Tessa rydder bordet til The Voice ’20 Radio Awards!
Rapdronningen fra Hundige løb afsted med alle de priser, hun var nomineret til. Derudover vandt Faustix prisen for Årets Producer og unge Ida Laurberg vandt prisen for Årets Nye Danske Artist til The Voice ’20 Radio Awards.

The Voice ’20 Radio Awards blev i dag fredag sendt direkte på The Voice. Tessa ryddede bordet og vandt alle de tre priser, hun var nomineret til; Årets Forbillede, Årets Danske Streamingartist (YouSee Musik Prisen) og, ikke mindst, den eftertragtede The Voice Prisen.
I løbet af de tre timers liveradio var der udover prisoverrækkelserne også akustiske optrædener med Clara, Nicklas Sahl og Christopher, som efter at have sat rekord med hele fem The Voice Priser hjemme på hylden, på allerfineste og rørende vis gav faklen videre ved at overrække Tessa The Voice Prisen ’20.
Og Tessas reaktion kom fra hjertet:
”Hvad f*** siger man til noget, der er så stort? Vi tog lige dem alle sammen. Tusind f****** tak, vi er f****** glade for det her. Vi var jo oppe imod nogle kæmpe navne, som vi synes er f***** fede, og nu står jeg med den her [red. The Voice Prisen] i hånden. This is so surreal”.
Irina Olsen overrakte forinden Tessa prisen for Årets Forbillede og påpegede, at Tessa ikke bare er et forbillede for unge piger, men samtidig et bevis på, at man kan nå sine drømme, hvis man arbejder hårdt nok.
Der blev også fundet vindere i kategorierne Årets Producer og Årets Nye Danske Artist. Faustix løb med prisen for Årets Producer, som blev overrakt af Cutfather. Nicklas Sahl fik derefter smilet frem hos 20-årige Ida Laurberg, da han udnævnte hende som vinder af Årets Nye Danske Artist.
The Voices årlige koncert i Tivoli, som plejer at finde sted i september, er rykket til næste år og i stedet blev prisuddelingen afviklet som en live radioudsendelse under navnet ’The Voice ’20 Radio Awards’. Alle priser er afgjort ved afstemning, som har kørt i fire uger op til.
The Voice Prisen
The Voice Prisen blev i år uddelt til én af de 15 mest spillede danske artister på The Voice siden sidste års koncert i Tivoli. De nominerede var:
- Tessa - vinder
- Gilli
- TopGunn
- Christopher
- Pind
- Lukas Graham
- Node
- Clara
- Phlake
- Kesi
- Martin Jensen
- Artigeardit
- Nicklas Sahl
- Branco
- Zookeepers
Årets Producer (præsenteres i samarbejde med Pepsi Max)
I kategorien Årets Danske Producer var de nominerede seks danske hitmagere, som har domineret på The Voice siden sidste år. De nominerede var:
- Faustix - vinder
- Birk Storm
- Nicki Pooyandeh
- Andreas Krüger
- Hennedub
- Lasse Baunkilde
Årets Forbillede
I kategorien Årets Forbillede var de nominerede alle ildsjæle, som gør en forskel for danske unge. De er vidt forskellige og kommer fra forskellige baggrunde, men har alle udvidet vores verdensbillede, nedbrudt tabuer eller stået forrest i samfundsdebatten. De nominerede var:
- Tessa - vinder
- Jonas Risvig
- Natasha Al-Hariri
- Jada
- Elijah Kashmir Ali
- Maja Malou Lyse
Årets Danske Streamingartist (YouSee Musik Prisen)
I kategorien Årets Danske Streamingartist var de nominerede de artister, som YouSee Musiks lyttere har taget særligt godt imod og streamet ekstra meget.De nominerede var:
- Tessa - vinder
- Christopher
- Gilli
- TopGunn
- Clara
- Lukas Graham
Årets Nye Danske Artist
Årets Nye Danske Artist gik til en ny og upcoming dansk artist, som vi på The Voice ser, hører og tror på. De nominerede var:
- Ida Laurberg - vinder
- I$WAAL
- Bathsheba
- URO
- Marcus.wav
- LittGloss
The Voice ’20 Radio Awards blev præsenteret i samarbejde med YouSee Musik og Pepsi Max.
Billedtekst: Tessa med The Voice Prisen. Foto: Thomas Lundberg Pallesen/Bauer Media.
Nøgleord
Kontakter
Kontakt
For yderligere information om The Voice ’20 Radio Awards, kontakt venligst:
Mikkel Westerkam, Programchef
E-mail: mikkel.westerkam@bauermedia.dk / Mob. 20 48 09 29
Billeder
Links
Information om Bauer Media
The Voice er ejet af Bauer Media, der også står bag radiostationerne NOVA, Radio 100, Pop FM, Radio SOFT og myROCK samt den digitale platform RadioPlay (web og app). Med mere end to millioner lyttere hver uge er Bauer Media førende indenfor kommerciel radio i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Bauer Media
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bauer Media
4 kvindelige DJ’s overtager mixprogram på The Voice3.12.2020 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
2020 har været et år med ekstreme udfordringer. Én af de brancher, der har lidt mest, er musikbranchen. Nu samler radiostationen The Voice en stribe af Danmarks bedste kvindelige DJ’s.
Bauer Media flytter Mix7, Radio Vinyl til DAB+ og åbner en helt ny station10.11.2020 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det har været et stramt år for mediebranchen, men Bauer Media Danmark har alligevel valgt at investere i tre musikradiostationer til national DAB+. Så fra 11. november kl. 11 kan danskerne lytte på Mix7, Radio Vinyl og Pop FM 80’er, når de tænder deres DAB-radio.
Vi drømmer om en god jul23.10.2020 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver ikke jul før der er julemusik på Radio Soft. Og julen er vigtig for rigtig mange i år, da vi alle drømmer om lidt normalitet her under corona-epidemien. Fra fredag den 6. november kan du komme i den rette julestemning, når Radio Soft tager hul på julehyggen med julemusik døgnet rundt. Som den eneste landsdækkende radiostation herhjemme.
100.000 svenskerne har set med på Radio 100s undskyld-sang til nabolandet – og de har sunget tilbage23.9.2020 12:57:04 CEST | Pressemeddelelse
Det startede som en joke tilbage under lockdown. Morgen på Radio 100 lavede en satirisk sang om, at svenskerne ikke længere kunne besøge Danmark, fordi coronasmitten i nabolandet var ude af kontrol. Men så vendte bøtten, og radioværterne måtte vende tilbage og sige förlåt.
NY PODCAST OM IRRATIONELLE BESLUTNINGER19.8.2020 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
”Alle er irrationelle, og det rationelle er at indrømme det og kigge direkte i det der troldspejl, der viser os, som vi virkelig er.” Lasse Rimmer ”Det interessante er at vi er systematisk irrationelle”, Sally Khallash.
The Voice annoncerer The Voice ’20 Radio Awards15.7.2020 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Radiostationen The Voices årlige koncert i Tivoli rykkes til 2021, men i stedet afholdes The Voice ’20 Radio Awards live i radioen fredag d. 4. september 2020.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum