Telia Danmark

Telia: De 10 mest populære mobiler i september + top fem mobiler indleveret til Telia Recycle

Del

Apples nyeste skud på iPhone-stammen stryger direkte ind på førstepladsen og dominerer i top fem. Samsungs Galaxy-serie må i denne måned nøjes med to pladser i top 10. Hos Telia Recycle er Apple stadig mest populær at genbruge - denne måned er iPhone 11 den mest indleverede.

Der står iPhone 13 på førstepladsen og på i alt tre ud af fem pladser i toppen over den foregående måneds mest populære mobiler hos Telia.

Apples nyeste mobilmodel ligger i en Pro-version på førstepladsen og på fjerde- og femtepladsen med henholdsvis Pro Max og den almindelige version. 

Nummer to og tre på listen er iPhone 12 og 12 mini. 

Lige uden for top fem ligger Samsung Galaxy S21 Ultra på sjettepladsen. Nummer syv er iPhone 12 i Pro-versionen - lige foran Samsung Galaxy med modellen S20 FE. 

Månedens top 10 rundes af med iPhone 11 som nummer ni og iPhone 12 Pro Max som nummer 10. 

I Telia Recycle regi dominerer Apples iPhone-modeller som vanligt. iPhone 11 er denne måned den mest populære model at indlevere til genbrug. 

Telia Recycle er en del af Telias indsats for bæredygtighed. Gennem initiativet har kunder mulighed for at aflevere brugte mobiltelefoner og få kontante rabatter ved køb af nyt udstyr. 

Læs mere om Telia Recycle her - og se mere information om mobilerne - herunder priser og butikker - på Telias hjemmeside

Kontakter

Billeder

Information om Telia Danmark

Telia Danmark
Telia Danmark
Holmbladsgade 139
2300 København S

http://telia.dk/

I Telia er vi begejstrede for digitaliseringens mange muligheder. Vi transformerer ny teknologi til konkrete produkter, der gør vores kunders hverdag mere farverig, virksomhederne mere effektive og samfundet endnu smartere.

Vi er ikke bare et teleselskab. Vi er en verden af digitale oplevelser og kommunikationen til dine venner, din familie, dine kolleger og dine kunder. Vi er mere end 700 nysgerrige medarbejdere, der forstår vores kunders ønsker og behov og igennem intelligente løsninger, bringer dem tættere på alt det, der betyder noget.

Vores netværk udgør grundstammen i digitaliseringen af Danmark. Det giver os både et ansvar og en mulighed for aktivt at gøre en positiv forskel ved at bidrage til den grønne omstilling, forbinde mennesker og gøre det trygt at færdes online. Det gør vi gennem udnyttelse og udforskning af digitaliseringens mange muligheder – til glæde for os alle.

Læs mere om os på telia.dk

Følg pressemeddelelser fra Telia Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Telia Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum