Teologiforsker Elisa Uusimäki modtager nordisk forskningspris

Sådan lyder ordene om forsker i teologi på Aarhus Universitet, Elisa Uusimäki, som netop har modtaget den nordiske forskningspris, Nils Klim-prisen, for sin forskning i den antikke jødedoms litteratur og kultur.
Hæderen uddeles hvert år af Universitetet i Bergen til en ung, nordisk forsker under 35 år, som har begået fremragende forskning inden for fagområderne humaniora, samfundsvidenskab, jura og teologi, og valget er denne gang faldet på Elisa Uusimäki, der siden 2020 har haft sit virke ved Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet.
"Hun kombinerer ekspertise om litteratur og fortolkning med vidtrækkende sprogkundskaber, når hun dykker dybt i tekster og materiale, som er højest relevante for vores historiske forståelse af antikken," lyder det blandt andet i Nils Klim-komitéens begrundelse.
Med prisen følger samtidig et beløb på 500.000 norske kroner.
Øget forståelse for antikkens jødedom
Elisa Uusimäkis forskning spænder konkret fra studier i antikkens jødiske visdomstænkning, etik og religiøse forestillinger til mere analytiske undersøgelser af det historiske tekstmateriale ved hjælp af teorier inden for køn og intertekstualitet.
Elisa Uusimäki selv forklarer, at det overordnede mål med hendes forskning er at øge forståelsen af antikkens religiøse tekster og traditioner.
"Mit udgangspunkt her er den jødiske tradition, som jeg søger at analysere som en del af antikken i det østlige middelhavsområde. Der er stor afstand i tid og rum mellem mig, og dem, jeg forsker i, men kilderne har fortsat betydning for nutiden. Mange kulturer i verden baserer sig på disse tekster og traditioner på forskellige måder, og de har dermed fortsat betydning for, hvordan folk lever og tænker i dag," siger Elisa Uusimäki.
Nils Klim-prisen bliver uddelt sammen med den internationale forskningspris Holbergprisen ved en officiel ceremoni på Universitetet i Bergen den 9. juni.
Kontakter
Yderligere information
Elisa Uusimäki, lektor
Afdeling for Teologi
Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
E-mail: elisa.uusimaki@cas.au.dk
Billeder

Information om Aarhus Universitet: Arts
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Historiker om kommende EU-formandskab: USA vender blikket mod Europa – igen19.6.2025 07:42:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark overtager EU-formandskabet 1. juli 2025 i en tid med øget geopolitisk spænding. USA har igen fokus på Europa og efterlyser større ansvar fra sine allierede – et mønster, der ifølge professor i historie på Aarhus Universitet, Thorsten Borring Olesen, har rødder tilbage til 1973.
Ny forskning kortlægger buddhismens tilstedeværelse i Norden17.6.2025 10:27:10 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt fællesnordisk forskningssamarbejde kortlægger religionsforsker Jørn Borup fra Aarhus Universitet sammen med kollegaer fra hele Norden buddhismens udvikling og mangfoldige udtryk. Resultaterne præsenteres i Buddhism in the Nordic Countries – den første samlede og sammenlignende analyse af religionens rolle i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island.
Mellemformer kan være svaret på udfordringer med inklusion27.5.2025 10:56:35 CEST | Pressemeddelelse
Skal skolebørn med særlige behov have specialundervisning? Eller skal de deltage i den almene undervisning på lige fod med andre børn? Svaret behøver ikke være enten-eller. Ny forskningsoversigt fra DPU, Aarhus Universitet om de såkaldte 'mellemformer' giver et første, samlet bud på, hvad specialpædagogik er, når den indgår som en del af almenpædagogikken. Og den peger på forudsætninger for, at denne særlige form for inklusion kan lykkes.
Rav, kunst og glemte fortællinger – arkæologer undersøger ravværksted fra istidens slutning19.5.2025 08:27:58 CEST | Pressemeddelelse
Et af Europas ældste værksteder for ravkunst er i disse dage genstand for nye udgravninger af et dansk- tysk forskerteam. Fundstedet ved Grabow i Nordtyskland har tidligere givet opsigtsvækkende fund – blandt andet Nordtysklands ældste skulptur. Nu håber forskerne at afdække, hvordan rav blev bearbejdet og brugt for omkring 14.000 år siden – i en tid med store klima og kulturskift.
Aarhus Universitet åbner digitalt bibliotek for antikke græske tekster16.5.2025 09:20:39 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan computere og algoritmer bruges til at analysere antikke græske tekster som de bibelske tekster og andre tekster af fx Platon, Sofokles og Plutark? Det spørgsmål står centralt i forskningsprojektet, Computing Antiquity, som nu lancerer en digital database, hvor forskere og andre interesserede frit kan hente antikke græske tekster i formater, som computere og algoritmer kan arbejde med. I spidsen for projektet står Jacob P.B. Mortensen, lektor i Ny Testamente på Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum