THE LEGO® MOVIE™ World åbner i LEGOLAND den 21. maj med Skandinaviens første ’Flying Theater’ forlystelse
Fredag den 21. maj. kl. 11.00 åbner LEGOLAND portene til et helt nyt land. THE LEGO® MOVIE™ World, som oprindeligt skulle se dagens lys til sæsonstart i 2020, åbner officielt i i forbindelse med at alle de indendørs forlystelser må få besøg af gæsterne igen.
- Vi tæller i den grad ned til den 21. maj, hvor vi endelig kan åbne THE LEGO® MOVIE™ World, som vi har ventet meget, meget længe på. Det er en gennemtematiseret oplevelse, hvor vores gæster vil føle, at de træder helt ind i det kendte univers fra LEGO filmene, og midt i det hele åbner vi en unik forlystelse, man ikke kan prøve andre steder i Skandinavien, siger Christian Woller, direktør i LEGOLAND.
Det første flying theater i Skandinavien
Man kommer ikke til at sidde stille foran den gigantiske skærm, når LEGOLAND bliver den første forlystelsespark i Skandinavien, som får en flying theater forlystelse. I ’Emmet’s Flying Adventure - Masters of Flight’ svæver gæsterne rundt i Emmets sofa, mens de oplever en medrivende film på en kæmpestor 180 grader kuppelskærm, der matcher sofaens bevægelser. Man vil også mærke vind i håret, se tåge omkring en og blive udsat for forskellige dufte i luften udervejs.
- Den store skærm og bevægelserne gør, at man oplever det som at flyve inde i filmen, og blive draget ind i LEGO Movie universet, siger Christian Woller.
På flyveturen kan gæsterne blandt andet se frem til at komme en tur op i rummet, flyve forbi pirater og opleve nogle af de kendte områder fra LEGO filmene.
Flyv rundt i 14 meters højde
THE LEGO® MOVIE™ World kommer også til at byde på en anden højtflyvende nyhed, som henvender sig til de lidt større børn og de voksne legebørn. I ’Apocalypseburg Sky Battle’ skal de styre deres eget fly og selv bestemme, hvor meget flyet skal rotere.
- Det er en rigtig sjov forlystelse, hvor der kommer fart på, og hvor man godt kan nå at blive lidt rundtosset, inden man lander med flyet igen. Så man skal helst ikke være alt for bange for at få hovedet nedad, siger Christian Woller.
Sjov for hele familien
Der bliver også mulighed for at nyde udsigten fra et droptårn, der bygger på Unikitty karakteren. Her venter et 12 meter højt tårn, hvor det går op og ned med masser af sus i maven undervejs.
En anden central del af området bliver et 10 meter højt legetårn udformet som LEGO film karakteren Bennys rumskib med mulighed for masser af fysisk leg.
- THE LEGO® MOVIE™ World får en rigtig god sammensætning af forlystelser og aktiviteter for hele familien, så der er ingen tvivl om, at vi glæder os rigtig meget til at kunne tilføje endnu et fantastisk land til LEGOLAND oplevelsen, siger Christian Woller.
THE LEGO® MOVIE™ World er lavet i samarbejde med 'Warner Bros. Consumer Products', og er inspireret af karaktererne og temaerne fra de globale hitfilm LEGO Filmen – Et klodset eventyr og LEGO Filmen 2.
Praktisk info for pressen:
Tilmelding for pressen til åbningen den 21. maj kl. 11.00 skal ske på email eller telefon til pressechef Kasper Tangsig på Kasper.Tangsig@LEGOLAND.dk eller tlf. 2030 8184 senest den 20. maj kl. 14.00.
FAKTA – THE LEGO® MOVIE™ World
- Åbner: 21. maj 2021
- Areal: 5.000 m2
- Forlystelser:
Emmet’s Flying Adventure - Masters of Flight, Flying Theater, – en 180 graders svævende eventyrsoplevelse
Apocalypseburg Sky Battle – 14 meter høj aerobat forlystelse med 360 graders rotation
Unikitty’s Disco Drop – droptårn med udsigt til kildeture og diskostemning
- Legeplads: Legepladsen er et 10 meter højt legetårn målrettet de mindre børn med to rutsjebaner og sjove legeaktiviteter
- Fotomuligheder: Der er mange seje fotomuligheder – herunder Emmets dobbeltdækkersofa.
- Tematisering: THE LEGO® MOVIE™ World bliver et gennemtematiseret område, hvor man træder helt ind i filmenes univers og kommer på besøg i de kendte områder fra filmene.
- Investering: Største investering i LEGOLAND parken til dato.
- Placering: Det nye område ligger efter Knights’ Kingdom med indgang fra Adventure Land og Polar Land.
###
About Warner Bros. Consumer Products
Warner Bros. Consumer Products, a WarnerMedia Company, extends the Studio’s powerful portfolio of entertainment brands and franchises into the lives of fans around the world. WBCP partners with best-in-class licensees globally on an award-winning range of toys, fashion, home décor, and publishing inspired by franchises and properties such as DC, Wizarding World, Looney Tunes, Hanna-Barbera, HBO, Cartoon Network and Adult Swim. The division’s successful global themed entertainment business includes groundbreaking experiences such as The Wizarding World of Harry Potter and Warner Bros. World Abu Dhabi. With innovative global licensing and merchandising programs, retail initiatives, promotional partnerships and themed experiences, WBCP is one of the leading licensing and retail merchandising organizations in the world.
THE LEGO® MOVIE 2 © & ™ DC Comics, Warner Bros. Entertainment Inc., & The LEGO Group. LEGO, the LEGO logo, the Minifigure and the Brick and Knob configurations are trademarks and/or copyrights of the LEGO Group. © 2019 The LEGO Group. BATMAN and all related characters and elements © & ™ DC Comics. All Rights Reserved. (s19).
Kontakter
Kasper TangsigPressechef
Tlf:+45 7950 1609Tlf:+45 2030 8184Kasper.Tangsig@LEGOLAND.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om LEGOLAND Billund
Følg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Ny piratlegeplads med plads til alle kommer til LEGOLAND® i 202530.1.2025 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny inkluderende piratlegeplads sætter sejl i LEGOLAND®, når parken åbner til april.
Europas største LEGO® butik åbner i LEGOLAND® Billund30.1.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når LEGOLAND® i Billund slår dørene op til sæson 2025, bliver det med en helt ny LEGO® butik, hvor gæsterne kan bygge sig selv som LEGO minifigurer i Minifigure Factory.
Årets nyhed i LEGOLAND®: Aarhus kommer til Miniland30.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag kan LEGOLAND® endelig løfte sløret for årets helt store nyhed, som byder på et imponerende Aarhus-område i Miniland. Et område med hele syv velkendte bygninger fra Aarhus, stor detaljegrad og mere end 2,5 millioner LEGO® klodser.
Medarbejdere i LEGOLAND® donerer 75.000 kr. til Julemærkehjemmene20.1.2025 11:19:57 CET | Pressemeddelelse
Hen over vinteren har medarbejderne i LEGOLAND® sammen samlet 75.000 kroner ind til fordel for Julemærkehjemmene. Indsamlingen markerer også et fortsat vellykket samarbejde mellem LEGOLAND Billund og Julemærkefonden.
Mere end 900 ledige stillinger på højkant – Danmarks største jobmesse for sæson- og fritidsjob indtager Billund Idrætscenter15.1.2025 10:52:54 CET | Pressemeddelelse
Lørdag d. 25. januar fra kl. 09.30 – 14.30 er mere end 900 ledige stillinger på højkant, når LEGOLAND®, Lalandia, LEGO® House, WOW PARK og Airport Hotel, Billund inviterer til Danmarks største jobmesse for sæson- og fritidsjob i Billund Idrætscenter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum