Test af vindmøller får højere prioritet
Teknologiudviklingen på vindområdet buldrer derudaf i disse år, og den danske vindbranche er vanen tro med helt i front. Det betyder blandt andet også en stor efterspørgsel efter testpladser på de nationale testcentre for vindmøller, som i dag er booket helt op. Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre har derfor indgået en aftale om en udvidelse af de nationale testcentre i Høvsøre og i Østerild med fire nye testpladser til at afprøve prototyper af nye vindmøller og regeringen vil fremsætte lovforslag herom her i marts måned.
Regeringen ønsker, at Danmark også fremadrettet er med helt fremme i feltet, når det kommer til udviklingen af vindenergiteknologien. Derfor tages der bestik af indretningen af rammevilkårene for test af vindmøller i lande omkring os, så den danske vindbranche fortsat foretrækker at teste møller i Danmark, og at de danske virksomheder står stærkt i den internationale konkurrence.
Der er fortsat også behov for at opstille nye testvindmøller uden for de nationale testcentre. Regeringen og Dansk Folkeparti afsatte i september 2017 sammenlagt 150 mio. kr. til opstillingen af forsøgsmøller i 2018-2019 som led i aftalen om en ny støttemodel for vind og sol i 2018-2019. Efter konstruktiv dialog med branchen har regeringen og Dansk Folkeparti nu besluttet at prioritere ekstra midler til demonstration og test af vindmøller på land i 2018 og 2019. Derfor flyttes midler fra sol- og vindudbuddene i 2018 og 2019 til en særlig pulje til testmøller uden for de nationale testcentre, så de kan opnå støtte i 20 år.
”Vi styrker forholdene for testmøller i Danmark, så vi fastholder Danmarks position som et globalt foregangsland på test og udvikling af vindmøller. Det sikrer den danske vindbranches konkurrencedygtighed til gavn for danske arbejdspladser, eksport og klimaet,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K):
”Danmark ligger i benhård konkurrence med udlandet i kampen om at levere teknologi til den globale omstilling fra sort til grøn energi. Derfor er det afgørende, at den danske vindbranche får de bedst tænkelige faciliteter til at teste nye produkter. Derfor er denne justering rigtig fornuftig.”
Mikkel Dencker, energiordfører Dansk Folkeparti:
”Danmark har gennem årene oparbejdet en særstatus på vindområdet, som vi skal værne om. Vi skal derfor give de bedst mulige rammevilkår for forsøgsmøller, så vi også i fremtiden ligger helt i front, og så testmøllerne ikke flytter ud af landet. Det er godt for beskæftigelsen, det er godt for klimaet og det er godt for Danmark.”
I alt bliver der flyttet ca. 210 mio. kr. til puljen, hvilket forventes at korrespondere med opstillingen af sammenlagt 35 MW testmøller. Midlerne i ordningen kan søges efter først-til-mølle-princippet med et loft for udbygningen i de enkelte år på 10 MW og 25 MW i henholdsvis 2018 og 2019. Forsøgsmøller, der opnår tilsagn om støtte i 2018, vil blive tildelt 11 øre/kWh i støtte, mens forsøgsmøller, der opnår tilsagn om støtte i 2019, opnår gennemsnittet af de vindende bud fra første udbudsrunde i de teknologineutrale udbud.
Fakta:
- Testmøller, der opstilles uden for de to nationale testcentre, undtages fra udbud og modtager et fast pristillæg i 20 år på 11 øre/kWh i 2018 og gennemsnittet af de vindende bud i 2018, hvis de opstilles i 2019.
- De forventede støtteudgifter til testmøller, der opstilles i 2018 og 2019, fratrækkes udbudsbudgetterne i de pågældende år svarende til ca. 210 mio. kr.
- Der fastsættes et maksimum på 10 MW og 25 MW i hhv. 2018 og 2019 for den kapacitet, der kan undtages for udbud.
- Den oprindelige indretning af særordningen for testmøller fastholdes, men forbeholdes testmøller, der opstilles inden for de nationale testcentre.
Kontakter
Pressemedarbejder
Lasse Anker Bendtsen
Mail: lasab@efkm.dk / Mob: 4172 3884
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Presseinvitation: Teknisk brief Klimastatus og -fremskrivning 202423.4.2024 12:50:20 CEST | Presseinvitation
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet offentliggør Klimastatus og -fremskrivning tirsdag d. 30. april kl. 12:00. Forinden er der mulighed for en teknisk gennemgang. Tirsdag 30/4 kl. 11:00-11:45 Holmens Kanal 20, 1060 København K Tilmelding til pressekontakt@kefm.dk er nødvendig. Husk pressekort. Der kommer en ekstra teknisk brief torsdag d. 2. maj kl. 10.00-10.45.
Danmarkshistoriens største havvindsudbud skudt i gang22.4.2024 06:56:49 CEST | Pressemeddelelse
I alt udbydes der nu 6 GW havvind fordelt på 6 parker, når Danmarkshistoriens største havvindsudbud i dag sættes i gang. For hver gigawatt, der etableres, vil der blive produceret strøm svarende til 1 millioner danske eller europæiske husstandes elforbrug.
Ny rapport viser fremgang i udrulning af grøn varme16.4.2024 09:20:45 CEST | Pressemeddelelse
Der er i 2023 kommet afklaring for mere end 100.000 danskere om, at fjernvarme er på vej, og mange flere kan komme til over det næste år. Med en ny rapport giver KL og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet en status på udfasningen af gas i de danske hjem.
Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er på plads15.4.2024 18:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Der er nu åbnet for transport og lagring af CO2 på tværs af Norge, Sverige og Danmarks grænser. Med aftalerne er målet om et europæisk storskalamarked for CO2-fangst og lagring rykket et skridt tættere på.
Danmark hjælper med at styrke Ukraines forsyningssikkerhed9.4.2024 15:06:03 CEST | Pressemeddelelse
Energi- og forsyningssikkerhed er afgørende for Ukraine – både på kort og lang sigt. Danmark spiller en vigtig rolle i genopbygningen, den grønne omstilling og den akutte sikring af Ukraines forsyning. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard er i Ukraine for at sætte fokus på det dansk-ukrainske energisamarbejde og genopbygning af et mere robust energisystem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum