Thomas Bendtsen stopper som adm. direktør for Port of Roenne A/S

Port of Roenne A/S skal have ny direktør efter havnens adm. dir. Thomas Bendtsen har valgt at søge nye udfordringer. Thomas Bendtsen forlader efter ti år som øverste chef for havnen en veldrevet og udbygget havn, der har formået at vende Bornholms position i Østersøen til en fordel ved bl.a. at fungere som en central energihavn og den mest attraktive havn for udskibning af vindmøller. Under Thomas Bendtsens ledelse har havnen også formået at styrke sin position krydstogtshavn, så Rønne nu er blevet et af de mest attraktive destinationer i Østersøen.
”Vi har været meget glade for det kæmpe arbejde Thomas har lagt i at udvikle og udvide Rønne Havn, som er et helt andet sted end for ti år siden. Netop den store udbygning har været med sikre Bornholms tilknytning til resten af verden og placeret både Rønne og Bornholm på det nationale- og internationale landkort. Der venter stadigvæk store udfordringer, som vi skal lykkedes med i de kommende år, men vi er sikre på, at en ny direktør vil sikre, at vi kommer godt i mål med de opgaver,” siger Lars Karlsson, bestyrelsesformand for Port of Roenne A/S.
Bestyrelsen for Port of Roenne A/S har været orienteret om Thomas Bendtsens ønske om fratrædelse gennem længere tid, og skiftet har derfor været tilrettelagt længe. Der er lavet en aftale om, at Thomas Bendtsen fortsætter som direktør indtil en ny direktør er på plads senest den 1. juni 2022.
”Det har været et stort privilegium gennem 10 år at stå i spidsen for en yderst kompetent og omstillingsparat organisation, men jeg føler nu tiden er kommet til at søge nye udfordringer. Jeg vil gerne sige tak til bestyrelse, chefgruppe og medarbejdere for et formidabelt samarbejde gennem de mange år. Vi har virkelig skabt resultater - ikke kun for havnen i Rønne, men for hele det bornholmske samfund. Jeg er sikker på, at organisationen er parat til at gribe de muligheder der fremover viser sig i kølvandet på den grønne omstilling, og jeg ønsker havnen alt det bedst fremover,” siger Thomas Bendtsen.
Arbejdet med at rekruttere en ny direktør er igangsat og det er forventningen, at en ny kan tiltræde senest den 1. juni.
Kontakter
Kontakt: Kommunikationschef, Jesper Jürgensen, 3065 2950, jj@portofroenne.com
Billeder
Information om Port of Roenne A/S
Port of Roenne A/S er Bornholms erhvervshavn med færgeruter til Sverige, Danmark og Tyskland. I 2020-21 blev installationen af Kriegers Flak, Danmarks største havmøllepark, udført ud af havnen i Rønne. I 2022 vil det tyske projekt Arcadis Ost bruge havnefaciliteterne. Forventningerne er også, at Rønne Havn kommer til at spille en afgørende rolle i realiseringen af den kommende energiø på Bornholm, der forbinder Danmark, Polen, Tyskland og Sverige med strøm. Havnen i Rønne er også en af de mest attraktive krydstogtshavne i Østersøen med 70 planlagte anløb i 2022.
Følg pressemeddelelser fra Port of Roenne A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Port of Roenne A/S
Rønne Havn A/S præsenterer stærkt årsresultat og baner vejen for fremtidig vækst24.4.2025 15:01:27 CEST | Pressemeddelelse
Rønne Havn A/S befæster i 2024 sin rolle som Bornholms primære erhvervs- og forsyningshavn med rekordomsætning og markante fremskridt i den grønne omstilling.
Rønne Havn inviterer til Åben Havn den 26. april14.3.2025 11:31:25 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 26. april inviterer Rønne Havn alle interesserede borgere til Åben Havn ved Sdr. Bådehavn og Honnørkajen.
Det er sikkert at anløbe og besejle Rønne Havn – nu og i fremtiden19.1.2025 09:39:20 CET | Pressemeddelelse
Mediet Bornholm.nu bringer en artikel under overskriften ”Kaptajner bekymret over sikkerheden i Rønne Havn”. I artiklen påstår Molslinjen, at det er utrygt at anløbe Rønne Havn, at der mangler afmærkninger ved indsejlingen samt at der er utilstrækkelig belysning af dele af havneområdet. Rønne Havn er af den opfattelse, at det er ganske uberettigede anklager som rederiet fremsætter. Rønne Havn tager stærkt afstand fra de fremsatte synspunkter, og er af den opfattelse, at havnen både nu og i fremtiden er sikker at anløbe og besejle.
Lars Nordahl indtræder i bestyrelsen for Danske Havne17.1.2025 08:47:01 CET | Pressemeddelelse
Danske Havne styrker sin bestyrelse med Lars Nordahl, CEO for Rønne Havn A/S, som nyt medlem.
Rønne Havn modtager ESG Transparency Award for sit arbejde med bæredygtighed12.12.2024 09:43:11 CET | Pressemeddelelse
Rønne Havn har modtaget prisen ESG Transparency Award, som uddeles af EUPD Research – en organisation, der arbejder med analyser, optimering og anerkendelse af bæredygtighedsinitiativer på tværs af brancher.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum