang række af de største samfundsudfordringer.

Læs mere om NIRAS her.

Følg pressemeddelelser fra Niras A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Niras A/S

NIRAS byder velkommen til Lorien Engineering Solutions som en del af deres voksende ingeniørrådgivningsforretning3.1.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Ingeniørrådgivningsvirksomheden NIRAS har d. 2. januar afsluttet opkøbet af Lorien Engineering Solutions fra GP Strategies Corporation. Med overgangen til NIRAS Gruppen bliver Lorien Engineering Solutions og dens medarbejdere del af en global virksomhed i vækst, som rådgiver de globale fødevare-, life science og advanced manufacturing-industrier.

NIRAS overtager Lorien Engineering Solutions og styrker sin procesindustriforretning4.12.2023 06:30:00 CET | Pressemeddelelse

NIRAS overtager Lorien Engineering Solutions, og sætter ekstra fart på vækstambitionerne inden for deres globale fødevare- og life science-forretning. Opkøbet styrker NIRAS’ markedsposition på det engelske marked med en bredere portefølje af ydelser til procesindustrien. Etableringen på det polske marked vil skabe et vækstcenter for kompetencer og ydelser til NIRAS’ europæiske procesindustrikunder.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye