TheSaladbar: En lille revolution i køleskabet
17.6.2021 09:00:00 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse

Idéen til TheSaladbar opstod en aften for 10 år siden på en restaurant med en velbesøgt salatbar. I Viborg så opfinderen af TheSaladbar, Bjarne Gedsted Hansen, for sig, hvordan en salatbar - fyldt med altid frisk, skåret frugt og grønt hjemme i køleskabet - ville gøre det nemmere for flere at spise sundere. Samme aften satte han sig til tegnebrættet. Og i dag, ti år og opmåling af ca. 140 køleskabsmodeller senere, er TheSaladbar på vej ud i Coops butikker landet over.
I Coop så man potentialet med det samme. Jørn Willemann, Category Group Manager, forklarer:
”Vi ved, at mange ønsker at spise mere frugt og grønt, og at salget generelt stiger. Men vi ved også, at der sker et stort spild hjemme i køkkenerne, fordi frugt og grønt ikke opbevares korrekt, gemmer sig bagerst i køleskabet osv. De udfordringer kan TheSaladbar være med til at løse,” siger han.
TheSaladbar indeholder otte separate rum, som alle har dræn, der leder kondensen væk, samt individuel iltjustering, så de enkelte typer frugt og grønt kan få præcis den mængde ilt, de har brug for. Når det bliver spisetid, ulvetime, hyggetid eller picnic, knappes låget af salatbaren og den er klar til brug både i dagligdagen og til fest.
Grøntsager og salat er nogle af de fødevarer, som danskerne oplever, at de indimellem eller ofte må smide ud, fordi de når at blive dårlige. Det viser tal fra Coop Analyse. Andre undersøgelser har tidligere peget på, at særligt børn foretrækker, at fødevarer serveres adskilt i stedet for blandet i f.eks. en salat.
TheSaladbar kan købes fra uge 24 i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Irma og på Coop.dk Shopping. Vejl. udsalgspris er kr. 199,95.
Om TheSaladbar
- Inddelt i otte separate rum, som hver rummer ca. 1 liter
- Hvert rum har kondensdræn og egen iltjustering, så frugt og grønt holder længere
- Boksen passer ind i næsten alle køleskabe. Ca. 140 køleskabsmodeller er testet på tværs af brands
- En ny type pakning sikrer, at der ikke samler sig bakterier som i traditionelle gummipakninger
- Kan vaskes i opvaskemaskine
- Mål i mm: Længde: 384, Bredde 284, Højde 110
Om grønt og madspild
- 56% af danskerne ønsker at spise flere grøntsager, end de gør i dag (Coop analyse 2021)
- Grøntsager er sammen med brød den madvare, som flest oplever at måtte smide ud derhjemme, fordi de når at blive dårlige inden brug (Coop Analyse 2021).
- Mindre madspild er ud af ti områder det, som flest danskere ønsker, at supermarkederne gør en øget indsats for fremover (Coop Analyse 2021)
Kontakter
Jørn Willemann, Category Group Manager i Coop: 5159 2978 eller Joern.Willemann@coop.dk
Billeder
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Nul moms på frugt og grønt i 365discount de næste 10 søndage24.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør det igen: Om lidt begynder endnu en momskampagne fra 365discount. Fra på søndag og hver søndag resten af efteråret bliver prisen på frisk frugt og grønt sat ned med 20 procent, svarende til momsen, i 365discounts butikker landet over.
365discount Kalundborg får ny adresse i moderne rammer23.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
365discount flytter fra Elmegade 20 og ind i Aldis tidligere lokaler på Sct. Jørgensbjerg 43. Den nye butik åbner inden for fire måneder og bliver væsentligt forbedret i forhold til den tidligere placering med større salgsareal og moderne rammer.
Børnetøj med datomærkning er landet i butikkerne16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye efterårskollektion fra Coops børnetøjsmærke Friends er nu ude i alle Kvickly og udvalgte SuperBrugsen. En del af kollektionen har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det gør Coop for at inspirere kunderne til at bruge tøjet længere.
Coop styrker sin PA-indsats med nyoprettet stilling og ændrer i ledelsen af ESG-afdelingen14.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Roland bliver ny ansvarlig for Public Affairs Trine Rubæk Olsen stopper i Coop d.d.
Sol over Gudhjem 2026: Her er årets vindere af Produktprisen og Irma-prisen10.9.2026 09:47:41 CEST | Pressemeddelelse
Fire danske fødevareproducenter løb med årets Produktpris i hver sin kategori, mens Nordic Bio Food, der har udviklet en uhørt god plantebaseret pølse, vandt Irma-prisen. Coop og Nordic Bio Food vil nu samarbejde om at få pølsen på hylderne i Kvickly og SuperBrugsen som en del af det ikoniske Irma-brand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


