Telerehabilitering giver hjertepatienter tryghed og bedre behandling
Ved hjælp af en onlineportal, der løbende samler forskellige data om patienten, skaber forsøgsprojektet Future Patient bedre behandling og større tryghed for borgere med kronisk hjertesvigt. Bag projektet står Aalborg Universitet (AAU) i samarbejde med bl.a. Hjerteforeningen og Regionshospitalet Viborg.
Det nye behandlingstilbud samler data som blodtryk, vægt, skridttæller, motionsdagbog, søvn, velvære etc. og præsenterer dataene på en onlineportal, hvor både patienten og en hjertesygeplejerske dagligt følger med. Det giver øget tryghed for patienterne, som ofte blev indlagt igen og igen og tidligere blev tjekket på et hospital f.eks. en gang årligt, hvor deres tilstand kunne nå at forværres i mellemtiden.
Tilbuddet Future Patient er næsten færdigt med at køre som forsøg med 140 testpatienter fra Regionshospitalet Viborg og evalueringerne er særdeles positive. Patienterne oplever markant større livsglæde og tryghed end med den traditionelle behandling. Dels fordi de bliver inddraget i egen behandling, og dels fordi de via systemet bliver løbende overvåget af fagfolk, som kan reagere hurtigt på forværring af deres sygdom.
Evalueringen viser, at Hjerteportalen tilsyneladende er både billigere og mere effektiv end nuværende genoptræningsprogrammer, og patienterne siger, at de undgår indlæggelser, fordi de bliver opmærksomme på forværringer af symptomer og kontakter sygehus eller egen læge tidligere.
Citater fra patienterne til fri afbenyttelse:
- ”Psykisk har det været en kæmpe forbedring at blive en del af projektet. Første gang der kom nogle data, der var skæve, så blev jeg kontaktet med det samme. Det var en stor tryghed at opleve, at nogen holder øje. Før jeg kom med i Future Patient var jeg jo bare alene hjemme og ventede på at blive indkaldt til ambulatoriet. Det gjorde mig bange.” Tina Hede Møller.
- ”Jeg fik diagnosen i 2009 og før jeg kom med i projektet i 2016, så blev jeg kaldt ind på ambulatoriet en gang om året til tjek. Det var jeg faktisk utryg ved, for hvad nu hvis jeg falder død om inden næste tjek. Man aner jo ingenting om sin egen tilstand. Det giver angst. En gang kom jeg ind og så var min pumpefunktion faldet. Det kunne jo være opdaget igennem Hjerteportalen.” Lasse Eskildsen.
- ”Det korte af det lange er, at det giver en hel anden livsglæde at bruge Hjerteportalen. Man bliver glad i låget i en grad, som jeg ikke har oplevet siden jeg fik diagnosen i 2009. Jeg er stadig syg, men jeg kan bedre få det bedste ud af situationen ved hjælp af de værktøjer, som Hjerteportalen giver mig. Jeg har mange flere gode dage og færre dårlige, og jeg er ikke længere bange for at falde død om.” Lasse Eskildsen
Kontakter
Birthe Dinesen, Leder af Future Patient, Professor på AAU, Laboratoriet for Velfærdsteknologi, bid@hst.aau.dk, 20 51 59 44
Malene Hollingdal, Overlæge, malene.hollingdal@midt.rm.dk, 78 44 70 53
Kontaktinfo til patienter fås ved henvendelse til Birthe Dinesen:
Tina Hede Møller, Hjertesvigt siden 2016, Skive
Lasse Eskildsen, Hjertesvigt siden 2009, Skive
Billeder
Links
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Aalborg Universitet har skabt vækst og udvikling i 50 år19.4.2024 09:36:21 CEST | Pressemeddelelse
I år er det 50 år siden Aalborg Universitet blev etableret efter årelang kamp fra nordjyske politikere, virksomheder og gymnasieelever. Beslutningen om at etablere et universitet i Aalborg har haft stor betydning for vækst og beskæftigelse i Nordjylland. Samtidig har AAU leveret forskning af højeste kvalitet både nationalt og internationalt.
AAU-forskere har opfundet stærkt værktøj til at nedbringe CO2-udledning17.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet har udviklet en model og database, som kan beregne produkter og materialers CO2-aftryk. Det er vigtige data i forhold til at få indblik i, hvor man kan ’spare’.
Nyt forskningsprojekt sigter mod at forbedre trivslen blandt demensramte med musik16.4.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt projekt, støttet af VELUX FONDEN, retter fokus mod demensomsorgen på plejecentre rundt omkring i landet. Målet er at højne fagligheden i den daglige pleje, så trivslen stiger og forbruget af antipsykotisk medicin kan sænkes.
Europæiske millioner til ny forståelse af global ulighed11.4.2024 12:31:55 CEST | Pressemeddelelse
For at forstå de situationer, mennesker står i, når de bliver fængslet, udelukket eller fordrevet, er man nødt til at se på de berørte som del af familier og ikke kun som individer. Derfor modtager et danskstyret forskningsprojekt nu europæisk millionstøtte til at skabe nye forståelser for global ulighed.
Sætter lys på trafikkens mørketal og finder en tredobling i antallet af ulykker2.4.2024 14:37:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er langt flere ulykker i trafikken, end hvad de nuværende ulykkesstatistikker viser. Det er et af resultaterne af et forskningsprojekt om mørketal i trafikken, der er ledet af forskere fra Aalborg Universitet. I forsøget er ambulancedata brugt til at afdække nye, sorte pletter på vejene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum