DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd

Thisted Kommune vinder 2. pladsen som Årets Ungdomskommune 2022

Del
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd kårer Thisted Kommune til at være landets næstbedste kommune at være ung i. Det er særligt kommunalvalgsindsatsen ”Unge i BoXen”, der har sikret Thisted Kommune den gode placering.

Thisted Kommune har landet en sikker 2. plads i kampen om at blive Årets Ungdomskommune 2022. Det er DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd, der står bag prisen, som hvert år uddeles til den kommune, der gør noget helt særligt for det gode ungdomsliv i kommunerne.

Thisted Kommune vinder 2. pladsen, fordi de har kørt en målrettet kommunalvalgsindsats kendt som ”Unge i BoXen”. Her har man haft fokus på at møde unge førstegangsvælgere i øjenhøjde, ligesom man inddrager de mange inputs, man har fået gennem indsatsen, i en ungehandleplan.

Derudover har dommerpanelet været imponerede over kommunens mod og vilje på at give unge gode og frie rammer til at lave selvstyrende initiativer som eksempelvis Demokratour, der involvere unge i politiske debatter og fungerer som et ungt, oplysende fællesskab.

Flere kommuner skal tænke ungeinddragelse
Christine Ravn Lund, forkvinde for DUF og en del af årets dommerpanel, udtaler:

”Thisted Kommune udmærkede sig ved at have en gennemført kommunalvalgskampagne, hvor unge var i fokus, og hvor man mødte unge, hvor de var. Vi ved, at det første valgkryds kan være afgørende for, at man også får sat det næste kryds. Derfor er den indsats med til at øge unges valgdeltagelse”.

Christine Ravn Lund håber også, at flere kommuner får et ungefokus og ser muligheden i at inddrage unges inputs og betragtninger i kommunens beslutningsprocesser.

”Vi har generelt set nogle rigtig stærke indstillinger til Årets Ungdomskommune 2022. Det er fedt at se, at flere og flere kommuner tager ungeinddragelsen alvorligt, og ikke kun lytter på de inputs, som unge kommer med, men også handler på dem. Målet er, at endnu flere kommuner fremover skal have fokus på reel ungeinddragelse”.

Om prisen
Prisen ”Årets Ungdomskommune” blev stiftet i 2006 af DUF og uddeles i dag som en anerkendelse af de kommuner, der går forrest for at sikre gode vilkår for unge. I bedømmelsen bliver der særligt lagt vægt på, hvordan kommunen forbedrer unges deltagelse, udfoldelsesmuligheder og levevilkår - gerne ved at skabe gode rammer for frivilligt arbejde med børn og unge.

Årets dommerpanel består af:
Christine Ravn Lund, forkvinde for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd
Hans Stavnsager (S), borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, sidste års vinderkommune
Maria Bruselius-Jensen, lektor ved Center for Ungdomsforskning
Mille Borgen Mikkelsen, formand for Danske Skoleelever

 
 
 
 

Nøgleord

Kontakter

Birgitte L. SøePolitisk konsulent for interessevaretagelse og presse

Tlf:60201418bs@duf.dk

DUFs pressetelefon

Henvendelser pr. SMS læses ikke. Send en mail til presse@duf.dk

Tlf:22109005presse@duf.dk

Billeder

Links

Information om DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd

DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Scherfigsvej 5
2100 København Ø

+45 3929 8888https://duf.dk/

DUF er en paraplyorganisation for ca. 80 demokratiske, samfundsengagerende og landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer. Spejdere, rollespillere, studenterorganisationer, kirkelige foreninger, miljøorganisationer og de politiske ungdomsorganisationer er blandt medlemmerne. 

 
 
 
 

Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye