Thise investerer millioner i grøn energi
Med opførslen af et nyt solcelleanlæg bringer det store, helt igennem økologiske andelsmejeri nu også de grønne visioner i spil i energiforbruget. Med investeringen i solceller vil Thise Mejeri både spare millioner på strøm og skåne kloden for mange ton CO2e.
En halv million kroner sparet på elregningen, og reduceret CO2e udledning svarende til 1,1 millioner kørte kilometer i en almindelig familiebil - hvert eneste år. Sådan lyder et par af de opsigtsvækkende besparelser i Thises nye solcelleprojekt, der skal bygges på taget af mejeriets bygninger ved Skive.
Anlægget til seks mio. kr. skal dække 8% af Thises strømforbrug og bliver fuldstændigt omkostningsneutralt for mejeriet, for samtlige udgifter til opførslen af solcellerne er betalt af besparelserne. Det er da også en meget tilfreds administrerende direktør for Thise Mejeri, Poul J. Pedersen, der netop har underskrevet aftalen om opførslen af den grønne strømkilde:
- Det er fortsat vores drivkraft at være frontløbere i udviklingen af økologiske mejerivarer, ligesom det altid har været. Men vi vil naturligvis også gerne være med i førerfeltet af virksomheder, der arbejder med den grønne omstilling i et bredere perspektiv. Og her passer et aktivt tilvalg af grøn energi helt selvfølgeligt og naturligt ind i hele bæredygtighedsdagsordenen, siger Poul J. Pedersen.
Grønt samarbejde har sikret hele projektet
Solcelleanlægget bliver til i et samarbejde med den grønne entreprenørvirksomhed NRGreen, der bygger anlægget, og Merkur Andelskasse, som har stået for finansieringen af projektet.
Den bæredygtige andelskasse er udbyder af særlige klimalån med lav rente til virksomheder, der har brug for finansiering af store, grønne projekter, og det er netop et sådant klimalån, der fuldfinansierer Thises solcelleprojekt.
Merkur oplever generelt, at interessen blandt virksomheder for at blive mere bæredygtige er stigende, men når Thise som en af Danmarks førende indenfor bæredygtig produktion går foran, kan det være med til at inspirere endnu flere til at investere i den nødvendige grønne omstilling, fortæller administrerende direktør i Merkur Charlotte Skovgaard:
- Som bæredygtigt pengeinstitut er vi glade for, at vi i samarbejde med Thise og NRGreen kan være med til at støtte op om den grønne udvikling. Skal vi nå Parisaftalens mål, bliver vi nemlig alle nødt til at bidrage. Thise gør i forvejen rigtigt meget ift. klimadagsordenen på mejeriområdet, men det her solcelleanlæg og de både klimamæssige og økonomiske fordele det giver, det kan alle – både virksomheder og private – jo blive inspireret af og handle på, siger Charlotte Skovgaard, der derfor håber, at flere både store og mindre virksomheder vil følge Thises eksempel.
Simon Borbiconi, partner i NRGreen, er i hvert fald klar til at gribe bolden:
- Det er ren win-win for virksomheder når den grønne omstilling kan finansieres bæredygtigt af vores samarbejdspartner Merkur. Det vil medvirke til at flere virksomheder kan igangsætte flere grønne projekter, uden af binde deres likviditet i grønne investeringer, men i stedet bruge deres energibesparelser til at betale for investeringen.
Store besparelser for økonomi og klima
Solcelleanlægget på 800 kWp.kommer til at fylde 4000 m2 på mejeriets tag, og vil stå klar i slutningen af i år. Når Thise tænder for kontakten til anlægget, vil det betyde en besparelse på 666.000 KWh om året, svarende til 40.500 kr. om måneden i udgifter til strøm. Samtidig med de økonomiske besparelser er anlægget også med til at skåne klimaet for hele 121 ton CO2e om året. Det er omregnet det samme som 1,1 mio. km. i bil eller 245 familiers årlige elforbrug.
Pressekontakt til Thise, NRGreen og Merkur via:
Mette Offenberg
Kommunikations- og pressechef
Merkur Andelskasse
Tlf: 28601706
meo@merkur.dk
Nøgleord
Billeder
Information om Merkur Andelskasse
Merkur Andelskasse er det eneste større pengeinstitut herhjemme, hvor forretningsmodellen er helt og holdent bygget op omkring bæredygtighed og social ansvarlighed.
Merkur er medstifter af Global Alliance for Banking on Values (GABV), som består af mere end 60 værdibaserede banker på alle kontinenter.
Følg pressemeddelelser fra Merkur Andelskasse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Merkur Andelskasse
50 år 22. marts: Alex Andersen, Kredit- og økonomidirektør i Merkur Andelskasse15.3.2022 15:48:08 CET | Pressemeddelelse
Aalborg: CFO i Merkur Andelskasse Alex Andersen runder 50 år tirsdag d. 22. marts. Han har siden 2018 været en del af direktionen i det bæredygtige pengeinstitut, hvor han med fast arbejdssted i Aalborg har haft ansvaret for kredit, økonomi, compliance og hvidvask . Alex Andersen kom til Merkur fra stillinger som bl.a. kreditchef i hhv. Jutlander Bank og Sparekassen Himmerland. Han fratræder efter eget ønske Merkur ved udgangen af maj 2022.
Merkur leverer bedste resultat i fem år og styrker samtidig den bæredygtige bundlinje8.3.2022 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
En markant bedre kerneforretning, overskud, samt initiativer og dokumenterede resultater indenfor klima- og bæredygtighed som er helt unikke for finanssektoren, giver positive resultater på både bundlinje og bæredygtighedsregnskabet i Danmarks største bæredygtige og socialt ansvarlige pengeinstitut.
50 år d. 14. februar: Finanssektorens kvindelige kraftværk fylder rundt6.2.2022 17:15:42 CET | Pressemeddelelse
Charlotte Skovgaard har på ingen måde fået finans ind med modermælken, alligevel har hun siden barnsben drømt om at arbejde i en bank. Nu runder hun et skarpt hjørne og kan sætte flueben ved både barnedrømmen og ved som særdeles aktiv topchef at have sat tydelige aftryk i den sektor hun har arbejdet i fra hun var 19 år gammel. For intet keder hende mere end at stå stille.
Ny direktør i Merkur Andelskasse27.1.2022 12:30:49 CET | Pressemeddelelse
Merkur Andelskasse står foran en udskiftning på direktør-niveau, efter kredit- og økonomidirektøren forlader den kundeejede bank
Ny direktør i Merkur: Børnene har åbnet mine øjne for bæredygtighed27.1.2022 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det bliver med lige dele ’business-as-usual’ og helt nye udfordringer, at Morten Berg om en måned træder ind ad døren som ny kreditdirektør i den kundeejede Merkur Andelskasse. For han kender bankmiljøet ud og ind - men bæredygtigheden bliver en ny og velkommen udfordring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum