Telelogning er for vidtrækkende og bør stoppes helt
30.11.2019 09:14:00 CET | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse

Regeringsskiftet har ikke ændret på, at danskernes teledata fortsat bliver logget på trods af en snart tre år gammel dom fra EU. Tværtimod lægges der endnu en gang op til at udskyde en revisionen af telelogningsreglerne.
Tilbage i 2016 kom der en klar dom fra EU-Domstolen om, at generel og vilkårlig logning af borgernes telekommunikationsdata ikke er tilladt, og at medlemsstaterne kun kan vedtage lovgivning som en forebyggende foranstaltning for målrettet lagring af data for udvalgte personer og alene med det formål at bekæmpe grov kriminalitet.
I en ny analyse blandt 488 af IDAs eksperter og specialister i cybersikkerhed, svarer to ud af tre, at telelogning enten er en model som vi ikke bør benytte os af, eller at modellen er alt for vidtrækkende, og slet ikke bør bruges i Danmark, hvilket IDAs it-sikkerhedsekspert Jørn Guldberg er meget enig i.
”Det er mig en gåde, at Danmark ikke har rettet ind allerede. Det er alt for grænseoverskridende, og burde være stoppet for længst,” siger han
Den tidligere justitsminister tog ikke hånd om problemet, og nu har den nytiltrådte regering sparket den ulovlige praksis godt og grundigt til hjørne, så en revision af loven efter planen først skal ske i folketingsåret 2020-2021.
Jørn Guldberg, mener, at regeringen trækker tiden ud, og i stedet burde komme i arbejdstøjet.
”Det er ærgerligt, når en klar EU-dom, der beskytter privatlivet, tydeligvis ikke kan få hverken den ene eller anden fløj på Christiansborg til at vågne op,” siger han.
Som reglerne er nu, skal de danske teleudbydere registrere alle deres brugeres aktiviteter. Det sker, på trods af at EU-Domstolen for lang tiden siden er kommet frem til, at lignende regler i Sverige og England er i strid med borgernes ret til at værne om deres privatliv.
Jørn Guldberg understreger, at EU-dommen gælder masseovervågning. Derfor er der ikke noget i vejen for, at myndighederne kan lave målrettet logning, hvis man finder det nødvendigt.
”Derfor kan politiet fortsat overvåge mistænkelige grupperinger, hvis de sikrer sig en retskendelse først, hvilket jeg ikke kan forestille mig, at de vil have svært ved, hvis der foreligger en begrundet mistanke,” siger han.
Hvad er din holdning til telelogning?
|
Det er en god model, som vi burde bruge mere |
5 % |
|
Det er en potentiel god model, men den skal bruges rigtigt |
18 % |
|
Det er hverken en god eller dårlig model |
9 % |
|
Det er ikke en model, som vi bør benytte os af |
20 % |
|
Det er en model, der er alt for vidtrækkende, og som ikke bør bruges i Danmark |
46 % |
|
Ved ikke |
1 % |
|
Ønsker ikke at svare |
1 % |
|
I alt |
100 % |
Kilde: IDA Analyse: blandt IDAs eksperter og specialister i cybersikkerhed. 488 har medvirket i undersøgelsen
Kontakter
Ulrik Frandsen 23 65 09 69
Billeder

Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Ny undersøgelse: Sundhedsteknologi hitter, men kun hver tredje er klar til at bruge den30.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og social- og sundhedsmedarbejdere bruger i stor stil sundhedsteknologi i hverdagen. Alligevel føler kun en tredjedel sig godt klædt på til at bruge den. Det kan få konsekvenser for både patienter og medarbejdere, og derfor er der behov for en national strategi, lyder det fra fem fagforeninger.
Ingeniøroptaget falder for andet år i træk27.7.2026 18:13:10 CEST | Pressemeddelelse
De unge står i kø for at blive ingeniører, og civilingeniører er for tredje år i træk den mest søgte uddannelse. Alligevel får færre en plads. IDA peger på, at den udvikling er ude af trit med samfundets behov.
Historisk mange kvinder har søgt ind på civilingeniøruddannelsen10.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig har flere kvinder søgt ind på civilingeniøruddannelsen end i år. Nye tal viser, at 32,4 procent af årets ansøgere til civilingeniøruddannelsen er kvinder. Det højeste niveau, siden man begyndte at måle i 1996.
Ingeniører topper igen-igen listen over de mest søgte uddannelser5.7.2026 19:51:57 CEST | Pressemeddelelse
Ansøgningerne til civilingeniøruddannelserne stiger igen i 2026 og topper listen over de mest søgte uddannelser.
IDA roser regeringen: Danmark har fået sin første teknologi-regering!2.6.2026 16:15:20 CEST | Pressemeddelelse
"Et trygt og sikkert Danmark kræver fokus på teknologi. Der er krig i Europa og i Mellemøsten. Vores energiforsyning og elnet er under pres, kunstig intelligens buldrer frem, og den grønne omstilling kræver stadig nye løsninger. I alle de store spørgsmål, vi står over for, spiller teknologi en hovedrolle. Derfor er det simpelthen så vigtigt, at teknologi går igennem regeringsgrundlaget som en rød tråd. Som en mulighed, vi skal gribe, og som et felt, hvor vi skal have kontrol over udviklingen. Jeg tror aldrig, det er set før. Det er modigt og ansvarligt og det fortjener stor ros”, siger Laura Klitgaard, formand i IDA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
