Styrelsen for Forsyningssikkerhed

Testkapaciteten tilpasses

Del
Kapaciteten for PCR-test i samfundssporet nedskaleres til 10.000 daglige test.

På baggrund af den lave testaktivitet nedjusterer myndighederne kapaciteten for PCR-test til 10.000 daglige test. Ændringen træder i kraft mandag den 15. august.

Nedjusteringen sker inden for rammerne af regeringens covid-19 teststrategi for 2022 og 1. kvartal 2023. I tilfælde af at testaktiviteten stiger, kan myndighederne med kort varsel opskalere PCR-testkapaciteten.

Fra mandag den 15. august 2022 overtager Sundhedsministeriet ansvaret for alle opgaver i relation til covid-19-testindsatsen.

Direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed, Lisbet Zilmer-Johns, siger:

”I forlængelse af regeringens teststrategi nedjusterer vi kapaciteten. Hvis det bliver nødvendigt, kan der hurtigt skrues op igen. Vi vil samtidigt bruge lejligheden til at takke regionerne og andre involverede i testindsatsen for det rigtigt gode samarbejde.”

På Justitsministeriets hjemmeside kan man læse mere om overdragelsen af ansvaret for hele testindsatsen til Sundhedsministeriet.

Den seneste uge er der i gennemsnit foretaget ca. 4.900 PCR-test om dagen i samfundssporet.

Læs regeringens Covid-19 teststrategi for 2022 og 1. kvartal 2023

Læs Strategi for håndtering af Covid-19 frem til foråret 2023

Fakta

  • Den daglige testkapacitet nedjusteres fra 20.000 til 10.000 daglige PCR-test i forlængelse af regeringens covid-19 teststrategi.
  • Sundhedsministeriet overtager ansvaret for hele covid-19-testindsatsen fra mandag den 15. august 2022.
  • Det vil fortsat være muligt at få en PCR-test på et af landets testcentre. Derudover findes også private testtilbud, og selvtest kan købes i detailhandlen.
  • Adresser og åbningstider for testcentrene opdateres løbende på coronasmitte.dk.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Download
Styrelsen for Forsyningssikkerhed - Direktør Lisbet Zilmer-Johns
Styrelsen for Forsyningssikkerhed - Direktør Lisbet Zilmer-Johns
Download

Information om Styrelsen for Forsyningssikkerhed

Styrelsen for Forsyningssikkerhed
Styrelsen for Forsyningssikkerhed
Datavej 20
3460 Birkerød

+45 4516 1666https://sfos.dk/

Styrelsen for Forsyningssikkerhed er en dansk styrelse under Justitsministeriet. Styrelsens opgave er at understøtte det danske samfunds beredskab i forhold til nuværende og fremtidige kriser, hvor der kan forudses knaphed på særlige kritiske ressourcer.

Følg pressemeddelelser fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed

Regeringen lancerer ny strategi for forsyningssikkerhed11.9.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Store globale kriser som covid-19 og krigen i Ukraine har vist, at varer og ressourcer kan være svære at få til Danmark under kriser. I den globale handel er vi på nogle områder blevet for afhængige af enkelte lande. Det gør os sårbare. Derfor skal alle de statslige myndigheder med ansvar for landets vigtigste funktioner fremover have mere fokus på, hvor der kan opstå problemer med forsyningen. Det skal være med til at sikre, at vores samfund også kan fungere under fremtidige kriser.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye