Ekstra Bladet

Thomas Stokholm ny kreativ direktør på Ekstra Bladet

Del

Ekstra Bladet Story Studio

 

Efter knap 4 år som leder af TV på Ekstra Bladet er videoproduktion nu så fast en integreret del af den daglige nyhedsproduktion på de enkelte redaktioner, at Thomas Stokholm har løst den opgave, der blev stillet ham i 2013. Strategien er fuldført, og der er ikke længere brug for en decideret TV-nyhedsafdeling.

-          Vi har hele tiden arbejdet ud fra målet om, at Ekstra Bladet er TV, og TV er Ekstra Bladet. Alle redaktioner kan nu selv levere videonyheder og gå på i vores livestudie. Derfor besluttede vi allerede før sommerferien at nedlægge TV som en selvstændig afdeling, og nu er tiden derfor kommet til at sende Stokholm videre til nye opgaver, siger chefredaktør Poul Madsen.        

Fra 1. januar 2017 skal Thomas Stokholm stå i spidsen for Ekstra Bladet Story Studio, en ny kreativ enhed på Ekstra Bladet, som blandt andet skal udvikle, sælge og producere Native, AFP og større TV produktioner, både til Ekstra Bladet og til eksterne kunder.

-          Jeg er meget glad for, at vi nu skal i gang med at udvikle Story Studio, som skal være med til at skabe nye gode fortællinger og skabe nye indtægter til Ekstra Bladet, siger Thomas Stokholm

Story Studio bliver en enhed på 8-10 mennesker og kommer til at ligge under Ekstra Bladet Salg. Story Studio har i første omgang udset sig tre områder, hvor der skal udvikles og produceres endnu flere historier.

-          Native Advertising, Sponsorerede Artikler

-          Advertised Funded Progams, AFP, sponsoreret TV

-          Produktioner til danske TV-stationer

-          Der skal gode historiefortællere og sælgere til for at få fat i dette nye og hastigt voksende marked. Vi har som få begge dele, så derfor skal Ekstra Bladet være en del af den udvikling, siger Thomas Stokholm.

For yderligere oplysninger:

Poul Madsen  23301313

Thomas Stokholm, 2067 0022

Information om Ekstra Bladet

Ekstra Bladet
Ekstra Bladet
Rådhuspladsen
1017 København K

+45 33 11 13 13http://ekstrabladet.dk

Følg pressemeddelelser fra Ekstra Bladet

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Ekstra Bladet

Ekstra Bladets bladdirektør, Jan Damgaard stopper for at gå på pension23.5.2017 14:10pressemeddelelse

Ekstra Bladets bladdirektør gennem de seneste 18 år, Jan Damgaard, har besluttet sig for at stoppe og gå på pension.  Og med Jan Damgaards sædvanlige rettidige omhu meldes beslutningen ud allerede nu, så der bliver god tid til at finde hans afløser: ”Det er lang tid siden, jeg aftalte med Poul Madsen, at jeg gerne ville stoppe, når jeg bliver 65, hvilket sker i foråret 2018. Ekstra Bladet har dermed god tid til at finde min afløser”, siger Jan Damgaard. Jan Damgaard kom til Ekstra Bladet i februar 1980 som ung mediekonsulent. Talentet var uomtvisteligt, og allerede i 1985 blev han annoncedirektør, inden han i 1998 satte sig i stolen som Ekstra Bladets øverste kommercielle chef. ”Det har aldrig været kedeligt at være på Ekstra Bladet. Det er en helt unik arbejdsplads med helt unikke medarbejdere. På Ekstra Bladet er der rummelighed, mangfoldighed, og respekt for hinandens arbejde på tværs af redaktionen og de kommercielle afdelinger”, siger Jan Damgaard. Da Jan Damgaard startede på E

Ekstra Bladet tager næste skridt fremad i digitalt tv6.7.2016 10:23pressemeddelelse

For at styrke Ekstra Bladets digitale førerposition yderligere lægges nyheds- og tv-redaktionerne nu sammen, samtidig med at den hastigt voksende eksterne TV-produktion udskilles i en selvstændig enhed. Det er endnu et skridt fremad i Ekstra Bladets digitale strategi. Formålet er dels at styrke det eksterne TV-fokus og samtidig samle kræfterne i én stærk nyhedsmuskel på ekstrabladet.dk.: Vi er nu kommet forbi babystadiet på web-TV og er klar til at tage næste skridt, som betyder, at vore journalister på ekstrabladet.dk bruger lige nøjagtig dét virkemiddel - tekst, billeder eller TV - som giver brugerne den bedste oplevelse, siger chefredaktør Poul Madsen. Det bliver Ekstra Bladets digitale nyhedschef, Pernille Holbøll, der skal stå i spidsen for den nye, samlede nyhedsredaktion. - Ved at samle ressourcerne forenkler vi kommandovejen, og på denne måde kan vi blive endnu skarpere på at fokusere på de rigtige VOD-formater, SoMe-vinkler og nyhedshistorier uanset platform, siger digital n

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum