Telmore

Telmore: Største rebranding i nyere tid

Del

Telmore har gennem de seneste 18 år vokset sig til landets tredjestørste private mobilselskab med flere end 700.000 kunder. I foråret blev Plenti en del af Telmore, og nu er det tid til at relancere det samlede selskab. Derfor skyder selskabet nu en omfattende re-branding i gang.

Da Telmore blev stiftet i år 2000, fik selskabet hurtigt ry for at være det smarte valg med konkurrencedygtige priser og udtalt grad af selvbetjening. Det fandt kunderne hurtigt ud af, og siden stiftelsen har selskabet fortsat den positive udvikling. Men konkurrencen er hård, og jævnligt har konkurrenterne forsøgt at tage samme position. Skal man klare sig i et omskifteligt marked, er det nødvendigt med nytænkning.

Derfor lancerer Telmore nu den største rebranding i nyere tid. Bredere målgruppe, nye farver og stærkere fokus på at levere den bedste samlede pakke på markedet skal fastholde selskabets image, styrke og kendskab og dermed appellere til en endnu bredere kundebase end hidtil.

”Vi relancerer nu Telmore som ”det smarte valg for kunden” – en position, som Telmore udspringer af, da vi blev etableret i branchen i år 2000. Her var Telmore et modtræk til de store etablerede mobilselskaber, da vi var det første online-mobilselskab. Vi er nu klar til igen at indtage positionen som det smarte valg i mobilbranchen, da vi er førende på en lang række af de afgørende faktorer for kundernes valg af mobilselskab. Vi har nemlig både den bedste kundeservice, topunderholdning og landets stærkeste mobilnetværk i ryggen, ” siger direktør i Telmore, Jens Grønlund.

Fokus på kundens behov
Foruden god kundeservice og et produkt, som virker, er konkurrencedygtige priser fortsat et af de parametre, kunderne lægger vægt på. Derfor er det afgørende at kunne levere den bedste samlede pakke til de kræsne kunder.

Derfor lancerer Telmore aldrig et produkt eller en service uden at være sikker på, at det er noget, kunderne efterspørger, samt at prisen er den rigtige.

”I alt, hvad vi gør, er det kundens behov, som er vores primære fokus. Ellers ville vi ikke kunne overleve. Vi leverer den bedste samlede pakke, hvor data og telefoni indgår, og som også tilbyder adgang til ubegrænset underholdning for hele familien. Vi har desuden bevis for, at vi har Danmarks bedste kundeservice, og vi giver kunderne adgang til landet bedste netværk. Alt sammen til en konkurrencedygtig pris, ” siger Jens Grønlund.

Telmores rebranding bliver lanceret 14. juni.

Nøgleord

Billeder

Information om Telmore

Telmore
Telmore



Følg pressemeddelelser fra Telmore

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Telmore

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum